Mareridt og urolige drømme

Hvad et mareridt er

Kort, så det kan skelnes fra andet.

Den Store Danske beskriver mareridt som drømme, der vækker angst eller frygt, og hvis indhold som regel kan genkaldes i detaljer. Indholdet handler ofte om trusler mod liv, tryghed eller selvfølelse, og de samme temaer kan gentage sig, særligt hvis mareridtene har rod i en traumatisk oplevelse.

Under et mareridt kan kroppen reagere med hjertebanken, sved og hurtig vejrtrækning. Men den, der har et mareridt, bliver ifølge Den Store Danske hurtigt klar og orienteret, når vedkommende vågner. Det er en af forskellene fra søvnrædsel, hvor den sovende kan skrige eller være urolig og er svær at få kontakt med.

Mareridt optræder ifølge samme kilde oftest under REM-søvn i anden halvdel af natten. Hvorfor vi overhovedet drømmer, er behandlet i en særskilt artikel.

Hvornår er det normalt?

Her er det, der beroliger de fleste.

Omkring halvdelen af voksne oplever ifølge Den Store Danske af og til mareridt. Enkeltstående mareridt kan komme i forbindelse med sygdom, skader eller belastende perioder.

Efter en alvorlig ulykke oplever ifølge samme kilde 5 til 10 procent af de involverede forbigående mareridt, der gengiver hændelsen, i de første uger. Hos de fleste bliver indholdet mindre oprivende med tiden, og mareridtene forsvinder.

Hvornår er det mere end det?

Og her er det, der er værd at være opmærksom på.

Når mareridtene bliver en lidelse. Mareridtslidelse betyder gentagne mareridt, der giver betydelig belastning eller går ud over dagligdagen. Positionspapiret fra 2018 anslår, at det gælder omkring 4 procent af voksne, og at det kan optræde alene eller som del af andre lidelser som posttraumatisk stresslidelse.

Når de er hyppige og vedvarende. Den Store Danske angiver, at vedvarende og hyppige mareridt kan være udtryk for en psykisk lidelse eller en fysisk sygdom.

Når de hænger sammen med medicin eller rusmidler. Ifølge Den Store Danske kan blandt andet betablokkere og rusmidler give mareridt som bivirkning, og nogle oplever forbigående mareridt, når de trapper ud af beroligende midler eller sovemedicin af benzodiazepintypen. Stop eller ændr aldrig medicin uden aftale med din læge.

Når de hænger sammen med en voldsom oplevelse. Mareridt, der ikke aftager efter en traumatisk hændelse, kan være en del af posttraumatisk stresslidelse, som kræver en faglig vurdering.

Hvad der hjælper

Her er den behandling, der er anbefalet.

Den amerikanske søvnmedicinske sammenslutnings positionspapir fra 2018 gennemgik adfærdsmæssige, psykologiske og medicinske behandlinger af mareridt hos voksne. Det anbefaler én behandling ved både mareridtslidelse og mareridt i forbindelse med posttraumatisk stresslidelse: billedøvelsesterapi. I den ændrer man indholdet i et mareridt ved at skabe et nyt forløb med andre billeder og øver det nye forløb i vågen tilstand.

Positionspapiret angiver, at en række andre behandlinger, herunder kognitiv adfærdsterapi og visse lægemidler, kan bruges, men at evidensen for dem er mindre klar. Valget af behandling bør ifølge papiret altid træffes af en behandler ud fra den enkeltes situation.

To forbehold hører til. Forfatterne angiver, at der ikke var evidens nok til at udarbejde en egentlig klinisk retningslinje, og positionerne bygger på en kvalitativ vurdering af evidensen og faggruppens kliniske erfaring. De efterlyser flere randomiserede forsøg.

Hvad kan du gøre?

Punkterne her følger af kilderne. De er orientering, ikke behandling.

Tag det roligt ved enkeltstående mareridt. De er almindelige og går oftest over af sig selv.

Læg mærke til mønstret. Er mareridtene hyppige, vedvarende eller knyttet til noget bestemt, er det værd at tage op.

Tænk på din medicin. Er mareridtene begyndt efter en ny medicin eller ved nedtrapning, så tal med din læge. Stop ikke selv.

Søg hjælp til tilbagevendende mareridt. Der findes en anbefalet behandling, billedøvelsesterapi, som gives af en behandler.

Hvornår søvnproblemer i øvrigt bør vurderes, er behandlet i Hvornår er søvnproblemer noget for lægen?.

Hvornår bør du tale med din læge?

Tal med din læge, hvis dine mareridt er hyppige eller vedvarende, hvis de går ud over din søvn eller din dagligdag, hvis de er begyndt efter en voldsom oplevelse og ikke aftager, eller hvis de er begyndt efter en ændring i din medicin. Det bygger på Den Store Danskes beskrivelse af, hvornår mareridt kan være udtryk for noget andet.

De danske patientråd om søvn, udgivet via sundhed.dk i 2025, angiver desuden, at du bør tale med din læge, hvis du har vedvarende fysiske eller psykiske problemer, der holder dig vågen.

Har du tanker om selvmord, så søg hjælp. Du kan kontakte din egen læge, lægevagten uden for åbningstid eller en psykiatrisk akutmodtagelse. Livslinien tilbyder anonym telefonrådgivning på 70 201 201. Er der umiddelbar fare, ring 112.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: mareridt er almindelige, og omkring halvdelen af voksne har dem af og til. Hos omkring 4 procent af voksne er de så hyppige og belastende, at det er en lidelse. Hyppige og vedvarende mareridt kan være tegn på noget andet, og medicin og rusmidler kan spille ind. Der findes en anbefalet behandling.

Det mest brugbare er at skelne mellem det enkeltstående mareridt, der går over, og de tilbagevendende, der er værd at få hjælp til.

Søvnproblemer er samlet i Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter.