A- eller B-menneske: betyder kronotype noget?

Hvad kronotype er

Kort, så begrebet er på plads.

Alle har en indre døgnrytme, men den ligger ikke det samme sted på døgnet hos alle. Kronotype beskriver, hvor den ligger: tidlig, sen eller midt imellem. I hverdagssprog taler man om A- og B-mennesker, men de fleste ligger et sted imellem.

I forskningen måles kronotype ofte ud fra, hvornår man sover på fridage, hvor man ikke skal op til noget bestemt. Midtpunktet mellem indsovning og opvågning på fridage bruges som mål, fordi det afspejler kroppens egen præference bedre end hverdagene.

Hvad døgnrytmen er, er behandlet i Hvad er din cirkadiske rytme?.

Hvor meget ligger i generne

Her er den største undersøgelse af kronotypens arvelige side.

Undersøgelsen fra 2019 brugte genetiske data fra 697.828 personer fra den britiske biobank og et amerikansk gentestfirma. Den øgede antallet af kendte genetiske steder, der hænger sammen med at være morgenmenneske, fra 24 til 351.

Hos 85.760 af deltagerne var søvnens tidspunkt målt med aktivitetsmåler. De 5 procent med flest morgenvarianter sov i gennemsnit 25 minutter tidligere end de 5 procent med færrest. Mange af de genetiske steder lå i gener, der er involveret i døgnrytmens regulering og i nethinden.

Det betyder to ting. Kronotype har en reel biologisk og arvelig side. Men selv mellem de genetisk mest ekstreme grupper var forskellen i søvntidspunkt 25 minutter i gennemsnit, så generne forklarer kun en del.

Hvordan kronotypen ændrer sig gennem livet

Og her er den del, mange kan genkende.

Undersøgelsen fra 2004 spurgte omkring 25.000 personer mellem 8 og 90 år om, hvornår de sov. Kronotypen blev stadig senere gennem barndommen og ungdommen, og omkring 20-årsalderen skete der et forholdsvis brat skifte, hvorefter den gradvist blev tidligere igen. Forskerne foreslog skiftet som den første biologiske markør for, at ungdommen slutter.

Det forklarer, hvorfor teenagere ofte har svært ved at komme op om morgenen, og hvorfor mange bliver mere morgenmennesker med alderen. Teenageres forskudte rytme behandles i en særskilt artikel, og hvorfor ældre vågner tidligere, i en særskilt artikel.

Betyder det noget?

Her er svaret på titlens spørgsmål, med forbehold.

Det betyder noget for, hvornår du sover bedst. Kronotypen afspejler kroppens egen præference for søvnens tidspunkt.

Det kan betyde noget, når hverdagen ikke passer til din rytme. Forskerne bag undersøgelsen fra 2004 beskriver i deres supplerende materiale, at de fleste undtagen de mest udprægede morgenmennesker opbygger en søvngæld på arbejdsdage, som de indhenter ved at sove længe på fridage, og at gælden er større, jo senere kronotypen er. Forskellen mellem hverdagens og weekendens søvn kaldes social jetlag og behandles i en særskilt artikel.

Sammenhængen med helbred er mindre klar. Undersøgelsen fra 2019 brugte en genetisk metode til at teste årsagssammenhænge og fandt, at det at være morgenmenneske hang årsagsmæssigt sammen med bedre mental sundhed, men ikke påvirkede vægt eller risikoen for type 2-diabetes. Metoden bygger på antagelser, og det er ét studie.

Kan man ændre sin kronotype?

Kort, fordi svaret ligger i døgnrytmeklyngen.

Den genetiske del kan man ikke ændre, og aldersforandringerne sker af sig selv. Hvordan døgnrytmen kan påvirkes, blandt andet med lys, er behandlet i Sådan indstiller du din døgnrytme. Denne artikel går ikke i dybden med det.

Hvad kan du bruge det til

Punkterne her følger af kilderne. De er orientering, ikke en diagnose.

Se din kronotype som en præference, ikke en karakterfejl. Den har en reel biologisk og arvelig side.

Forvent, at den ændrer sig. Den er senest omkring 20-årsalderen og bliver gradvist tidligere derefter.

Brug fridagene som pejlemærke. Hvornår du sover, når du ikke skal noget, siger mere om din kronotype end hverdagene.

Læg mærke til forskellen mellem hverdag og weekend. Jo større den er, desto større søvngæld opbygger du ifølge forskerne på arbejdsdage.

Hvornår bør du tale med din læge?

Er din søvnrytme så forskudt, at du ikke kan få den til at passe med arbejde eller skole, og det går ud over din hverdag, så tal med din læge. Det er et forsigtigt redaktionelt råd.

De danske patientråd om søvn, udgivet via sundhed.dk i 2025, angiver desuden, at du bør tale med din læge, hvis du har vedvarende fysiske eller psykiske problemer, der holder dig vågen.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: kronotype er reel, den ligger delvis i generne, og den ændrer sig med alderen, med den seneste kronotype omkring 20-årsalderen. Generne forklarer dog kun en del, og sammenhængen med helbred er mindre klar end sammenhængen med, hvornår man sover bedst.

Det mest brugbare er at kende sin egen rytme ud fra fridagene og lægge mærke til, hvor meget hverdagen trækker den i en anden retning.

Hvordan søvnen fungerer, er samlet i Søvn: den komplette guide. Døgnrytmen er samlet i Døgnrytme: den komplette guide.