Serotonin, søvn og humør

Hvad serotonin er

Serotonin er et signalstof. Det hedder også 5-hydroxytryptamin, forkortet 5-HT, og det navn er værd at kende, fordi det dukker op i alt det faglige materiale.

Stoffet dannes fra aminosyren tryptofan, som vi får gennem kosten. Den oversigtsartikel fra 2021, jeg bruger senere i artiklen, beskriver kæden sådan: tryptofan omdannes først af enzymet tryptofanhydroxylase til 5-hydroxytryptofan, og derfra videre til serotonin. Samme kilde beskriver tryptofanhydroxylase som det hastighedsbegrænsende trin og anfører, at enzymet normalt ikke er fuldt mættet — hvilket er præcis den observation, hele ideen om tilskud bygger på.

To ting skal siges med det samme, fordi de begrænser hvor langt man kan komme med den slags ræsonnementer.

Serotonin findes ikke kun i hjernen. Stoffet findes også i kroppen uden for hjernen. Når man måler serotonin i blodet, måler man altså ikke hjernens serotonin.

Og tryptofan skal transporteres ind i hjernen. Kilden fra 2021 anfører, at tryptofan transporteres ind i hjernen efter indtagelse, men beskriver ikke transporten nærmere. At spise mere af et forstadie er altså ikke det samme som at hæve et signalstof et bestemt sted.

Den forenklede historie, og hvor den kommer fra

Historien lyder nogenlunde sådan: depression skyldes mangel på serotonin, antidepressiv medicin hæver serotonin, og derfor virker den. Den version har været den dominerende offentlige forklaring i årtier.

Interessant nok er den heller ikke den, det danske sundhedsvæsen fortæller. Patienthåndbogen på sundhed.dk anfører direkte, at baggrunden for udvikling af depression ikke er fuldt klarlagt. Den beskriver en kemisk ubalance som noget, der kan spille en afgørende rolle, nævner serotonin og noradrenalin som to vigtige stoffer i den sammenhæng, og tilføjer, at andre mekanismer også er involveret hos nogle. Formuleringerne er altså forbeholdne hele vejen igennem.

Forskellen mellem den officielle forsigtighed og den populære sikkerhed er værd at lægge mærke til. Det er sjældent fagfolkene, der har overfortolket.

Hvad den store gennemgang fandt

I 2022 udkom en systematisk paraplygennemgang — altså en gennemgang af gennemgange — som samlede evidensen for serotoninteorien om depression. Den blev offentliggjort i et fagtidsskrift og dækkede seks forskellige områder. Her er hvad den fandt.

Serotonin og nedbrydningsprodukt i kropsvæsker. Tre studier opfyldte kriterierne. En metaanalyse af tre grupper af postmenopausale kvinder med i alt 1.869 deltagere fandt lavere serotonin i blodplasma hos de deprimerede — men fundet nåede ikke under en p-værdi på 0,05 efter korrektion for multiple sammenligninger. Følsomhedsanalyser viste, at antidepressiv medicin var stærkt forbundet med lavere serotonin uafhængigt af depression. To overlappende metaanalyser af nedbrydningsproduktet i rygmarvsvæske, med 19 studier i alt og største deltagerantal på 1.002, fandt ingen sammenhæng med depression.

Receptorbinding. To metaanalyser med fem fælles studier, største deltagerantal 561. De fleste resultater viste ingen forskel fra kontroller eller lavere receptorniveauer — hvilket gennemgangens forfattere bemærker ville indebære højere serotoninaktivitet ved depression, altså det modsatte af teorien. De fleste deltagere tog eller havde nyligt taget medicin. Én analyse blev vurderet til meget lav kvalitet.

Transportørbinding. Tre overlappende metaanalyser dækkende 40 studier, største deltagerantal 1.845. Mulige reduktioner optrådte i nogle hjerneområder, men hvilke områder var inkonsistent på tværs af gennemgangene. De fleste deltagere havde en historie med psykofarmaka. Ingen analyse korrigerede for multiple test.

Tryptofandepletion. Altså forsøg, hvor man sænker tryptofan og ser, om humøret falder. En metaanalyse fandt ingen effekt hos de fleste raske forsøgspersoner med 566 deltagere. En lille undergruppe med familiehistorie for depression, 75 deltagere, viste en mindre effekt. En systematisk gennemgang med 342 deltagere og ti senere studier med 407 deltagere fandt ingen effekt hos raske. Den seneste systematiske gennemgang på området var fra 2007.

Genstudier. Her er tallene store. Den største genetiske associationsundersøgelse havde 115.257 deltagere og fandt ingen sammenhæng med depression og ingen vekselvirkning mellem gen og stress. En samarbejdsmetaanalyse med 43.165 deltagere fandt heller ingen sammenhæng og blev vurderet til høj kvalitet. Tidligere, mindre metaanalyser havde rapporteret sammenhænge.

Antidepressiv medicins virkning på serotonin. Gennemgangen anfører, at serotonin i plasma var reduceret ved brug af antidepressiv medicin, og at én metaanalyse rapporterede reduceret nedbrydningsprodukt efter langvarig behandling. Forfatterne foreslår, at langvarig brug kan give kompenserende ændringer. Denne evidens blev vurderet til meget lav sikkerhed, og den er ikke en grund til at ændre behandling. Mere om det i lægesporet.

Forfatternes samlede konklusion er, at der ikke er overbevisende evidens for, at depression er forbundet med eller forårsaget af lavere serotoninkoncentration eller -aktivitet, og at tiden er kommet til at anerkende, at serotoninteorien ikke er empirisk underbygget.

Det, der skal stå tydeligt om kvaliteten. Gennemgangen gav selv forskellig sikkerhedsvurdering til sine områder: moderat eller høj sikkerhed til plasma- og genstudierne, hvor der ingen sammenhæng blev fundet, men meget lav sikkerhed til receptor-, transportør- og tryptofandepletionsfundene. Og 11 af de 17 inkluderede gennemgange opfyldte under halvdelen af kriterierne i det kvalitetsværktøj, der blev brugt. Det er en gennemgang af et svagt materiale, og det siger forfatterne selv.

Og hvad kritikerne svarede

Det her hører med, for gennemgangen er ikke ukontroversiel. Der er kommet mindst to indvendinger i samme tidsskrift, og de går på to forskellige niveauer.

Den metodiske indvending. I 2024 blev der offentliggjort en korrespondance med metodekritik. Forfatterne beskriver problemerne som væsentlige og som noget, der bekymrer forskningsmiljøet, særligt i lyset af den medieopmærksomhed, den oprindelige artikel fik. De anfører, at de metodiske problemer kompromitterer gennemsigtigheden og reproducerbarheden, hvilket igen sætter spørgsmålstegn ved hovedkonklusionerne. Konkret kritiserer de, at der blev inkluderet studier, som ikke var systematiske gennemgange, og de anfører, at en paraplygennemgang normalt er en gennemgang af gennemgange baseret på kvalitetsvurdering af metaanalyser og systematiske gennemgange. Jeg har kun kunnet læse den indledende del af denne korrespondance og kan ikke gengive hele kritikken.

Den indholdsmæssige indvending, og den er kraftigere. I juni 2023 udkom en kommentar i samme tidsskrift med 34 forfattere, under titlen at en utæt paraply har ringe værdi, og med den påstand at evidensen tydeligt viser, at serotoninsystemet er involveret i depression. Den er frit tilgængelig, og jeg har kunnet læse den.

Kritikken er konkret. Om metoden: at gennemgangen blandede primærstudier sammen med metaanalyser og paraplygennemgange og inkluderede nogle primærstudier, mens andre blev udeladt, hvilket gør sammenligninger af effektstørrelser upålidelige; at den undlod at syntetisere overlappende metaanalyser; at den ikke brugte validerede kriterier til at gradere biomarkørevidens, men en modificeret fremgangsmåde indført ved en efterfølgende protokolændring; og at antidepressiv medicin som confounder kun blev behandlet som diskvalificerende, hvor resultaterne var positive.

Om selektiv rapportering: at relevante studier blev udeladt, herunder en billeddiagnostisk undersøgelse af mennesker i bedring efter depression og metaanalyser af tryptofan i blodplasma. Konkret anfører kritikerne, at to metaanalyser fandt nedsat tryptofan hos mennesker med depression, med en samlet effektstørrelse på −0,45 og −0,84 hos de umedicinerede, og at det blev udeladt fra gennemgangens afsnit om kropsvæsker.

Om tryptofandepletion: at gennemgangen citerede en metaanalyse fra 2007, som fandt en stor humørsænkende effekt hos umedicinerede mennesker med depression — Hedges' g på −1,9, og −1,06 i en følsomhedsanalyse — uden at vægte det, og at billedet blev gjort ufuldstændigt ved overvejende at citere negative studier med raske forsøgspersoner. Kritikerne anfører selv, at flere af disse studier kom fra én forskergruppe, og at konfidensintervallerne var brede.

Om billeddiagnostikken: at gennemgangen læste receptordata forkert, inkluderede studier af bipolar og postpartum depression, og antog at nedsat binding betyder mere serotonin i synapsen — en antagelse kritikerne afviser, blandt andet fordi de fleste 5-HT1A-receptorer sidder efter synapsen og ikke fungerer som autoreceptorer. Om transportøren anfører de, at nedsættelser faktisk går igen på tværs af gennemgange, også i grupper der aldrig har fået medicin, og de henviser til en undersøgelse fra 2023, hvor 17 medicinfrie mennesker i en depressiv episode havde nedsat serotoninfrigivelseskapacitet.

Og her er det afgørende for dig som læser: hvad er det egentlig, de to parter er uenige om?

De er ikke uenige om den simple forklaring. Kritikernes påstand er, at serotoninsystemet er involveret i depression — ikke at depression skyldes for lidt serotonin. Det er to meget forskellige påstande, og den første er langt svagere og langt mere plausibel end den anden. Ingen af parterne forsvarer, at et lavt serotoninniveau alene forklarer et nedtrykt humør.

Striden står altså om to ting: hvor meget man kan slutte af materialet, og om serotoninsystemet spiller en rolle af nogen art. Jeg tager ikke stilling i nogen af dem — det kan jeg ikke, og det bør artiklen ikke.

Og et tredje spørgsmål skal holdes helt ude af det. Om antidepressiv medicin virker, er ikke det samme som om serotoninteorien holder. Kritikerne anfører selv, at gennemgangen diskuterede medicinens virkning uden at fremlægge data om den, og de bruger omvendt medicinens dokumenterede virkning som argument for deres eget standpunkt. Det argument tager jeg ikke stilling til. Men pointen for dig er den samme uanset hvem der har ret: spørgsmålet om behandlingens virkning har sin egen forskning, som denne artikel ikke gennemgår og ikke afgør.

Serotonin og søvn: en kovending, der har varet 50 år

Her bliver det næsten muntert, hvis man kan lide videnskabshistorie.

Et dyreforsøg fra 2019 gennemgår forløbet. I 1968 fandt man, at indgreb i serotoninsystemet hos katte reducerede både serotoninniveauer og søvn, i forhold til indgrebets størrelse. Det understøttede en teori om, at serotonin fremmer søvn. Så begyndte tvivlen: i 1976 viste nedkøling af det samme område at fremkalde søvn hos katte, og året efter fandt man hos rotter hyperaktivitet uden ændret søvn.

Derefter vendte billedet helt. Målinger viste, at de serotoninproducerende nerveceller er mest aktive i vågen tilstand, og at serotonin er højest, når man er vågen. Serotoninsystemet blev opfattet som en del af hjernens vågenhedssystem — altså det modsatte af udgangspunktet.

Forsøget fra 2019 peger tilbage igen. Det blev udført i zebrafiskelarver og mus med en lang række metoder: adfærdsmåling, farmakologi, en mutant uden det hastighedsbegrænsende enzym, cellemålinger, selektiv ødelæggelse af cellegrupper og lysstyring af nerveceller. Hovedfundene gik i retning af, at serotoninsystemet fremmer søvn: fisk uden enzymet sov mindre om natten med kortere søvnperioder og længere indsovningstid, ødelæggelse af cellegruppen reducerede søvn, og lysstimulering øgede søvn. Hos mus gav ødelæggelse af den øvre cellegruppe mere vågen tid.

Men — og det er pointen — målingerne hos mus viste samtidig, at cellerne var mest aktive i vågen tilstand, dernæst i let søvn, og mindst i REM-søvn. Forfatterne formulerer selv puslespillet som spørgsmålet om, hvordan et søvnfremmende system kan være mere aktivt, når man er vågen.

Deres forslag er, at det afhænger af fyringsmønstret: vedvarende jævn aktivitet fremmede søvn på bekostning af vågenhed, mens aktivitet i burst øgede vågenhed. Det er forfatternes eget forslag, og de skriver udtrykkeligt, at de ikke har testet mekanismen bag, at de henter deres fortolkning af burst-aktivitet fra andre sammenhænge, og at debatten langt fra er afgjort.

Og alt dette er fisk og mus. Metoderne — at slå et enzym ud, ødelægge cellegrupper og styre nerveceller med lys — findes ikke i menneskeforsøg. Det er ikke en indvending mod forsøget, men det er en grænse for, hvad man kan konkludere om mennesker.

Det menneskelige forsøg: hvad sker der, hvis man giver tryptofan?

Hvis serotonin fremmer søvn, og tryptofan er forstadiet, så burde tryptofan forbedre søvnen. Det er et spørgsmål, man faktisk kan undersøge i mennesker, og det er blevet gjort.

En systematisk gennemgang med metaanalyse fra 2021 samlede 18 artikler med 21 randomiserede forsøg. Doserne lå mellem 0,25 og 15 gram, og den gennemsnitlige forsøgsvarighed var 5,5 dage.

Men kun fire af de 21 forsøg kunne indgå i metaanalysen, med omkring 135 deltagere i alt. Det er værd at holde fast i, når man læser resultaterne:

Kun ét af fire udfald har et rapporteret resultat. Det er tid vågen efter indsovning, og det er en standardiseret middelforskel på −1,08 med interval fra −1,89 til −0,28. Signifikant. Metaanalysen angiver derudover en dosissammenhæng for samme udfald: en regressionshældning på −81,03 minutter per gram med en p-værdi på 0,017, og i en sammenligning af dosisgrupper 56,55 minutter ved under 1 gram mod 28,91 minutter ved 1 gram eller mere, med en p-værdi på 0,001.

For de tre øvrige udfald — samlet søvntid, indsovningstid og søvneffektivitet — angiver gennemgangens abstract ingen tal. Det anfører alene, at tryptofantilskud ikke påvirkede de øvrige søvnkomponenter. Jeg har ikke adgang til fuldteksten og dens tabeller, og jeg gengiver derfor ingen tal for de tre udfald. Det er en begrænsning i min kontrol, ikke en oplysning om hvad fuldteksten indeholder.

To forhold om tallene skal nævnes. Det ene er, at en standardiseret middelforskel er et enhedsløst mål, der ikke kan læses som et antal minutter — forskellen på de to måletyper er grunden til, at dosishældningen ovenfor er angivet i minutter per gram, mens hovedresultatet ikke er. Det andet er, at abstractet selv sætter enheden minutter på den standardiserede middelforskel, hvilket ikke stemmer med målets natur. Jeg har set det på forlagets egen side, men jeg kan ikke afgøre ud fra abstractet alene, om det er en trykfejl eller en afsmitning fra dosishældningen, og jeg tilskriver derfor ikke publikationen en fejl ud over selve uoverensstemmelsen i enhedsangivelsen.

Forfatternes egne forbehold er omfattende: få studier i den kvantitative analyse og dermed begrænset styrke; de fleste inkluderede studier er fra 1960'erne til 1980'erne, og risikoen for bias kunne ikke bestemmes for mange af dem; kun 48 procent havde tilstrækkelig randomisering; indtaget af tryptofan gennem kosten var stort set ikke oplyst; og crossover-forsøg blev behandlet som parallelle studier. Disse forbehold har jeg læst i en fuldtekstkopi, der ligger på en tredjepartsside, ikke på forlagets egen. Jeg gengiver dem, fordi de trækker i retning af forsigtighed og ikke i retning af en stærkere konklusion, men læseren skal vide, hvor de kommer fra.

Forfatternes egen konklusion er alligevel, at tryptofantilskud, især ved 1 gram eller mere, kan hjælpe på søvnkvaliteten. Den formulering er bredere, end deres rapporterede resultat bærer: "søvnkvalitet" dækker flere udfald, og kun ét af dem har et rapporteret resultat, mens de øvrige ifølge abstractet ikke blev påvirket. Det er værd at vide, når man møder gennemgangen citeret.

En detalje fra samme fuldtekstkopi, der peger samme vej som paraplygennemgangen: deltagerne i de fire forsøg var en blandet gruppe, hvor nogle havde kronisk søvnløshed og andre ikke, og forfatterne foreslår selv, at tryptofan muligvis virker bedre hos mennesker med let til moderat søvnløshed end hos raske, med en loftseffekt som mulig forklaring. Det er en hypotese, ikke et fund — men den minder om, at resultater fra én gruppe ikke uden videre gælder en anden.

Tryptofan gennem kosten er i øvrigt en særskilt artikels område, og jeg behandler det ikke her.

Serotonin og melatonin er ikke det samme

Det her skal siges, fordi de to bliver blandet sammen hele tiden.

Serotonin indgår i den kæde, der fører til melatonin. Gennemgangen fra 2021 beskriver et enzym som det hastighedsbegrænsende trin i omdannelsen fra serotonin til melatonin, og anfører at dette enzym hæmmes af lys. Det er altså rigtigt, at der er en biokemisk forbindelse.

Men de to stoffer gør ikke det samme, de måles ikke på samme måde, og de forsøg, der er lavet på dem, er forskellige. Melatonin som kropsegent hormon er behandlet i Melatonin: kroppens eget søvnhormon, og jeg overtager ikke det emne her. Melatonin som lægemiddel ligger i en særskilt artikel.

Det praktiske, man skal tage med: at serotonin er et forstadie til melatonin betyder ikke, at mere serotonin giver mere melatonin, eller at man kan bruge det ene som erstatning for viden om det andet.

Så hvad kan man sige?

Lad mig samle det, så du kan se hvad der står hvor.

Rimeligt sikkert: Serotonin findes i kroppen og hjernen og er involveret i mange funktioner. Tryptofan er forstadie til serotonin via et hastighedsbegrænsende enzym, og serotonin indgår i kæden til melatonin. Serotoninsystemet er involveret i regulering af søvn og vågenhed.

Ikke underbygget som simpel forklaring: At depression skyldes for lidt serotonin. Paraplygennemgangen fra 2022 fandt ingen overbevisende evidens for, at depression er forbundet med eller forårsaget af lavere serotoninkoncentration eller -aktivitet, og de to områder med den højeste sikkerhedsvurdering — plasmamålinger og genstudier — fandt ingen sammenhæng. Ingen af gennemgangens kritikere forsvarer den simple version.

Aktivt omstridt, og på to niveauer: Hvor meget man kan slutte af paraplygennemgangens materiale, og om serotoninsystemet spiller en rolle af nogen art i depression. Metodekritikken fra 2024 angår det første. Kommentaren fra 2023 med 34 forfattere angår begge og hævder, at evidensen viser systemet som involveret — en bredere og svagere påstand end den simple forklaring. Jeg tager ikke stilling.

Uden for artiklens område: Om antidepressiv medicin virker. Det er et selvstændigt spørgsmål med sin egen forskning, som artiklen ikke gennemgår, og som ikke afgøres af striden om serotoninteorien.

Aktivt uafklaret: Om serotonin fremmer søvn eller vågenhed, og under hvilke betingelser. Forsøget fra 2019 peger mod søvn ved jævn aktivitet og vågenhed ved burst, men det er forfatternes eget forslag, det er fisk og mus, og de skriver selv, at debatten ikke er afgjort.

Svagt dokumenteret: At tryptofantilskud forbedrer søvnen. Ét udfald — tid vågen efter indsovning — har et rapporteret signifikant resultat i en metaanalyse af fire gamle forsøg, og gennemgangens abstract anfører, at de øvrige søvnkomponenter ikke blev påvirket.

Ikke dokumenteret, men heller ikke udelukket: At serotoninsystemet har betydning for den enkeltes søvn eller humør på måder, forskningen endnu ikke har indfanget. At evidensen for en teori er svag, er ikke det samme som at teorien er modbevist, og ingen af de gennemgåede kilder påstår det.

Hvad kan du gøre?

Lad være med at bruge serotonin som forklaring på dit humør. Ikke fordi stoffet er uvæsentligt, men fordi forklaringen ikke holder i den simple form, og fordi den flytter opmærksomheden fra det, der faktisk kan gøres noget ved. Den langsigtede forbindelse mellem søvn og humør er behandlet selvstændigt i en særskilt artikel.

Køb ikke tilskud på den baggrund. Materialet om tryptofan og søvn er fire gamle forsøg med et resultat, der vender på ét studies tilstedeværelse. Det er ikke et grundlag. Kosttilskud til søvn som emne hører i en særskilt artikel.

Og hvis du tager medicin, der virker på serotoninsystemet: spørg din læge eller på apoteket, før du tager noget oveni. Det gælder tryptofan, 5-HTP og andre produkter, der markedsføres med serotonin. Begrundelsen er, at du ikke selv kan vurdere samspillet — ikke at jeg kan dokumentere en bestemt interaktion her.

Arbejd med søvnen, ikke med signalstoffet. Det, der har evidens for at påvirke søvnen, er de ting, der behandles i søvn- og døgnrytmeklyngerne — ikke justering af et enkelt signalstof. Hvad der sker i kroppen om natten ligger i Hvad sker der i kroppen, når du sover?.

Vær på vagt over for forklaringer, der lyder for rene. Når et helt følelsesliv eller en hel nattesøvn forklares med ét stof, er det næsten altid for simpelt. Det gælder også serotonins modstykker.

Hvornår bør du tale med din læge?

Her er tre grænser, og den første er den vigtigste.

Tal med din læge, hvis dit humør har været nedtrykt i længere tid. Vedvarende nedtrykthed, manglende glæde ved det, der plejer at glæde, ændret søvn og appetit, eller tanker om at det hele er meningsløst — det er noget, der skal vurderes af en læge. Det er ikke et spørgsmål om at justere et signalstof på egen hånd, og det er ikke noget, denne artikel kan hjælpe dig med at afgøre. Har du tanker om at skade dig selv, skal du søge hjælp nu — kontakt din læge, lægevagten eller 112.

Tag ikke noget oveni din medicin uden at spørge. Tryptofan, 5-HTP og andre produkter, der markedsføres som serotoninfremmende, bør ikke kombineres med receptpligtig medicin, der virker på serotoninsystemet, uden at din læge eller apotek har vurderet det.

Og ændr ikke din behandling på grundlag af denne artikel. Det her er vigtigt nok til at stå tydeligt. Paraplygennemgangen fra 2022 rapporterer, at antidepressiv medicin var forbundet med lavere serotonin i plasma, og foreslår at langvarig brug kan give kompenserende ændringer. Den evidens blev vurderet til meget lav sikkerhed, og den siger ikke noget om, hvorvidt medicinen virker eller bør bruges — det er et andet spørgsmål med sin egen forskning, som artiklen ikke behandler. Patienthåndbogen anfører, at pludseligt ophør med antidepressiv medicin kan give symptomer, og at man derfor bør trappe langsomt ud, eksempelvis over fire uger. Det er en beslutning, du træffer sammen med din læge — ikke selv.

Og sover du dårligt over længere tid: har du haft indsovningsbesvær, natlige opvågninger eller for tidlig opvågning mere end tre gange om ugen i mere end tre måneder, og påvirker det din funktion i dagtimerne, opfylder du kriterierne for kronisk søvnløshed. Det hører i almen praksis og er beskrevet i Søvnløshed: forstå hvad der sker.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: serotonin er et virkeligt signalstof med virkelige funktioner, men den historie, der fortælles om det, er langt mere sikker end forskningen bag. Teorien om, at depression skyldes for lidt serotonin, er ikke empirisk underbygget — det er konklusionen i den største systematiske gennemgang på området. Den konklusion er mødt med kraftig faglig modstand, men bemærk hvad modstanden består i: kritikerne hævder, at serotoninsystemet er involveret i depression, ikke at den simple forklaring holder. Striden gør altså spørgsmålet mere åbent, ikke den folkelige version mere rigtig. Og om serotonin overhovedet fremmer søvn eller vågenhed er stadig et åbent spørgsmål, som forskningen har svinget i i et halvt århundrede.

Det mest brugbare første skridt er derfor at lægge forklaringen væk og se på det, der kan ændres. Det, der påvirker søvnen i praksis, handler om lys, rytme, aktivitet og det, der fylder i hovedet — ikke om at hæve et stof.

Vil du forstå, hvad der sker om natten, er det i Hvad sker der i kroppen, når du sover?. Vil du se, hvordan natten er bygget op — herunder REM-søvnen, hvor serotonincellerne er mindst aktive — er det i Søvnfaser forklaret: let, dyb og REM. Og det hormon, serotonin er forstadie til, er beskrevet i Melatonin: kroppens eget søvnhormon.