Alkohol som sovemedicin: hvorfor det bagslår

Hvorfor det er udbredt

En kort baggrund, som forklarer, hvorfor emnet fortjener sin egen artikel.

Forfatterne bag forsøget anfører, at 20 til 30 procent af mennesker med søvnløshed rapporterer at bruge alkohol som sovemiddel, og at 67 procent af dem rapporterer, at det er effektivt.

Det er værd at hæfte sig ved begge tal. Brugen er udbredt, og oplevelsen af, at det virker, er endnu mere udbredt blandt dem, der bruger det.

Hvad alkohol i øvrigt gør ved søvnen, er behandlet i Alkohol og søvn: hvorfor det snyder dig, som ejer det spørgsmål. Denne artikel handler alene om den tilsigtede brug som sovemiddel.

Hvad forsøget gjorde

Her er designet, fordi det er det, der gør fundet interessant.

Deltagerne var 21 til 55 år, havde søvnløshed og var i øvrigt ved godt fysisk og psykisk helbred uden alkoholisme eller stofmisbrug i forhistorien.

I den første del fik 24 deltagere enten ingen alkohol eller en af to doser før søvn, og deres søvn blev målt med otte timers polysomnografi. I den anden del blev tolv deltagere forbehandlet i seks nætter med enten alkohol eller placebo, hvorefter de over syv nætter selv kunne vælge, hvad de ville have før sengetid.

Bemærk størrelsen. Otte deltagere pr. dosis i den første del, seks pr. gruppe i den anden.

Hvad forsøget fandt

To fund, og de hænger sammen.

Virkningen forsvandt. Den højeste af de afprøvede doser øgede den samlede søvntid og mængden af dyb søvn på anden nat. Ved sjette nat var de virkninger væk.

Forbruget steg. De deltagere, der havde fået alkohol i de seks forbehandlingsnætter, tog i de efterfølgende valgnætter flere genopfyldninger end de deltagere, der havde fået placebo.

Forfatternes konklusion knytter de to sammen: tolerancen var forbundet med øget selvindtagelse af alkohol før sengetid.

Hvorfor det bagslår

Det er her, titlens ord giver mening.

Mekanismen er ikke, at alkohol aldrig virker. Den er, at virkningen aftager, mens vanen bliver. Når det, der plejede at hjælpe, holder op med at hjælpe, er den nærliggende reaktion at tage mere.

Forfatterne kalder deres arbejde de første data, der eksplicit viser risiciene ved brugen som sovemiddel blandt mennesker med søvnløshed, og de har givet artiklen titlen søvnløshed som en vej til alkoholisme.

Bemærk, hvad det er og ikke er. Det er et lille laboratorieforsøg over få uger, ikke et forløbsstudie af mennesker, der udvikler afhængighed. Det viser toleranceudvikling og øget selvindtagelse under forsøgsbetingelser.

Hvad du kan gøre

Punkterne her følger af det, forsøget viser. Artiklen angiver ingen mængder og anbefaler ingen alternativ behandling.

Læg mærke til, om det er blevet en vane. Forsøgets pointe er ikke det enkelte glas, men mønsteret over nætter.

Vær opmærksom, hvis mængden er steget. Det var netop det, der skete i forsøget, da virkningen aftog.

Husk, at en virkning i begyndelsen ikke er det samme som en virkning, der holder. I forsøget var der målbar effekt på anden nat, men den var væk ved sjette. To tredjedele af dem, der bruger alkohol som sovemiddel, oplever det som effektivt, og spørgsmålet er ikke, om det virker den første nat, men om det bliver ved.

Skift ikke til noget andet på egen hånd. Hvad de danske kilder siger om sovemedicin, er behandlet i Sovepiller: hvad du bør vide. En dansk patientpjece om søvnbesvær råder i øvrigt til at undgå alkohol sidst på dagen.

Hvornår bør du tale med din læge?

Her er, hvad de danske kilder siger.

En patientrettet pjece om søvnbesvær, udgivet via sundhed.dk, råder til at undgå koffein og alkohol sidst på dagen, og anfører at alkohol måske kan gøre det lettere at falde i søvn, men også kan give urolig søvn, mareridt og afbrudt søvn. Samme pjece angiver ét kontaktråd: tal med din læge, hvis du har vedvarende fysiske eller psykiske problemer, der holder dig vågen.

Sundhedsstyrelsen anfører i sin vejledning om udredning af søvnløshed, at lægen skal spørge ind til patientens brug af stimulanser, herunder kaffe, energidrikke og alkohol. Det er altså noget, der hører med i samtalen, hvis du først er der.

Artiklen opstiller ikke egne kriterier for, hvornår du bør søge læge. Hvornår søvnproblemer i almindelighed bør vurderes, er behandlet i Hvornår er søvnproblemer noget for lægen?. Hvad søvnløshed er som tilstand, er behandlet i Søvnløshed: forstå hvad der sker.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: alkohol kan forbedre målt søvn de første nætter, men i forsøget var virkningen væk ved sjette nat, mens tilbøjeligheden til at tage mere var steget. Det er mønsteret, ikke det enkelte glas, der er pointen.

Det mest brugbare er at lægge mærke til, om det er blevet noget, du gør hver aften, og om mængden har ændret sig. Danske kilder råder i øvrigt til at undgå alkohol sidst på dagen ved søvnbesvær.

Hvad alkohol i øvrigt gør ved søvnen, ligger i Alkohol og søvn. Hvorfor man vågner midt om natten efter et par glas, ligger i Derfor vågner du efter et par glas vin. Hele emnet er samlet i Koffein og søvn: hvor meget påvirker det din nat?.