Hjertebanken om natten og søvn

Læs det her først

Der er tre forskellige niveauer, og de skal holdes adskilt.

Ring 112. Patienthåndbogen anfører om brystsmerter, at ved svære brystsmerter, der ikke svinder efter 15 minutter i hvile, skal der straks ringes 112. Det kriterium handler om brystsmerter og ikke om hjertebanken, men det gælder uanset, hvad du ellers måtte tænke om årsagen, og uanset hvad denne artikel siger.

Søg læge. Hvis din hjertebanken er ledsaget af brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller besvimelse, bør du søge læge.

Bør undersøges nærmere. Har du besvimet eller været tæt på at besvime i forbindelse med hjertebanken, skal det undersøges nærmere.

Resten af artiklen handler om det, der ikke er akut.

Hvad tidspunktet kan og ikke kan fortælle

Her er en oplysning, der er værd at kende, fordi den sætter symptomet i perspektiv.

Patienthåndbogen anfører, at registreringer har vist, at hjertet hos de allerfleste af os slår ekstraslag hver eneste dag, men at langt de fleste kun mærker det undtagelsesvist. Det er en observation på gruppeniveau: ekstraslag forekommer hos mange uden nødvendigvis at blive mærket.

Samme kilde beskriver hjertebanken som noget, der kan opleves ubehageligt, fordi man pludselig bliver opmærksom på hjertets aktivitet. Normalt lægger man ikke mærke til, at hjertet arbejder.

De to oplysninger forklarer ikke, hvorfor netop du mærker det om natten. En nærliggende hypotese er, at der om natten er færre andre indtryk at lægge mærke til, men det er en slutning og ikke noget, artiklens kilder dokumenterer. Den kan heller ikke bruges til at afgøre, at din hjertebanken skyldes ekstraslag, du bare bemærker i sengen.

Det, der kan siges, er mere beskedent, og det er det vigtigste i artiklen: tidspunktet alene identificerer ikke årsagen. Hverken i den ene eller den anden retning.

Denne artikel handler om hjertebanken omkring søvn. Den er ikke en guide til hjerterytmeforstyrrelser eller hjertesygdom, og den kan ikke fortælle dig, hvad der sker i dit tilfælde.

Oplevelse og rytmeforstyrrelse er ikke det samme

Det er den vigtigste skelnen, og den går begge veje.

Patienthåndbogen anfører, at hjertebanken i sig selv er et symptom: man mærker, at hjertet slår hurtigere eller anderledes, end det plejer. Det kan for eksempel være ved hurtigt opstået høj puls eller ved ekstraslag, som kan føles som om hjertet slår en kolbøtte.

En fornemmelse er altså ikke en måling. Hjertebanken er et symptom og ikke i sig selv en diagnose af en rytmeforstyrrelse, og spørgsmålet om, hvad der ligger bag, afgøres ikke af, hvordan det føles.

Lægehåndbogen er meget klar på, hvad der skal til for at afgøre spørgsmålet: for at afklare, om symptomerne skyldes en arytmi, er det altafgørende at monitorere hjerterytmen, mens symptomerne står på. Et EKG kan give forklaringen, og i nogle tilfælde kræves længerevarende monitorering.

Det er derfor, du ikke kan afgøre det selv. Ikke fordi din oplevelse er upålidelig, men fordi spørgsmålet kræver en registrering på det rigtige tidspunkt.

Hvad der kan ligge bag

Her er det værd at være varsom med at udpege en forklaring.

Lægehåndbogen anfører, at de arytmier, der hyppigst giver anledning til hjertebanken, er ekstrasystoler, supraventrikulære takykardier og atrieflimren, og at der findes andre og sjældnere former. Kilden bemærker også, at hjertebanken kan være sekundær til hjertesygdom, men at det også forekommer uden anden sygdom.

Og der er en anden mulighed, som kilden nævner direkte: hjertebanken kan være et ledsagefænomen til angstlidelser eller emotionelle gener.

Det er værd at bemærke, hvad det ikke betyder. Det betyder ikke, at man selv kan afgøre, at ens hjertebanken er nerver. Rækkefølgen er, at en læge vurderer, ikke at man selv konkluderer.

Der findes andre forhold, der kan have betydning i det enkelte tilfælde. Denne artikel opregner dem ikke, fordi en liste let bliver til noget, man gennemgår for at finde sin egen forklaring, og fordi de anvendte kilder ikke bruges til at dokumentere hvert enkelt punkt. Hvad der er relevant for dig, hører til i en lægelig vurdering. Det ene forhold, artiklen behandler særskilt, er kaffe, fordi det både er det mest udbredte råd og faktisk er undersøgt.

Om kaffe

Kaffe er ofte det første, der bliver skåret væk, når hjertebanken melder sig. Det er undersøgt, og resultatet er mere nuanceret end rådet.

I 2023 blev der offentliggjort et randomiseret forsøg med 100 raske voksne med en gennemsnitsalder på 39 år. Deltagerne gik i fjorten dage med udstyr, der optog EKG kontinuerligt, og fik dagligt besked om enten at drikke koffeinholdig kaffe eller at undgå koffein.

Det primære udfald var antallet af atriale ekstrasystoler pr. dag. Her var der 58 på kaffedage mod 53 på dage uden koffein, og der var ikke statistisk sikker forskel mellem de to.

For ventrikulære ekstrasystoler blev der i dette forsøg observeret flere under kaffe-eksponering: 154 pr. dag mod 102 på dage uden.

Deltagerne sov desuden i gennemsnit 36 minutter mindre pr. nat på kaffedagene, 397 minutter mod 432.

Forfatterne bemærker selv, at deltagerne var forholdsvis unge og raske, og at resultaterne derfor ikke uden videre kan overføres til andre grupper, herunder personer med hyppige ekstrasystoler.

Der er en vigtig begrænsning mere, når man læser det i denne sammenhæng. Forsøget målte ekstrasystoler registreret på EKG, ikke deltagernes oplevelse af hjertebanken. Det kan derfor hverken bekræfte eller afkræfte, at kaffe udløser den fornemmelse, du har om natten. Koffeinens virkning på søvnen er beskrevet i Hvornår skal du drikke dagens sidste kop kaffe?.

Hvad kan du gøre?

Rådene her er få, fordi det centrale i denne sammenhæng er at få det vurderet frem for at fortolke det selv.

Læg mærke til det, der kan registreres. Hvornår det sker, hvor længe det varer, om det begynder og slutter pludseligt, og om der er andre symptomer samtidig. Det er præcis den slags oplysninger, en læge har brug for, og de er svære at huske bagefter.

Notér ledsagesymptomer særskilt. Brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed og besvimelse er de fire, kilderne fremhæver. De ændrer vurderingen.

Prøv eventuelt at ændre én ting ad gangen. Hvis du har en mistanke om kaffe eller alkohol, kan du lave det om i en periode og lægge mærke til, hvad der sker. Det kan vise dig et mønster, men det kan ikke afgøre årsagen til hjertebanken og kan ikke udelukke en rytmeforstyrrelse.

Ændr ikke ordineret medicin på egen hånd. Hvis du har mistanke om, at et lægemiddel bidrager, er det en samtale med din læge.

Brug ikke en forbrugerenhed som facit. Et ur eller anden forbrugerenhed kan ikke alene afgøre årsagen til hjertebanken. Har du registreringer fra en enhed, kan de eventuelt vises til lægen, men de erstatter ikke en klinisk vurdering.

Vælg én ting ad gangen.

Hvornår bør du tale med din læge?

Patienthåndbogen anfører, at hvis hjertebanken ledsages af brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller besvimelse, er sandsynligheden større for, at der kan være en hjertesygdom, og at man i den situation bør søge læge.

Har du besvimet eller oplevet nær-besvimelse i forbindelse med hjertebanken, skal det undersøges nærmere. Det samme gælder, hvis du har haft lignende episoder tidligere, men de er begyndt at blive mere generende, komme hyppigere eller vare længere.

Ved svære brystsmerter, der ikke svinder efter 15 minutter i hvile, skal der straks ringes 112.

Selv uden ledsagesymptomer kan det være rimeligt at tage det op, hvis hjertebanken fylder eller går ud over din søvn. Det er et praktisk råd og ikke en klinisk tærskel fra kilderne.

Patienthåndbogen anfører, at en lægelig undersøgelse af hjertet og blodtrykket ofte vil være tilstrækkelig til at sikre, at der ikke er tegn på alvorlig hjertesygdom. Samme kilde bemærker, at når man er blevet grundigt undersøgt og har fået forklaret, at der ikke er tale om en alvorlig sygdom, forsvinder bekymringen ofte så meget, at man ikke længere lægger mærke til hjertebanken. Det er kildens observation af et hyppigt forløb, ikke et resultat, man kan regne med.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: hjertebanken er almindeligt og skyldes sjældent alvorlig sygdom, men fornemmelsen kan ikke afgøre, om der er en rytmeforstyrrelse. Det kræver en registrering, mens det står på.

At det især mærkes om natten, siger ikke i sig selv noget om årsagen. Ekstraslag forekommer ifølge Patienthåndbogen hos de allerfleste hver dag uden at blive mærket, men det forklarer ikke, hvorfor netop du mærker noget i sengen. Det spørgsmål besvarer artiklens kilder ikke.

Hvis bekymringen for det er begyndt at fylde om aftenen, er det et selvstændigt problem. Det er beskrevet i Når du frygter ikke at kunne sove og i Tankemylder om aftenen: hvorfor hovedet kører, når du lægger dig. Hele søvnproblem-emnet er samlet i Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter.