Er du træt eller understimuleret?

Først en skelnen, der faktisk er målt

Inden vi når til understimuleringen, er der en forskel, der har målt grundlag bag sig, og som mange ikke kender.

Træthed og søvnighed er ikke det samme. Søvnighed er tilbøjeligheden til at falde i søvn. Træthed er oplevelsen af at mangle kræfter. De to ord bruges i flæng i dagligdagen, men de opfører sig ikke ens.

Et studie fra 2005 fulgte 283 patienter, der over et år blev henvist til et hospitalsbaseret søvnlaboratorium. Alle udfyldte spørgeskemaer, fik deres søvn målt objektivt og blev interviewet af en søvnspecialist. Trætheden blev målt med en skala for træthedens tyngde, søvnigheden med Epworth-skalaen.

Sammenhængen mellem de to var svag: 0,18. Og fordelingen er endnu mere sigende. Blandt de henviste rapporterede 64 procent behandlingskrævende træthed uden tilsvarende søvnighed, mens 4 procent rapporterede behandlingskrævende søvnighed uden tilsvarende træthed. Forfatterne konkluderer, at træthed og søvnighed kan være uafhængige udtryk for en søvnforstyrrelse.

Det har en praktisk konsekvens. Hvis du er træt men ikke tilbøjelig til at falde i søvn, er mere søvn ikke nødvendigvis svaret. Og hvis du falder i søvn i sofaen uden at føle dig udkørt, er det en anden sag end mangel på kræfter.

To forbehold hører med, og de er væsentlige. Deltagerne var patienter henvist til en søvnklinik, altså mennesker med et søvnproblem af en tyngde, der udløste en henvisning. Hvad fordelingen er hos almindelige mennesker med almindelig træthed, siger studiet ikke noget om. Og tallene er observationelle: at to ting kun hænger svagt sammen hos de samme mennesker, er ikke det samme som at bevise, at de har forskellige årsager.

Det, artiklen ikke handler om: hvorfor du er træt. Mønstersøgningen bag vedvarende træthed ejes af Hvorfor er jeg altid træt? Sådan finder du mønstret, og trætheden trods tilstrækkelig søvn af Hvorfor du er træt, selvom du sover nok.

Hvad understimulering er, fagligt set

Her kommer begrebet, artiklen hænger på.

En teoretisk oversigt fra 2021 opstiller tre former for træthed og foreslår mekanismer bag hver:

Passiv træthed er lav aktivering fremkaldt af understimulerende og monotone opgavetræk. Oversigten knytter den til hjernens aktiveringssystem, til en løbende afvejning af, hvad en opgave koster og giver, og til tankevandring. Forfatterne beskriver det som ydre forhold, der fremkalder for lav aktivering.

Aktiv træthed er træthed efter længerevarende mental aktivitet. Her afviser forfatterne den udbredte forklaring om udtømte kognitive ressourcer som for dårligt defineret, og de foreslæer i stedet en mekanisme, hvor gentagen brug bygger belastning op i hjernens forbindelser.

Søvnrelateret træthed forklarer de med lokal søvn: at enkelte områder af hjernen kan vise søvnlignende aktivitet, mens man er vågen, netop i de områder, der har været mest i brug.

Oversigten placerer de tre som et svar på en ældre diskussion i opmærksomhedsforskningen om, hvorvidt faldende præstation skyldes for lidt eller for meget at se til. Understimuleringssporet svarer til passiv træthed, overbelastningssporet til aktiv træthed, og den søvnrelaterede form er lagt til som den tredje.

Så ja: understimulering som kilde til træthed er et reelt fagligt begreb, ikke en hverdagsforklaring.

Og nu det, der gør titlens spørgsmål svært

Oversigtens forfattere er selv tydelige om noget, der er let at overse, når sådan en inddeling bliver gengivet.

Adskillelsen er begrebsmæssig og ikke empirisk. Oversigten er en teoretisk gennemgang, der ikke rapporterer nye data, og den foreslår ingen måling, intet instrument og ingen test, der kan afgøre, hvilken form for træthed en person har. De tegn, den nævner for passiv træthed, som pupilstørrelse, rapporteret tankevandring og langsommere reaktionstid, er ikke søvnmål, men de er heller ikke en metode til at skelne.

Dertil kommer to forhold, som forfatterne selv fremhæver, og som gør adskillelsen vanskeligere i praksis:

Lokal søvn kan forekomme, mens man er vågen. Den søvnrelaterede form er altså ikke henvist til natten.

Både den søvnrelaterede og den passive form varierer med tiden på dagen. De har med andre ord en fælles rytme, og det gør det sværere at adskille dem ved at se på, hvornår trætheden kommer.

Forfatterne anfører desuden selv, at mekanismerne bag hjernens aktiveringssystem ikke er fuldt forstået, at flere af deres forslag er netop forslag, og at hovedeksemplet gennem artiklen er automatiseret bilkørsel, hvorfra mekanismerne efter deres eget udtryk måske også kan overføres til andre områder.

Så det ærlige svar på titlens spørgsmål er dette: begreberne er reelle og nyttige at kende, men der findes ikke en test, du kan tage, og artiklen kan ikke give dig et svar på, hvilken af dem du har.

Hvad du så kan gøre med det

Tre greb. De er lavrisiko, ingen af dem er en behandling, og ingen af dem er en test. Hvert greb står med en note om, hvad det bygger på.

1. Prøv at adskille træthed fra søvnighed i dine egne ord

Det er den ene skelnen, der har målt grundlag bag sig. Spørg dig selv, om du kunne falde i søvn, hvis du lagde dig ned nu, eller om du bare mangler kræfter. Det er to forskellige tilstande, og de peger forskellige steder hen.

Hvis du er søvnig, hører spørgsmålet om søvnen hjemme: Hvor meget søvn har du brug for? Sådan finder du dit behov er stedet at begynde. Hvis du mangler kræfter uden at være søvnig, er Hvorfor er jeg altid træt? Sådan finder du mønstret indgangen.

Grundlag: Studiet fra 2005 med 283 søvnklinikpatienter, hvor sammenhængen mellem subjektiv træthed og subjektiv søvnighed var 0,18, og hvor 64 procent havde behandlingskrævende træthed uden tilsvarende søvnighed. Deltagerne var henvist til en søvnklinik, så fordelingen kan ikke overføres til almindelig træthed, og tallene er observationelle. Studiet brugte validerede skalaer og ikke det spørgsmål, jeg stiller her; at spørgsmålet om, hvorvidt du kunne falde i søvn nu, er en brugbar hverdagsversion af skellet, er min slutning og ikke et resultat fra kilden.

2. Læg mærke til, hvad der sker, når opgaven skifter

Dette er stedet, hvor begrebet passiv træthed kan bruges uden at blive en diagnose. Hvis trætheden letter, når du skifter til noget, der kræver mere af dig, så er det værd at bemærke. Hvis den ikke letter, er det også værd at bemærke.

Men hold det på det niveau. Det er en iagttagelse, ikke en test, og oversigten fra 2021 opstiller ingen metode til at afgøre sagen.

Grundlag: Oversigten fra 2021, der beskriver passiv træthed som lav aktivering fremkaldt af understimulerende og monotone opgavetræk. Oversigten er en teoretisk gennemgang uden nye data, og den foreslår ingen måling, der kan adskille formerne; den oplyser desuden selv, at lokal søvn kan forekomme under vågenhed, og at både den søvnrelaterede og den passive form varierer med tiden på dagen, hvilket gør adskillelse vanskeligere. At man derfor kan prøve et opgaveskift som en iagttagelse, er min slutning af begrebsbeskrivelsen og ikke et råd fra kilden.

3. Brug ikke begrebet til at affeje din egen træthed

Her er grebet, der nok betyder mest. Når man har hørt, at træthed kan komme af at være understimuleret, ligger det snublende nært at konkludere, at man bare keder sig og skal tage sig sammen.

Det følger ikke af noget. Oversigten fra 2021 opstiller tre former ved siden af hinanden og rangordner dem ikke, og den siger intet om, hvor almindelig hver form er. Og studiet fra 2005 peger på, at træthed uden søvnighed er en reel tilstand, der i den undersøgte gruppe var langt den hyppigste af de to.

Vedvarende træthed hører hos en læge, uanset hvad man gætter på årsagen. Det står i næste afsnit.

Grundlag: Oversigten fra 2021, der opstiller de tre former uden at rangordne dem og uden at angive deres hyppighed, og studiet fra 2005, hvor træthed uden søvnighed var den hyppigste af de to opgjorte tilstande i den undersøgte gruppe. Advarslen mod at affeje sin egen træthed er min redaktionelle vurdering og ikke en konklusion fra nogen af kilderne.

Hvornår bør du tale med din læge?

Dette er vigtigere end resten af artiklen, så det står her og ikke kun til sidst.

Vedvarende træthed kan have kropslige årsager, der skal findes. Lægehåndbogen på sundhed.dk anfører i sin vejledning om stress, at symptomer kun bør tilskrives stress, forudsat anden somatisk årsag er udelukket, og den opregner en række blodprøver, lægen kan bruge til den udelukkelse, blandt andet blodtal, elektrolytter, levertal, B12, folat, D-vitamin, langtidsblodsukker, stofskiftetal, calcium og CRP. Den anfører også, at lægen bør gribe ind, hvis der ikke sker bedring, eller hvis tilstanden forværres, herunder hvis der kan være tale om depression eller angst.

Tag kontakt til din læge ved:

• Træthed, der har varet ved i uger, eller som forværres
• Træthed, der ikke står i forhold til, hvordan du sover
• Søvnighed, der påvirker dig i trafikken eller ved maskiner
• Nedtrykthed eller tab af glæde, der varer ved
• Træthed sammen med andre kropslige symptomer, for eksempel vægtændring, feber eller åndenød

Jeg stiller ingen diagnoser, og jeg anbefaler ingen behandling, og intet i denne artikel kan bruges til at udelukke en kropslig årsag. Kronisk træthed som selvstændigt emne er planlagt som Kronisk træthed: hvornår er det mere end søvn?.

Hvor kan du starte?

Det, der står fast, er den skelnen, du nok ikke havde regnet med: træthed og søvnighed er ikke det samme, og i et søvnlaboratoriemateriale hang de kun svagt sammen. Det er den forskel, der er værd at mærke efter først.

Understimulering som kilde til træthed er et reelt begreb, passiv træthed, og det er værd at kende. Men der findes ikke en test, der afgør, hvilken form for træthed du har, og den oversigt, der opstiller formerne, siger det selv.

Så start med at spørge, om du er søvnig eller forpustet på kræfter, frem for at gætte på en årsag. Og lad vedvarende træthed komme forbi din læge, uanset hvad du selv tror. Hele området om energi samles i Energi og overskud: forstå hvorfor energien svinger, og hvis eftermiddagen er det værste tidspunkt, dækker Eftermiddagsdykket: hvorfor det sker, og hvad du gør netop det.

Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Artiklen stiller ingen diagnoser og anbefaler ingen behandling, og intet i den kan bruges til at udelukke en kropslig årsag til træthed. Artiklens vigtigste forbehold er, at titlens spørgsmål ikke kan besvares med en måling: oversigten fra 2021, som opstiller passiv, aktiv og søvnrelateret træthed, er en teoretisk gennemgang uden nye data, og den foreslår intet instrument og ingen test, der kan afgøre, hvilken form en person har. Adskillelsen er begrebsmæssig og ikke empirisk, og artiklen oplyser det fire steder. Oversigtens forfattere anfører selv, at lokal søvn kan forekomme under vågenhed, og at både den søvnrelaterede og den passive form varierer med tiden på dagen, hvilket gør operationel adskillelse vanskeligere. De anfører desuden, at mekanismerne bag hjernens aktiveringssystem ikke er fuldt forstået, at flere af deres forslag er forslag, og at hovedeksemplet er automatiseret bilkørsel, hvorfra mekanismerne efter deres eget udtryk måske også kan overføres til andre områder. Oversigten rangordner ikke de tre former og angiver intet om, hvor almindelig hver form er; artiklen hævder derfor ikke, at understimulering er en hyppig årsag til træthed. Studiet fra 2005 omfattede 283 patienter henvist til et hospitalsbaseret søvnlaboratorium over et år. Sammenhængen mellem subjektiv træthed og subjektiv søvnighed var 0,18, altså svag, og 64 procent rapporterede behandlingskrævende træthed uden tilsvarende søvnighed mod 4 procent med søvnighed uden træthed. Tallene er observationelle, og populationen er en klinisk henvisningspopulation, så fordelingen kan ikke overføres til almindelig træthed i befolkningen. At to tilstande kun hænger svagt sammen, dokumenterer ikke, at de har forskellige årsager; forfatternes konklusion er, at de kan være uafhængige udtryk for en søvnforstyrrelse, og det er gengivet som deres. Hverdagsversionen af skellet, altså spørgsmålet om hvorvidt du kunne falde i søvn nu, er min omsætning af studiets skalaer og ikke et resultat fra kilden. Lægehåndbogens side om stress er skrevet til praktiserende læger og ikke til patienter og indeholder ingen patientrettede kriterier for lægekontakt; artiklens lægepunkter er sammenstillet af sidens krav om, at anden somatisk årsag skal udelukkes, af dens opregning af blodprøver og af dens anvisning om, hvornår lægen bør gribe ind, og er ikke en ordret gengivelse af en patientvejledning. Blodprøverne er gengivet som lægens redskaber og ikke som noget, læseren skal bede om. Langvarig eller forværret træthed, træthed der ikke står i forhold til din søvn, søvnighed der påvirker trafik eller arbejde ved maskiner, langvarigt lavt humør eller tab af glæde, samt træthed sammen med andre kropslige symptomer, bør vurderes af din læge.