Kronisk træthed: hvornår er det mere end søvn?

Tre ting, der hedder næsten det samme

Den største kilde til forvirring på dette område er sproget. Tre begreber bliver brugt i hinandens sted, og de betyder ikke det samme.

Langvarig og kronisk træthed er beskrivelser af et symptom og dets varighed. Mindst en måned, henholdsvis mindst seks måneder, selvrapporteret. Det siger intet om årsagen. De fleste med kronisk træthed har ikke en træthedssygdom; de har noget andet, som gør dem trætte.

Kronisk træthedssyndrom, også kaldet ME/CFS, er en diagnose. Den stilles ud fra en klinisk beskrivelse af symptomerne, efter at andre sygdomme er udelukket, og der findes ingen undersøgelse, blodprøve eller skanning, der kan bekræfte den.

Funktionel lidelse er en samlebetegnelse, og her er Danmark et særtilfælde. I Sundhedsstyrelsens egen afdækning af, hvordan ME/CFS håndteres i seks lande, fremgår det, at Danmark er det eneste af de omfattede lande, som anvender samlebetegnelsen funktionel lidelse, hvorunder ME/CFS er én syndromdiagnose. De øvrige lande bruger betegnelsen ME/CFS eller CFS/ME og koder typisk efter ICD-10 G93.3, mens Danmark hovedsageligt anvender koder for funktionel lidelse.

Hvorfor det betyder noget for dig som læser: hvis du læser om emnet på dansk og på engelsk, læser du to forskellige rammer. Det er ikke, fordi en af kilderne er forkert. Det er en reel og dokumenteret forskel i, hvordan tilstanden klassificeres.

Hvornår søvnen ikke kan afklares på egen hånd

Lad os begynde med at udelukke det nemmeste, for det er overraskende ofte svaret.

Sundhedsstyrelsen anbefaler 7-9 timer i døgnet for voksne mellem 18 og 64 år med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter, og angiver samtidig, at både omkring 6 og omkring 10 timer kan passe for nogle. Det afgørende er, om man føler sig udhvilet og fungerer godt i dagtimerne.

Bemærk formuleringen. Styrelsen siger ikke, at et bestemt timetal gør søvnen tilstrækkelig. Den siger, at det afgørende er, om man er udhvilet og fungerer godt. Er man ikke det, er spørgsmålet åbent, uanset hvad timetallet er.

Det er derfor, timetallet ikke kan bruges som en afkrydsning. Her er fire søvnrelaterede forklaringer, der kan være der, selvom du sover længe nok og selvom søvnen ikke føles forkert:

Søvnlængden er kortere, end du tror. Mange regner fra sengetid og ikke fra indsovning. Det er den letteste at tjekke selv.

Søvnen er lang nok, men forstyrret. Søvnapnø er den vigtigste at kende, og Lægehåndbogen anfører, at den er underdiagnosticeret som årsag til træthed. Den giver afbrudt søvn, man typisk ikke selv husker. Snorken med vejrtrækningspauser er det tegn, andre kan se. Flere timer i sengen hjælper ikke, og det er undersøgelsen og ikke søvnmængden, der er vejen frem.

Søvnen ligger forskudt. Skifteholdsarbejde og meget uregelmæssige tider giver træthed, som ikke lader sig løse med et par ekstra timer i weekenden.

Søvnkvaliteten er lav af en grund, der skal findes. Smerter, natlige opvågninger, benbevægelser, medicin, alkohol og en række tilstande kan gøre timerne mindre virksomme, uden at man selv kan pege på hvad.

Og her er det, jeg vil understrege: kun den første af de fire kan du afklare selv. Søvnapnø, forstyrret søvnarkitektur og flere andre søvnrelaterede årsager mærkes ikke nødvendigvis som dårlig søvn, fordi de natlige opvågninger typisk ikke huskes. At din søvn føles tilstrækkelig, er ikke et argument for, at den er det, og et normalt timetal er det heller ikke. Det, du kan konkludere på egen hånd, er altså ikke, om søvnen er med i billedet. Det er kun, at du ikke selv kan afgøre det.

Vedvarende eller uforklaret træthed trods tilsyneladende tilstrækkelig søvn hører derfor til en lægelig vurdering, hvor både de søvnrelaterede og de øvrige årsager kan undersøges. Træthed trods tilstrækkelig søvn er desuden behandlet selvstændigt i Hvorfor du er træt, selvom du sover nok og i Jeg vågner træt hver morgen.

Hvad tallene siger om årsagerne

Her er det, Lægehåndbogen oplyser om, hvad der faktisk ligger bag, når træthed bliver bragt til lægen.

Psykiske tilstande er den dominerende årsag, i op mod 60 procent af tilfældene. Hverdagsstress er det hyppigste, og depression er vigtig at få diagnosticeret, fordi den kan behandles. Angst er ofte med.

Somatisk sygdom bekræftes hos op mod 20 til 25 procent af dem, der henvender sig i almen praksis. De hyppigste er infektion og mave-tarm-lidelser. Hos ældre nævnes desuden diabetes, for lavt stofskifte, polymyalgi og tindingearteritis, hjertesvigt, nyresvigt, KOL, endocarditis og kræft. Hos børn og unge nævnes blodsygdomme, mononukleose og leddegigt.

Medicin er en selvstændig forklaring, der ofte bliver overset. Lægehåndbogen nævner psykofarmaka, binyrebarkhormon i tabletform, vanddrivende og blodtrykssænkende medicin samt misbrug.

To forbehold om tallene. De står angivet hver for sig i kilden og summer ikke til 100 procent, så de skal læses som størrelsesordener og ikke som en fordeling. Og de gælder mennesker, der er gået til lægen med træthed, ikke befolkningen som helhed.

Men pointen er klar nok: når træthed bliver undersøgt, er den langt oftere et spørgsmål om noget psykisk eller noget somatisk, der kan findes, end om en sjælden træthedssygdom. Det er et argument for at blive undersøgt, ikke for at lade være.

Hvad en udredning faktisk består af

Mange udskyder lægebesøget, fordi de forestiller sig et stort maskineri. Det er det ikke.

Det begynder med en samtale. Lægehåndbogen anfører, at anamnesen omfatter trætheds mønster og varighed, udløsende forhold, nylig rejse, feber, appetit og vægttab, ændringer i menstruation, vandladning og afføring, tørst, tegn på lavt stofskifte, nedtrykthed, panik eller angst, belastninger i arbejde og liv, og søvnen, herunder snorken.

Derefter en almindelig klinisk undersøgelse med særlig vurdering af lymfeknuder, lever og milt.

Og så nogle basale prøver. Lægehåndbogen nævner hæmoglobin, CRP, sænkningsreaktion, blodsukker, urinstiks, temperatur og vægt som det, der kan tages i almen praksis. Afhængigt af mistanken kan der suppleres med ferritin, fuldt blodbillede med differentialtælling, stofskifteprøver, elektrolytter, levertal, B12, HbA1c, D-vitamin og transglutaminase.

Giver den første konsultation ingen positive fund, kan tilstanden ifølge Lægehåndbogen ofte følges med en aftalt kontrol. Det er ikke en afvisning. Det er en metode, fordi tiden selv er en oplysning.

ME/CFS: hvad diagnosen er, og hvor uenigheden ligger

Her skal jeg være både konkret og tilbageholdende, for det er et område med reel faglig uenighed, og jeg skal ikke afgøre den.

Det, de danske og de internationale kilder er enige om: diagnosen stilles klinisk ud fra symptombeskrivelsen, efter at andre sygdomme er udelukket, og ingen prøve kan bekræfte den. Kernen er udtalt træthed eller udmattelse, der ikke forsvinder ved hvile eller søvn, og som væsentligt nedsætter funktionsniveauet. Dertil kommer typisk kognitive vanskeligheder med hukommelse og koncentration, svimmelhed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, maveproblemer og søvnforstyrrelser.

Her ligger forskellene, og de er dokumenterede af Sundhedsstyrelsen selv:

Varighedskravet. Den danske Patienthåndbog angiver over seks måneders varighed. Den britiske NICE-retningslinje fra oktober 2021 anbefaler, at ME/CFS mistænkes efter mindst seks uger hos voksne og diagnosticeres efter tre måneder, når andre tilstande er udelukket.

Anstrengelsesudløst forværring. NICE kræver fire symptomer for at mistænke tilstanden, og et af dem er anstrengelsesudløst forværring, altså at symptomerne bliver værre efter aktivitet, ofte med forsinket start og lang restitutionstid. De tre øvrige er invaliderende træthed, der forværres ved aktivitet og ikke lindres af hvile, søvn der ikke er forfriskende eller er forstyrret, og kognitive vanskeligheder. Sundhedsstyrelsens afdækning anfører, at anstrengelsesudløst forværring ikke er et nødvendigt kriterium i Danmark, og at der ikke er national konsensus om kriterierne.

Behandlingen. Den danske Patienthåndbog angiver kognitiv adfærdsterapi og gradueret fysisk træning som de væsentligste behandlinger og anfører, at de har vist positiv effekt i studier. NICE anbefaler modsat, at behandlingsprogrammer baseret på faste trinvise forøgelser af aktivitetsniveauet ikke tilbydes, og peger i stedet på energiforvaltning inden for personens egen grænse. Sundhedsstyrelsens afdækning bemærker, at den danske anbefaling fra 2018 ikke blev ændret efter NICE, blandt andet med henvisning til en vurdering af manglende evidens.

Det er ikke en uenighed, jeg kan eller skal løse her. Men du skal kende den, for den har en praktisk konsekvens: hvis du har mønstret med forværring dage efter anstrengelse, og du møder et råd om gradvist at presse dig mere, er det et spørgsmål, der er værd at tage eksplicit op med din læge frem for at antage, at rådet gælder dig.

Sundhedsstyrelsens afdækning er desuden udtrykkeligt beskrivende. Den vurderer ikke, om én praksis er bedre end en anden, og den gennemgår ikke den kliniske evidens; det gøres i en særskilt undersøgelse.

Hvad du ikke skal gøre

Det her afsnit er der af en grund.

Lad dig ikke diagnosticere af en artikel. Heller ikke denne. Symptomerne ovenfor overlapper med depression, lavt stofskifte, søvnapnø, blodmangel, infektion og en række andre tilstande, og flere af dem kan behandles. At lande på en forklaring selv, uden udredning, er den sikreste måde at gå glip af den.

Udeluk ikke søvnen, fordi du sover nok. Det er den udelukkelse, der oftest bliver lavet forkert, også af folk der ellers tager trætheden alvorligt. Søvnapnø og andre søvnforstyrrelser kan være der ved en helt normal søvnlængde og uden at føles som dårlig søvn. Timetallet er ikke et argument.

Pres ikke hårdere, hvis anstrengelse forværrer dig med forsinkelse. Det er det modsatte af, hvad man normalt gør med træthed, og det er netop derfor, det er værd at sige højt. Tag det op med din læge.

Bliv ikke ved med at optimere søvnen, hvis det ikke flytter noget. Mere søvnhygiejne oven på en søvn, der allerede ser rimelig ud, er en afledning, der kan koste måneder. Det betyder ikke, at søvnen er renset som forklaring; det betyder, at den del af den, du selv kan gøre noget ved, sandsynligvis er gjort, og at resten kræver en undersøgelse.

Gå ikke i gang med kosttilskud mod træthed, før du er undersøgt. Jern uden påvist jernmangel er ikke harmløst, og et tilskud kan sløre et billede, lægen skal kunne se.

Og stop aldrig medicin på egen hånd, heller ikke hvis du mistænker den for at gøre dig træt. Det er en samtale med den læge, der har ordineret den.

Hvad kan du gøre?

Book tiden, og lav registreringen bagefter eller imens. Rækkefølgen betyder noget her. En symptomregistrering er nyttig til samtalen, men den er ikke en forudsætning for at kontakte lægen, og den er aldrig en grund til at vente. Har trætheden stået på i over en måned, eller er den nyopstået, så ring først og skriv ned derefter. Du kan tage det med til konsultationen eller til en opfølgning.

Få de to tidsgrænser på plads. Hvor længe har det stået på, og kom det gradvist eller relativt pludseligt? Det er de to oplysninger, din læge har mest brug for, og de kan du svare på med det samme.

Skriv det, du kan, i de uger der går. Hvornår du går i seng og står op, hvor mange timer du reelt sover, hvor træt du er i dagtimerne på en skala fra 1 til 5, og hvad du lavede dagen før. Det sidste er vigtigt, hvis der er et mønster med forsinket forværring. Er der ventetid på en tid, er det netop der, registreringen hører — ikke før du ringer.

Noter de andre symptomer, også dem der virker urelaterede. Vægt, appetit, feber, mave og tarm, vandladning, tørst, hovedpine, smerter, humør. Det er præcis den slags, anamnesen bygger på.

Skriv din medicin og dine tilskud ned. Alt. Også håndkøb og det, du tager uregelmæssigt.

Spørg nogen, om du snorker, og om de har hørt pauser i din vejrtrækning. Du kan ikke selv vide det, og det er en af de mest oversete forklaringer.

Bed om en aftalt opfølgning, hvis første besøg ikke giver svar. Det er Lægehåndbogens egen fremgangsmåde, og det er bedre end at skulle begynde forfra om et halvt år.

Behandl stress og humør som en reel mulighed, ikke som en nedvurdering. Når psykiske tilstande står bag op mod 60 procent, er det ikke en afvisning at få det undersøgt. Det er statistisk set det mest sandsynlige sted at finde noget, der kan ændres. Hvordan stress og søvn hænger sammen er beskrevet i Stress om dagen, dårlig søvn om natten.

Hvornår bør du tale med din læge?

Gå til lægen, hvis trætheden har stået på i mere end en måned og påvirker din hverdag, eller hvis den er kommet relativt pludseligt. Lægehåndbogen bemærker, at en organisk årsag er mere sandsynlig ved nyopstået træthed.

Gå tidligere, hvis der er andre tegn sammen med trætheden: feber, uforklaret vægttab, manglende appetit, ændret afføring eller vandladning, usædvanlig tørst, hovedpine der er ny eller anderledes, hævede lymfeknuder, eller markant ændret vejrtrækning eller hjertebanken.

Gå tidligere, hvis du snorker kraftigt og nogen har bemærket pauser i din vejrtrækning om natten.

Gå tidligere, hvis trætheden kom efter en infektion og ikke er gået igen.

Hvis du har svært ved at holde dig vågen i monotone situationer, skal du tage det alvorligt med det samme. Kør ikke, når du er udpræget søvnig.

Og hvis trætheden er fulgt af vedvarende nedtrykthed, håbløshed eller tanker om ikke at ville være her, så søg hjælp nu og ikke om en måned. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201. Ved akut fare ring 112.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: kronisk træthed er en beskrivelse af, hvor længe du har været træt. Den er ikke en diagnose, og den peger ikke i sig selv på en bestemt sygdom. Har trætheden stået på i over en måned, eller er den nyopstået, er næste skridt en lægelig vurdering, ikke mere optimering — og det gælder også, når søvnen ser rigtig ud, for flere søvnrelaterede årsager kan ikke udelukkes uden en undersøgelse.

Det mest brugbare første skridt er at bestille tiden. Registreringen af søvn, træthed, øvrige symptomer og medicin er nyttig til samtalen, og den kan laves i den tid, der går, inden du kommer ind, eller bruges til en opfølgning. Den er ikke noget, der skal være færdigt, før du henvender dig.

Er du i tvivl om, hvor meget søvn du har brug for, ligger det i Hvor meget søvn har du brug for?. Er det mønstret bag trætheden, du vil forstå, er det samlet i Hvorfor er jeg altid træt? og i Træt selvom du har sovet. Og hører dit spørgsmål hjemme i søvnproblemerne, finder du oversigten i Søvnproblemer.