Er det farligt at sove for lidt?

Tre slags evidens, og hvorfor det betyder noget

Spørgsmålet bliver ofte besvaret med ét tal fra én undersøgelse, og det er der grund til at være varsom med.

Forsøg. Man begrænser raske menneskers søvn under kontrollerede forhold og måler, hvad der sker. Her kan man sige noget om årsag, men kun for det, der er målt, i den periode forsøget varede.

Befolkningsundersøgelser. Man spørger mange mennesker, hvor længe de sover, og følger dem i årevis. Her kan man se sammenhænge med sygdom og død, men ikke afgøre hvilken vej årsagen går.

Genetiske metoder. Man bruger genetiske varianter knyttet til søvnlængde som en slags naturligt eksperiment for at komme nærmere et årsagsspørgsmål. Metoden hviler på en række antagelser om, at varianterne kun påvirker udfaldet gennem søvnen, og den kan styrke en kausal slutning uden at være det samme som et randomiseret forsøg, hvor man faktisk ændrer folks søvn.

De tre svarer på forskellige spørgsmål. Det er derfor, svaret på titlens spørgsmål bliver sammensat.

Hvad forsøgene viser

Her er det bedst dokumenterede, og det handler om funktion frem for sygdom.

I et laboratorieforsøg fra 2003 blev raske voksne fordelt til 4, 6 eller 8 timers tid i sengen i fjorten nætter. De kognitive resultater blev ved med at falde i 4- og 6-timers-grupperne gennem hele perioden. Der var ingen tegn på, at deltagerne vænnede sig til belastningen.

Det mest opsigtsvækkende var noget andet. Deltagernes egen vurdering af søvnighed steg lidt i starten og stod derefter stort set stille, mens præstationen blev ved med at falde. Oplevelsen af søvnighed afspejlede altså ikke fuldt ud udviklingen i den målte præstation.

Bemærk, hvad forsøget viser og ikke viser. Det viser en kumulativ effekt på kognitiv præstation over fjorten nætter hos unge raske voksne under kontrollerede forhold. Det siger ikke noget om sygdom, om længere tidshorisonter eller om andre grupper.

Hvad befolkningsundersøgelserne viser

Her kommer de tal, der som regel bliver til overskrifter.

En metaanalyse fra 2010 samlede prospektive undersøgelser, hvor deltagernes søvnlængde blev opgjort ved start og dødsfald registreret i årene efter. Kort søvn var forbundet med en større risiko for død med en relativ risiko på 1,12 og et sikkerhedsinterval fra 1,06 til 1,18. Lang søvn var forbundet med en større risiko på 1,30 med et interval fra 1,22 til 1,38.

Forfatterne fandt betydelig variation mellem de indgående undersøgelser, særligt for lang søvn.

En dosis-respons-metaanalyse fra 2017 beskrev sammenhængen som U-formet med den laveste risiko omkring syv timers søvn i døgnet. For dødelighed fandt forfatterne, at risikoen under syv timer steg med en poolet relativ risiko på 1,06 pr. times reduktion, og over syv timer med 1,13 pr. times stigning.

Det lyder entydigt. Det er det ikke, og grunden er værd at forstå.

Hvorfor sammenhænge ikke er det samme som årsag

Her er artiklens vigtigste punkt.

At mennesker, der sover kort, oftere dør tidligere, kan betyde flere ting. Det kan betyde, at kort søvn bidrager til sygdom. Det kan også betyde, at sygdom påvirker søvnen, eller at noget tredje påvirker begge dele.

Det sidste er ikke en teoretisk indvending. Mange sygdomme påvirker søvnen, og de gør det ofte, før de er opdaget. En undersøgelse, der måler søvn i dag og dødsfald om ti år, kan ikke uden videre skille det fra hinanden.

Det er her, de genetiske metoder bliver interessante. En gennemgang fra 2022 kombinerede metaanalyser af befolkningsundersøgelser med elleve mendelske randomiseringsstudier. Resultatet er todelt, men det skal læses med forbehold.

For kort søvn understøtter evidensen en mulig kausal sammenhæng, tydeligst for koronar arteriesygdom. For hjertesvigt pegede to studier i samme retning, men de brugte samme genetiske datasæt, så de er ikke to uafhængige bekræftelser. For flere andre hjerte-kar-udfald var resultaterne mere begrænsede eller indbyrdes uenige, og forfatterne omtaler gennemgående sammenhængene som mulige frem for fastslåede.

For lang søvn gav de genetiske studier ikke klar støtte til, at det i sig selv forårsager de undersøgte udfald. Det er ikke det samme som at have vist, at der ingen effekt er, og forfatterne anfører netop, at årsagsforholdet for lang søvn og øvrige hjerte-kar-sygdomme bør undersøges nærmere.

Omvendt årsagsretning og bagvedliggende sygdom er plausible forklaringer på de observationelle sammenhænge for lang søvn. Det er en rimelig mistanke, ikke en fastslået forklaring.

Hvorfor tallene ikke er din tærskel

Det her er den mest praktiske pointe, og den følger af alt ovenstående.

Befolkningsundersøgelser opgør søvn i grupper, ofte ud fra hvad folk selv har svaret. Når en analyse finder den laveste risiko omkring syv timer, er det et gennemsnit på tværs af mange mennesker. Det er ikke et krav til den enkelte.

Sundhedsstyrelsen anbefaler 7 til 9 timer i døgnet for både 18 til 25-årige og 26 til 64-årige, og 7 til 8 timer for personer på 65 år og derover. Samtidig angives variation omkring intervallerne: for 18 til 25-årige kan både 6 timer og 10 til 11 timer være passende for nogle, for 26 til 64-årige både 6 og 10 timer, og for 65 år og derover både 5 til 6 timer og 9 timer. Det er desuden et andet udsagn end et risikominimum fra en metaanalyse; de to besvarer forskellige spørgsmål. Dit eget behov er behandlet i Hvor meget søvn har du brug for?.

Med andre ord findes der ikke et timetal, hvor søvnmangel bliver farlig. Der findes en fordeling i en befolkning og et anbefalet interval med en bred kant.

Det, der er mest umiddelbart

Mens de langsigtede spørgsmål er komplicerede, er ét forhold mere ligetil.

Søvnighed påvirker funktion her og nu, og det er det, forsøget ovenfor målte. I trafikken og ved betjening af maskiner har det umiddelbare konsekvenser.

Det er også her, fundet om, at man ikke selv mærker hele forringelsen, betyder mest. Man kan være dårligere til noget, end man selv oplever.

Kør ikke, når du er udpræget søvnig.

Hvad kan du bruge det til?

Se på både længde og funktion. Om din søvn er tilstrækkelig, afgøres ikke af et timetal fra en befolkningsundersøgelse. Men det afgøres heller ikke af din fornemmelse alene, for i forsøget fulgte den oplevede søvnighed ikke den målte præstation.

Vær mest opmærksom på det umiddelbare. Funktion i dagtimerne og sikkerhed i trafikken er det, der er bedst dokumenteret og mest akut.

Regn med, at du undervurderer det. I forsøget fulgte den oplevede søvnighed ikke den målte præstation. Det gælder ikke nødvendigvis dig, men det er værd at have med.

Lad være med at læse overskrifter om dødelighed som udsagn om dig. De bygger overvejende på sammenhænge i store grupper. For lang søvn gav de genetiske studier ikke klar støtte til en årsagssammenhæng, hvilket er noget andet end at have vist, at der ingen er.

Tag en vedvarende ændring alvorligt. Ikke fordi et bestemt timetal er farligt, men fordi en ændring kan have en forklaring, der er værd at finde.

Vælg én ting ad gangen.

Hvornår bør du tale med din læge?

Tal med din læge, hvis du sover mindre, end du plejer, over længere tid og ikke ved hvorfor, eller hvis du er udpræget træt i dagtimerne, selvom du sover det, du plejer.

Hvis du har svært ved at holde dig vågen i monotone situationer, skal du tage det alvorligt med det samme. Kør ikke, når du er udpræget søvnig.

Vær også opmærksom, hvis du snorker kraftigt, og nogen har bemærket, at du har pauser i vejrtrækningen om natten. Det bør undersøges.

Hvornår søvnproblemer bør vurderes, er behandlet nærmere i en særskilt artikel.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: for lidt søvn påvirker dokumenterbart funktionen, og for kort søvn understøtter nyere metoder en mulig kausal sammenhæng med især koronar arteriesygdom. Men tallene fra befolkningsundersøgelser er gennemsnit i grupper, ikke grænser for dig, og de kan ikke uden videre læses som årsag.

Det mest brugbare er at se på både din søvnlængde over tid og din funktion i dagtimerne. Din egen oplevelse er vigtig, men forsøget fra 2003 viser, at den oplevede søvnighed ikke nødvendigvis følger ændringer i målbar præstation. Hverken timetallet eller fornemmelsen er facit alene.

Vil du vide, hvor meget søvn du har brug for, ligger det i Hvor meget søvn har du brug for?. Vil du vide, om tabt søvn kan indhentes, ligger det i Søvngæld: kan du indhente tabt søvn?. Hele emnet er samlet i Søvn: den komplette guide.