Søvnapnø: tegn du ikke skal overse

Vigtigt først: Denne artikel hjælper dig med at genkende tegnene, så du kan tage dem op med din læge. Den kan ikke stille en diagnose, og den erstatter ikke en lægelig vurdering. Har du eller en partner bemærket, at du holder pauser i vejrtrækningen om natten, så kontakt din læge. Er du så søvnig om dagen, at du risikerer at falde i søvn under kørsel, skal du undlade at køre bil og betjene farlige maskiner og kontakte læge snarest. Efter de danske helbredskrav til kørekort bør der ved udtalt dagtræthed med risiko for at falde i søvn under kørslen gives et lægeligt kørselsforbud, indtil tilstanden er vurderet og eventuelt behandlet (Styrelsen for Patientsikkerhed).

Søvnapnø kan være uopdaget i lang tid, fordi symptomerne opstår under søvn, og fordi en partner ofte bemærker snorken eller vejrtrækningspauser før personen selv. Derfor bliver kraftig snorken og en konstant følelse af at være uudhvilet nogle gange opfattet som noget, man bare må leve med.

Hvorfor søvnapnø betyder noget for dit helbred

Under søvn slapper musklerne i svælget af. Hos nogle bliver der så trangt, at de øvre luftveje helt eller delvist blokeres. Det kan føre til fald i iltmætningen og korte aktiveringer eller opvågninger, når vejrtrækningen genoprettes. Det kan gentage sig mange gange i timen, nat efter nat, og de fleste af disse korte opvågninger husker du ikke.

To ting kan ske samtidig. De gentagne hændelser kan fragmentere søvnen og gøre den mindre sammenhængende, også selv om du ikke husker opvågningerne. Og iltmætningen i blodet kan falde gentagne gange. Tilsammen er det med til at forklare, hvorfor mennesker med søvnapnø ofte er trætte om dagen, selv efter en fuld nat i sengen.

På længere sigt er det mere end træthed. Obstruktiv søvnapnø er forbundet med blandt andet forhøjet blodtryk og øget hjerte-kar-risiko, og i danske og internationale kilder også med type 2-diabetes og apopleksi (sundhed.dk, Patienthåndbogen; Dansk Lungemedicinsk Selskab). Dertil kommer en øget risiko for at falde i søvn under kørsel eller ved maskiner, hvilket kan være farligt for dig selv og andre. Det er grunden til, at søvnapnø er værd at tage alvorligt og få undersøgt.

Der findes flere etablerede behandlingsmuligheder, og valget afhænger af den enkeltes symptomer, undersøgelsesresultater og øvrige forhold. Vejen dertil går gennem din læge.

Hvordan søvnapnø viser sig

Mulige tegn fordeler sig på natten og dagen, og en del af dem lægger andre bedre mærke til end du selv. Ingen af dem peger alene sikkert på søvnapnø. En partner opdager ofte snorken og vejrtrækningsstop, længe før du selv mærker et mønster.

Om natten:

• Kraftig, højlydt snorken, ofte afbrudt af stille pauser
• Vejrtrækningsstop, som en partner har set eller hørt
• Pludselige opvågninger med gisp eller kvælningsfornemmelse
• Urolig søvn og hyppig vandladning om natten

Om dagen:

• Udtalt træthed og søvnighed, selv efter nok timer i sengen
• Morgenhovedpine
• Svært ved at koncentrere sig, dårlig hukommelse eller irritabilitet
• En følelse af aldrig at være rigtig udhvilet

Snorken og søvnapnø er beslægtede, men to forskellige ting. Snorken er lyden fra bløddele, der vibrerer i et trangt svælg, og snorken er almindeligt og betyder ikke i sig selv, at man har søvnapnø. Søvnapnø er de faktiske pauser eller reduktioner i vejrtrækningen. En del af dem, der snorker kraftigt, har samtidig søvnapnø, men langt fra alle. Og fravær af tydelig snorken udelukker ikke søvnapnø.

Nogle mennesker har næsten ingen natsymptomer og mærker kun dagtrætheden. Derfor er det samlede billede vigtigere end et enkelt tegn. Genkender du flere af punkterne, især kombinationen af kraftig snorken, bemærkede vejrtrækningsstop og markant dagtræthed, er det værd at få undersøgt. Hvis morgentrætheden er dit tydeligste tegn, kan du læse mere om det mønster i Jeg vågner træt, selvom jeg har sovet nok, og om urolig, afbrudt søvn i Urolig søvn: mulige årsager og hvad du kan gøre.

Blandt de kendte risikofaktorer er overvægt, mandligt køn og stigende alder, og anatomiske forhold som store mandler eller et trangt svælg kan bidrage. Alkohol tæt på sengetid kan forværre obstruktion og symptomer. Tilstanden findes dog også hos personer uden overvægt og hos begge køn.

Hvad du gør, hvis du genkender tegnene

Symptomer eller forbrugerudstyr kan ikke alene stille diagnosen. Den kræver en fagligt vurderet søvnregistrering. Det konkrete næste skridt er derfor enkelt: kontakt din egen læge ved mistanke, og fortæl om de tegn, du genkender. Tag gerne din partners observationer med, for de vejer tungt.

Udredningen kan omfatte en søvnregistrering, ofte udført hjemme, og i nogle tilfælde en mere omfattende undersøgelse. Ved cardiorespiratorisk monitorering registreres typisk blandt andet luftflow og vejrtrækning samt iltmætning og andre relevante signaler, og i nogle tilfælde bruges en mere omfattende polysomnografi (PSG). Et centralt mål er antallet af apnøer og hypopnøer pr. time, ofte angivet som AHI. Resultatet vurderes sammen med symptomer og øvrige fund og er med til at afgøre, om og hvordan tilstanden skal behandles.

Behandlingen individualiseres efter sværhedsgrad, symptomer, anatomi og øvrige forhold. CPAP, en maske der holder luftvejen åben om natten, er en central behandling ved obstruktiv søvnapnø. For nogle er en mandibelfremførende skinne, en særlig tandskinne der fører underkæben frem, et alternativ. Vægtreduktion kan være relevant ved overvægt eller fedme, men er ikke nødvendigvis tilstrækkelig alene, og mindre alkohol før sengetid kan være et supplerende råd. For udvalgte anatomiske forhold kan operation komme på tale. Behandling bør vælges efter faglig vurdering og den konkrete diagnose.

Pointen er ikke at vælge behandling på forhånd, men at få stillet den rigtige diagnose. Derfra bliver resten meget mere konkret.

Hvornår bør du søge læge?

Kontakt din egen læge for en vurdering, hvis du genkender flere af tegnene ovenfor, for eksempel:

• En partner har bemærket, at du holder pauser i vejrtrækningen eller gisper efter luft
• Du snorker kraftigt og vågner uudhvilet nat efter nat
• Du har udtalt træthed om dagen uden anden tydelig forklaring

Er du så søvnig om dagen, at du risikerer at falde i søvn under kørsel, skal du undlade at køre bil og betjene farlige maskiner og kontakte læge snarest. Efter de danske helbredskrav til kørekort bør der ved udtalt dagtræthed med risiko for at falde i søvn under kørslen gives et lægeligt kørselsforbud, indtil tilstanden er vurderet og eventuelt behandlet (Styrelsen for Patientsikkerhed). De øvrige tegn er grund til at få en almindelig tid hos lægen. En lægevurdering giver ikke nødvendigvis et endeligt svar ved første konsultation, men er det rigtige sted at begynde.

Hvor du kan gå videre

Søvnapnø er ét blandt flere mønstre, der kan ligge bag dårlig søvn og dagtræthed. Vil du se det fulde overblik og bruge symptomnavigatoren til at finde det, der ligner dit, så start i Søvnproblemer: den komplette guide. Handler dit tydeligste tegn om at vågne træt trods nok timer, hører det til i Jeg vågner træt, selvom jeg har sovet nok, og er søvnen mest urolig og afbrudt, så læs Urolig søvn: mulige årsager og hvad du kan gøre.