Søvn og alderdom: hvad ændrer sig?
Kort svarSøvnen ændrer sig med alderen, men ikke så meget som mange tror, og mest i årene før 60. En metaanalyse fra 2004 samlede 65 studier med 3.577 raske personer, hvor søvnen var målt objektivt. Hos voksne faldt den samlede søvntid med omkring 10 minutter pr. årti, andelen af dyb søvn med omkring 2 procentpoint pr. årti, og den vågne tid efter indsovning steg med omkring 10 minutter pr. årti fra 30-årsalderen. Men efter 60 år var det kun søvneffektiviteten, altså andelen af tiden i sengen, man faktisk sover, der fortsatte med at falde; de øvrige mål ændrede sig ikke længere signifikant. Sundhedsstyrelsen anbefaler 7 til 8 timers søvn for voksne på 65 år og derover og angiver, at både 5 til 6 og 9 timer kan være passende for nogle. Og en vigtig afgrænsning: forfatterne bag metaanalysen anfører, med henvisning til tidligere studier, at meget af den søvnforstyrrelse, der ses i alderdommen, sandsynligvis skyldes sygdomme snarere end alderen i sig selv.
Hvad der ændrer sig gennem voksenlivet
Her er de målte ændringer fra metaanalysen, som ser på raske voksne fra 19 år og op.
Den samlede søvntid falder lineært med omkring 10 minutter pr. årti.
Den dybe søvn falder med omkring 2 procentpoint pr. årti. Hvad dyb søvn er, er behandlet i Hvad er dyb søvn, og hvorfor er den så vigtig?.
Den vågne tid efter indsovning stiger med omkring 10 minutter pr. årti fra 30-årsalderen. Det var den ændring, der havde den største effektstørrelse i metaanalysen.
Søvneffektiviteten falder, tydeligst fra 40-årsalderen, med omkring 3 procentpoint pr. årti helt op i høj alder.
Indsovningstiden stiger kun lidt. Forfatterne angiver, at den samlede stigning fra 20 til 80 år var under 10 minutter, og at forskellen først var tydelig, når meget unge voksne blev sammenlignet med ældre.
REM-søvnen falder mere beskedent. Forskellen mellem unge voksne og personer på 60 år og derover var omkring 4 procentpoint.
Hvordan søvnen er bygget op af faser, er behandlet i Søvnfaser forklaret: let, dyb og REM.
Hvad der sker efter 60
Og her er det fund, der overrasker mest.
Metaanalysen fandt, at efter 60 år var det kun søvneffektiviteten, der fortsatte med at falde signifikant. De øvrige mål, herunder den samlede søvntid, den dybe søvn og REM-søvnen, ændrede sig ikke længere signifikant i studier, der kun omfattede ældre.
Med andre ord: det meste af den aldersbetingede ændring i søvnens opbygning sker i årene før 60. Derefter er det især tendensen til at ligge vågen en større del af tiden i sengen, der fortsætter.
Alder er ikke hele forklaringen
Denne afgrænsning er vigtig for alle, der tænker, at dårlig søvn bare hører alderen til.
Forfatterne bag metaanalysen anfører i deres indledning, med henvisning til tidligere befolkningsstudier, at meget af den søvnforstyrrelse, der typisk ses i alderdommen, sandsynligvis skyldes sygdomme snarere end alderen i sig selv. De anfører også, at kronologisk alder ikke altid svarer til fysiologisk alder, så ændringerne kan komme tidligere hos nogle og senere hos andre.
Metaanalysens egne tal er desuden fra raske personer. De beskriver den normale aldring, ikke den søvn, der følger med sygdom, smerter eller søvnforstyrrelser.
Det betyder, at en søvn, der ændrer sig gradvist, er forventelig, mens en søvn, der bliver markant dårligere, kan have en årsag, som er værd at få set på.
Hvor meget søvn har ældre brug for?
Kort, fordi søvnbehovet har sin egen artikel.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2024 angiver 7 til 8 timer for voksne på 65 år og derover, med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter. Styrelsen angiver samtidig, at både 5 til 6 og 9 timer kan være passende for nogle i denne aldersgruppe.
Hvordan du finder dit eget behov, er behandlet i Hvor meget søvn har du brug for? Sådan finder du dit behov.
Den tidlige opvågning
Mange ældre oplever at vågne tidligere end før. Det behandles i en særskilt artikel og i Jeg vågner for tidligt og kan ikke sove igen: hvorfor?. Denne artikel går ikke i dybden med det.
En del af baggrunden handler om hvordan døgnrytmen ændrer sig med alderen.
Hvad kan du bruge det til
Punkterne her følger af kilderne. De er orientering, ikke diagnose.
Forvent en søvn, der ændrer sig lidt. Kortere søvn, mindre dyb søvn og mere vågen tid om natten er en del af den normale aldring.
Forvent ikke, at den bliver ved med at ændre sig lige meget. Efter 60 år fortsatte ifølge metaanalysen kun faldet i søvneffektivitet.
Tilskriv ikke al dårlig søvn alderen. Meget af den søvnforstyrrelse, der ses i alderdommen, skyldes sandsynligvis sygdomme.
Brug anbefalingerne som pejlemærke. Sundhedsstyrelsen angiver selv, at søvn uden for intervallet kan være passende for nogle.
Hvornår bør du tale med din læge?
De danske patientråd om søvn, udgivet via sundhed.dk i 2025, angiver, at du bør tale med din læge, hvis du har vedvarende fysiske eller psykiske problemer, der holder dig vågen.
Hvornår søvnproblemer i øvrigt bør vurderes, er behandlet i Hvornår er søvnproblemer noget for lægen?.
Hvor kan du starte?
Det korte af det lange: gennem voksenlivet bliver søvnen gradvist kortere, med mindre dyb søvn og mere vågen tid om natten. Men det meste af ændringen sker før 60, og derefter fortsætter især faldet i søvneffektivitet. Meget af den dårlige søvn, der ses hos ældre, skyldes sandsynligvis sygdom snarere end alder.
Det mest brugbare er at skelne mellem en søvn, der ændrer sig, og en søvn, der er blevet dårlig.
Hvordan søvnen ændrer sig gennem hele livet, samles i Søvn gennem livet: den komplette guide. Hvordan søvnen fungerer, er samlet i Søvn: den komplette guide. Søvnproblemer er samlet i Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter.
Forløbet er undervisning og praktisk vejledning. Det er ikke lægelig behandling og erstatter ikke læge, psykolog eller anden sundhedsfaglig hjælp.
Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge.
Kilder
- Ohayon MM, Carskadon MA, Guilleminault C, Vitiello MV. Meta-analysis of quantitative sleep parameters from childhood to old age in healthy individuals: developing normative sleep values across the human lifespan. Sleep 2004;27(7):1255-1273. DOI: 10.1093/sleep/27.7.1255
- Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for søvnlængde: til alle aldersgrupper. April 2024. ISBN 978-87-7014-601-2. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Soevn/Anbefalinger-for-soevnlaengde.ashx
- Klinisk Farmakologisk Afdeling, Medicinfunktionen. Gode råd, hvis du har svært ved at sove. Februar 2025. sundhed.dk. https://www.sundhed.dk/content/cms/97/78897_blok-gode_raad_hvis_du_har_svaert_ved_at_sove.pdf
Ofte stillede spørgsmål
Lidt. En metaanalyse fra 2004 af 65 studier fandt, at den samlede søvntid hos raske voksne faldt med omkring 10 minutter pr. årti. Efter 60 år faldt den dog ikke længere signifikant.
Ja, gennem voksenlivet. Andelen af dyb søvn faldt med omkring 2 procentpoint pr. årti. Efter 60 år ændrede den sig ikke længere signifikant i metaanalysen.
Ja. Den vågne tid efter indsovning steg med omkring 10 minutter pr. årti fra 30-årsalderen, og det var den ændring, der havde den største effektstørrelse i metaanalysen.
Ifølge metaanalysen var det kun søvneffektiviteten, altså andelen af tiden i sengen, man faktisk sover, der fortsatte med at falde signifikant efter 60 år.
Sundhedsstyrelsen anbefaler 7 til 8 timer for voksne på 65 år og derover og angiver, at både 5 til 6 og 9 timer kan være passende for nogle.
Ikke nødvendigvis. Forfatterne bag metaanalysen anfører, med henvisning til tidligere studier, at meget af den søvnforstyrrelse, der ses i alderdommen, sandsynligvis skyldes sygdomme snarere end alderen i sig selv.
Det behandles i sin egen artikel.
Læs videre
Vil du se søvnen i sammenhæng?
Livsfaserne er samlet i Søvn gennem livet. Hele søvnen samles i Søvn: den komplette guide.
