Energidrikke og din nattesøvn

Hvad en energidrik er

Det er værd at få på plads, fordi forskellen til sodavand ofte undervurderes.

Fødevarestyrelsen beskriver energidrikke som læskedrikke med et højt indhold af koffein, og anfører, at de ofte indeholder mere sukker end sodavand gør. Ud over koffein og sukker indeholder de typisk aminosyrer, vitaminer og mineraler i varierende mængder.

Koffeinindholdet varierer betydeligt mellem produkter. Mærkningsgrænsen i EU er 150 mg pr. liter: overstiger en drikkevare tilsat koffein den grænse, skal den mærkes med højt indhold af koffein.

For søvnen er det først og fremmest koffeinet, der betyder noget. Hvordan koffein virker, er behandlet i Adenosin: derfor gør koffein dig vågen, og hvor længe det bliver i kroppen, i Koffeins halveringstid forklaret.

Hvad der er undersøgt om søvnen

Her er evidensen, og dens karakter er værd at kende.

En national tværsnitsundersøgelse fra 2024 med over 50.000 studerende mellem 18 og 35 år undersøgte sammenhængen mellem energidrikke og søvn. Hyppigheden af forbrug var omvendt forbundet med søvnvarighed og søvneffektivitet, mens der var en direkte sammenhæng med indsovningstid og vågen tid efter indsovning.

Den stærkeste sammenhæng var mellem dagligt forbrug og kort søvn. Blandt mænd var risikoforholdet 2,07 og blandt kvinder 1,87, begge i forhold til dem, der sjældent eller aldrig drak energidrikke.

Forfatterne konkluderer, at forbruget var en stærk determinant for negative søvnudfald, og at selv små mængder var forbundet med dårligere søvn.

Men bemærk designet. Det er en tværsnitsundersøgelse. Den viser, at tingene optræder sammen, ikke at det ene forårsager det andet. Mennesker, der sover dårligt, kan også være dem, der oftere griber ud efter en energidrik.

Fødevarestyrelsen anfører desuden, at 42 procent af dem, der drikker energidrikke, har oplevet bivirkninger, herunder søvnbesvær, rastløshed og hjertebanken. Det er selvrapporterede bivirkninger og ikke et kontrolleret forsøg.

De danske anbefalinger

Her er der konkrete tal, og de kommer fra myndighederne. Men de svarer på forskellige spørgsmål, og det er værd at holde adskilt.

To grænser, ikke én. Det danske faktaark fra 2026 skelner mellem Fødevaresikkerhedsautoritetens grænse for højt koffeinindtag ved et enkelt indtag, som kan medføre søvnforstyrrelser, og grænsen for generelle negative sundhedseffekter som forhøjet blodtryk og hjertebanken. Den første ligger lavere end den anden.

Faktaarket illustrerer det med en halv liter energidrik, som er den mest solgte størrelse og indeholder 160 mg koffein. En voksen på 70 kg overskrider ved det indtag grænsen for søvnforstyrrelser, men ikke den for generelle sundhedseffekter. En 14-årig på 52 kg overskrider begge.

Sikkerhedsvurderingen for voksne. Fødevaresikkerhedsautoriteten vurderer, at 400 mg koffein dagligt fra alle kilder ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring hos voksne, og at det samme gælder en enkeltdosis på op til 200 mg, svarende til omkring 3 mg pr. kg kropsvægt for en person på 70 kg. Bemærk, hvad det er: en vurdering af, hvad der ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring. Det er ikke en grænse for, hvornår koffein holder op med at påvirke søvnen. De 160 mg i en halv liter ligger under de 200 mg og overskrider alligevel søvngrænsen.

For børn fraråder Fødevarestyrelsen energidrikke helt.

For unge angiver Fødevarestyrelsen, at de højst tåler en lille dåse på 25 cl om dagen, og kun hvis de ikke får koffein fra cola, kaffe eller te. Den vurdering handler om koffein. Derudover anbefaler styrelsen på grund af sukkerindholdet, at unge højst drikker en halv liter energidrik eller andre sukkerdrikke om ugen. Den anbefaling handler om sukker og ikke om søvn.

Bemærk baggrunden for forsigtigheden over for børn og unge. Fødevaresikkerhedsautoriteten har ikke kunnet fastsætte en grænse for sikkert koffeinindtag for under 18-årige på grund af mangelfuldt datagrundlag, og anbefaler derfor 3 mg pr. kg kropsvægt for den aldersgruppe, både dagligt og som enkeltdosis. Det er altså en forsigtighedsværdi overført fra voksne, ikke et fastslået sikkert niveau for unge.

Om kombinationen med alkohol

En afgrænsning, der er værd at have med.

Fødevarestyrelsen beskriver energidrikke og alkohol som en farlig kombination for unge, og det hænger sammen med, at koffein kan sløre alkoholens virkning, så man føler sig mindre påvirket, end man er.

Hvad alkohol i sig selv gør ved søvnen, er behandlet i Alkohol og søvn: hvorfor det snyder dig.

Hvad kan du gøre?

Punkterne her bygger på myndighedernes anbefalinger og på artiklens kilder. De erstatter ikke rådgivning fra din læge.

Tæl koffeinet sammen fra alle kilder. De daglige grænser gælder det samlede indtag, ikke energidrikke alene. Kaffe, te, cola og chokolade tæller med.

Læg mærke til dåsens størrelse. Faktaarket regner med 160 mg koffein i den mest solgte størrelse på en halv liter. Mærkningsgrænsen på 150 mg pr. liter er alene en grænse for, hvornår der skal stå højt indhold af koffein på emballagen.

Vær opmærksom på tidspunktet. Koffein bliver i kroppen i timer efter indtaget. Hvor længe, er behandlet i Koffeins halveringstid forklaret, og hvornår dagens sidste bør ligge, i Hvornår skal du drikke dagens sidste kop kaffe?.

Husk, at sikkerhedsvurderingen og søvngrænsen ikke er det samme. En mængde kan ligge inden for det, der vurderes sikkert, og stadig overskride grænsen for søvnforstyrrelser.

Husk, at forskningen om søvnen overvejende er tværsnit. Sammenhængene er tydelige, men de viser ikke i sig selv en årsagsretning.

Drikker dine børn energidrikke, er Fødevarestyrelsens råd entydigt: de bør lade være.

Hvornår bør du tale med din læge?

Oplever du hjertebanken, uro eller søvnbesvær, som du forbinder med energidrikke, er det rimeligt at tage op. Det er et forsigtigt redaktionelt råd og ikke et kriterium fra kilderne.

Hvornår søvnproblemer bør vurderes sundhedsfagligt, er behandlet i Hvornår er søvnproblemer noget for lægen?.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: energidrikke er læskedrikke med højt koffeinindhold, og koffeinet er det væsentlige for søvnen. Fødevaresikkerhedsautoriteten arbejder med to forskellige grænser for et enkelt indtag, hvor den for søvnforstyrrelser ligger lavere end den for generelle sundhedseffekter. Den danske anbefaling er, at børn helt lader være, mens unge højst tåler en lille dåse om dagen uden koffein fra andre kilder.

Det mest brugbare er at vide, at en mængde kan være inden for det sikre og stadig nok til at påvirke søvnen, og at tælle koffeinet sammen fra alle kilder frem for at se på energidrikken alene.

Vil du forstå, hvordan koffein virker, ligger det i Adenosin: derfor gør koffein dig vågen. Handler det om timingen, ligger det i Hvornår skal du drikke dagens sidste kop kaffe?. Hele emnet er samlet i Koffein og søvn: hvor meget påvirker det din nat?.