Snorken og søvnkvalitet

Hvad snorken er

Lyden kommer fra vibrationer, ikke fra noget, der går i stykker.

Under søvn slapper musklerne i svælget af, så luftvejene bliver smallere. Når luften passerer, kan bløddelene i ganen og svælget begynde at vibrere, og det er den lyd, man hører. Den kan blive meget kraftig.

Hos nogle bliver luftvejen så snæver, at luftstrømmen ophører eller reduceres i perioder under søvnen, fordi de øvre luftveje falder sammen. Det kaldes obstruktiv søvnapnø, og det er noget andet end snorken.

Patienthåndbogen formulerer forskellen kort: snorken er ikke en sygdom, men snorken kombineret med vejrtrækningspauser og dagtræthed kan være tegn på søvnapnø. Snorken er meget almindelig og forekommer hos både mænd og kvinder.

Denne artikel handler om, hvad snorken kan og ikke kan fortælle om søvnkvaliteten. Den er ikke en artikel om søvnapnø, som har sin egen i Søvnapnø: tegn du ikke skal overse.

Hvad kilderne knytter til hvad

Her er det værd at være omhyggelig, fordi de to ting ofte blandes sammen.

Lægehåndbogen beskriver, at en del af patienterne med udtalt snorken samtidig har obstruktivt søvnapnø-syndrom. Og det er den tilstand, kilden knytter til konsekvenserne: dårlig søvnkvalitet, dagtræthed, koncentrationsbesvær og øget risiko for belastning af hjerte-kar-systemet.

Læg mærke til, hvad der står, og hvad der ikke står. De danske kliniske kilder knytter dårlig søvnkvalitet tydeligt til obstruktiv søvnapnø. De giver ikke grundlag for at konkludere, at snorken alene nødvendigvis betyder dårlig søvn.

Det er en anden slutning end at sige, at snorken uden søvnapnø er uden betydning for søvnen. Det spørgsmål besvarer denne artikels kilder ikke, og fraværet af en formulering om det er ikke det samme som et svar. Det, man kan sige, er, at man ikke kan slutte fra "jeg snorker" til "jeg sover dårligt".

Patienthåndbogen beskriver desuden i sin patientrettede fremstilling, at obstruktiv søvnapnø udvikler sig langsomt og begynder med snorken, og at ikke alle, der snorker, udvikler søvnapnø. Det er kildens måde at forklare sammenhængen for patienter og ikke en model, man kan bruge til at forudsige et forløb hos den enkelte. Snorken er en risikomarkør, ikke et trin på en fastlagt vej.

Den samme kilde bemærker noget, der er værd at tage med: fordi symptomerne kommer gradvist, når den enkelte at vænne sig til dem og opfatte generne som normale.

Hvad lydstyrken kan og ikke kan fortælle

Forestillingen om, at høj snorken betyder værre søvn, er udbredt. Den er ikke grebet ud af luften, men den holder ikke som en regel for den enkelte.

I en undersøgelse fra 2010 blev snorkeintensiteten målt objektivt under en søvnundersøgelse hos 1643 vanemæssige snorkere, som var henvist til udredning for søvnapnø. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på knap 49 år og et gennemsnitligt BMI på cirka 31.

Resultatet var, at snorkeintensiteten steg gradvist gennem alle fem sværhedsgrader af søvnapnø, fra omkring 46 decibel i gennemsnit hos dem uden søvnapnø til omkring 61 decibel hos dem med den sværeste grad. Korrelationen mellem lydstyrke og antallet af vejrtrækningsforstyrrelser pr. time var 0,66.

Så er sagen afgjort? Nej, og det er værd at gennemgå hvorfor.

En korrelation på det niveau er en tydelig sammenhæng, men den er langtfra en et-til-et-sammenhæng. Man kan se en tendens på tværs af mange mennesker uden at kunne aflæse en enkelt persons tilstand af, hvor højt vedkommende snorker. Forfatternes egen formulering af, hvad undersøgelsen betyder klinisk, er også forsigtig: kraftigere snorken kan være en indikation på mere udtalt søvnapnø.

Deltagerne var desuden alle henvist til udredning for søvnapnø, og deres gennemsnitlige antal vejrtrækningsforstyrrelser pr. time var 28,2 med en spredning på 26. Det er ikke et udsnit af almindelige snorkere i befolkningen, og undersøgelsen siger derfor ikke, hvad lydstyrken betyder hos en tilfældig person, der snorker.

Undersøgelsen fandt også, at lydstyrken hang sammen med andre forhold end søvnapnø, blandt andet køn, BMI og halsomkreds. Mænd snorkede kraftigere end kvinder, og lydstyrken var højere ved højere BMI og større halsomkreds.

Med andre ord: lydstyrke er én oplysning blandt flere, og den kan ikke bære en konklusion alene. Det er heller ikke lydstyrken, der er det afgørende ved en klinisk undersøgelse. Ved udredning kan der anvendes søvnregistrering, hvor blandt andet vejrtrækning, iltmætning og puls kan indgå. Patienthåndbogen beskriver den ambulante form, cardio-respiratorisk monitorering, hvor man sover med udstyr, der registrerer netop disse forhold. Ifølge Lægehåndbogens artikel om obstruktiv søvnapnø indgår der som regel også en ukalibreret lydmåling, som angiver, om patienten snorker.

Den anden persons søvn

Der er en side af snorken, som ikke handler om snorkerens egen søvnkvalitet.

Snorkelyden kan ifølge Patienthåndbogen blive meget kraftig. Lægehåndbogen nævner betydelige sociale gener som en selvstændig grund til at søge behandling, og beskriver, at ved udtalt snorken, som reducerer livskvaliteten, bør behandling tilbydes.

Bemærk, hvad der står her. Kilderne taler om sociale gener og om livskvalitet. De dokumenterer ikke, hvad snorken gør ved partnerens målte søvn, og denne artikel har ikke kilder til det spørgsmål.

Det er under alle omstændigheder værd at holde adskilt fra spørgsmålet om snorkerens egen søvn. En person kan snorke kraftigt uden selv at have et søvnproblem og alligevel have et reelt problem i sit soveværelse. Gener hos en partner er et selvstændigt hensyn, ikke et udsagn om, hvordan snorkeren sover.

Hvad kan du gøre?

Her er det vigtigt at skelne mellem tre forskellige situationer, fordi de kalder på forskellige ting.

Almindelige lavrisiko-tiltag. Lægehåndbogen nævner nogle enkle forhold ved snorken. De fleste snorker mindre, når de ligger på siden. Alkohol og visse lægemidler med sløvende virkning indgår som relevante forhold; ændr dog aldrig ordineret medicin på egen hånd, men tag det op med din læge. Og ved overvægt bør der ifølge kilden opfordres til vægttab, hvilket er et råd givet i en klinisk sammenhæng og ikke et udsagn om, at vægt er forklaringen på netop din snorken. Ingen af delene er en behandling af søvnapnø.

Snorkeskinne. Patienthåndbogen anfører, at behandling med en snorkeskinne kan være en mulighed ved simpel snorken eller mild søvnapnø, og at den laves af en tandlæge. Bemærk, at det forudsætter, at man ved, hvilken af de to der er tale om, altså at der er foretaget en vurdering. Og her er en oplysning, der er værd at kende, før man køber noget: Lægehåndbogen anfører, at færdiglavede skinner, som kan købes på apotek og lignende, ikke kan anbefales.

Behandling af dokumenteret søvnapnø. Det er et andet spor, som forudsætter en undersøgelse og en diagnose, og det hører til i Søvnapnø: tegn du ikke skal overse og hos din behandler. Det er ikke noget, denne artikel kan hjælpe dig med at vælge.

Og en ting, du ikke kan gøre: afgøre selv, om der er tale om søvnapnø. Symptomer og observationer kan give mistanke, men de kan ikke alene afgøre spørgsmålet. Det kræver en klinisk vurdering og relevant søvnregistrering.

Hvornår bør du tale med din læge?

Tal med din læge, hvis din snorken ledsages af pauser i vejrtrækningen under søvn, urolig søvn og udtalt træthed. Patienthåndbogen anfører, at man i den situation bør undersøges for søvnapnø hos en øre-næse-halslæge.

Ved mistanke om søvnapnø kan der foretages en søvnregistrering. Patienthåndbogen beskriver den ambulante cardio-respiratoriske monitorering, hvor man sover med udstyr, der registrerer vejrtrækning, iltmætning og puls.

Vær opmærksom på, at vejrtrækningspauser som regel opdages af andre end den, der sover. Hvis nogen har bemærket dem hos dig, er det en oplysning værd at tage med til lægen, også selvom du ikke selv har lagt mærke til noget.

Tal også med din læge, hvis snorken giver betydelige gener i din hverdag eller dit parforhold, eller hvis du er udpræget træt i dagtimerne over længere tid.

Hvis du har svært ved at holde dig vågen i monotone situationer, skal du tage det alvorligt med det samme. Patienthåndbogen anfører, at personer med ubehandlet søvnapnø har øget risiko for at falde i søvn, mens de kører og betjener maskiner. Kør ikke, når du er udpræget søvnig.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: snorken er en lyd, ikke en diagnose. Man kan ikke slutte fra snorken alene til dårlig søvn, og lydstyrken kan ikke afgøre, om der er søvnapnø bagved.

Det, der er værd at reagere på, er kombinationen: snorken sammen med observerede vejrtrækningspauser, urolig søvn og udtalt træthed.

Handler dit spørgsmål mere om, hvorfor du vågner træt, ligger det i Jeg vågner træt, selvom jeg har sovet nok. Handler det om urolig søvn generelt, ligger det i Urolig søvn: mulige årsager og hvad du kan gøre. Hele emnet er samlet i Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter.

Og vil du forstå, hvad søvnkvalitet overhovedet betyder fagligt, ligger det i Hvad er god søvnkvalitet? Sådan vurderes den.