Søvn efter fødsel

Hvad artiklen handler om

Der er en grund til, at denne artikel findes for sig: perioden lige efter en fødsel er ikke et søvnproblem, der skal løses. Det er en periode, hvor søvnen bliver dårligere af en årsag, alle kender, og hvor næsten alle almindelige søvnråd er ubrugelige.

Artiklen handler om hvad der sker med din søvn i månederne efter en fødsel, og hvad der er realistisk i den periode.

Den handler ikke om det vedvarende søvnunderskud, der følger med at have børn gennem årene. Det ejes af Forældre og søvnunderskud. Den handler heller ikke om søvn under graviditeten, som Søvn under graviditet dækker, eller om hormonelle forandringer, som Hormonelle forandringer og din nattesøvn dækker.

Og den handler ikke om barnets søvn. Spørgsmål om, hvor og hvordan et spædbarn skal sove, hører hos din sundhedsplejerske og hos de officielle anbefalinger, og artiklen giver ingen råd om det. Det samme gælder amning.

Hvad der sker med søvnen

Her er der faktisk gode tal, og det er en lettelse, for det meste af det, man hører om søvn efter fødsel, er anekdoter.

Et tysk panelstudie fra 2019 brugte data fra en stor, landsrepræsentativ husstandsundersøgelse og fandt 2.541 kvinder og 2.118 mænd, som havde fået deres første, andet eller tredje barn mellem 2008 og 2015. Fordi undersøgelsen havde fulgt dem i forvejen, kunne forskerne sammenligne søvnen efter fødslen med de samme menneskers søvn før graviditeten.

Det er en vigtig styrke: det er ikke nybagte forældre sammenlignet med andre mennesker, men de samme mennesker sammenlignet med sig selv.

De første tre måneder

Forskellen mellem de to kolonner er stor, og den er værd at se på, inden nogen bruger den til noget. For kvinderne var effektstørrelsen 0,90 på søvnlængde, altså en stor effekt. For mændene var den 0,19, altså en lille.

De første tre måneder var bunden. Begge køn fik det bedre mellem det første og det andet kvartal efter fødslen.

Det gælder også far

Det her er værd at fremhæve, fordi det let forsvinder: fædrene blev også påvirket, og effekten holdt ved i årevis.

Mændenes fald var mindre end kvindernes i den akutte fase. Men fire til seks år efter det første barn lå fædrene stadig 0,64 point lavere på tilfredshed og sov 14 minutter mindre end før. For mødrene var de tilsvarende tal 0,95 point og 22 minutter.

Hverken mødre eller fædre var tilbage på niveauet fra før graviditeten op til seks år efter det første barn.

Det langsigtede spor er ikke denne artikels emne, og det hører under Forældre og søvnunderskud. Men tallet er værd at kende, fordi det sætter de første måneder i perspektiv: de er ikke en parentes, man kommer helt tilbage fra.

Hvad der gjorde en forskel, og hvad der ikke gjorde

Studiet undersøgte flere forhold, og nogle af svarene er nyttige, netop fordi de er negative.

Det havde betydning: Amning var forbundet med et lidt større fald i mødrenes søvn, 0,72 point på tilfredshed og 14 minutter på længde. Der var ingen tilsvarende sammenhæng for fædrene. Og det var ikke lige hårdt hver gang: ved andet og tredje barn faldt mødrenes tilfredshed mindre end ved det første, mens tabet i søvnlængde var omtrent det samme.

Det havde ikke betydning: Hverken forældrenes alder eller husstandens indkomst var forbundet med, hvor meget søvnen ændrede sig. Det samme gjaldt stort set, om man var to eller alene om det.

Det sidste er værd at dvæle ved et øjeblik. At det ikke gjorde en målbar forskel i disse data, om man var to forældre, betyder ikke at hjælp er nytteløst. Det betyder, at studiet ikke kunne måle en forskel på det, og det er en vigtig forskel. Studiet undersøgte heller ikke, hvordan natten var fordelt mellem forældrene.

Hvad tallene ikke er

Tre forhold, som alle gælder studiet, og som er grunden til, at artiklen bruger tallene som pejlemærker frem for mål.

Søvnen er målt med spørgsmål, ikke med udstyr. Tilfredsheden var et enkelt spørgsmål om, hvor tilfreds man er med sin søvn, og længden var to spørgsmål om hverdage og weekender. Forfatterne nævner selv, at der ikke indgik objektive søvnmål. Så de 62 minutter er, hvad kvinderne selv angav, ikke hvad et måleapparat registrerede.

Det er tyske data. Undersøgelsen er landsrepræsentativ for Tyskland. Barselsvilkår, orlovslængde og sundhedsvæsen er ikke de samme i Danmark, og forfatterne nævner netop orlovens længde som et forhold, de ikke kunne måle.

Og det er ikke et forsøg. Studiet beskriver, hvad der skete, og det kan derfor ikke afgøre, hvad der virker. Forfatterne anfører selv, at de ikke kan udelukke uobserverede mekanismer.

Hvad du kan gøre

Tre greb, og de er bevidst få. Dette er ikke en periode, hvor man skal tilføje opgaver.

1. Brug tallene som perspektiv, ikke som målestok

Det her er artiklens egentlige nytte. Studiet viser, at søvnen i gennemsnit blev omkring en time kortere hos kvinderne i de første tre måneder, og at søvntilfredsheden faldt markant. Det kan hjælpe med at sætte din oplevelse i perspektiv, og det siger noget om, at du ikke står alene med den.

Men tallene fortæller ikke, hvad der er normalt eller uproblematisk for dig. Det er gennemsnit for en stor gruppe, og de kan hverken bekræfte, at din søvn er, som den skal være, eller afgøre, om din træthed bør undersøges. Det afgør du sammen med din læge eller sundhedsplejerske, ikke med et gennemsnit.

Og det gælder også, hvis du er far. 13 minutter og 0,37 point lyder beskedent, men det var et sikkert fald, og det holdt ved i år.

Grundlag: Studiet fra 2019 med 2.541 kvinder og 2.118 mænd, hvor faldet i de første tre måneder var 62 minutter og 1,81 point for kvinder og 13 minutter og 0,37 point for mænd. Tallene er selvrapporterede gennemsnit fra tyske data, ikke mål for den enkelte og ikke objektive målinger. Studiet fastlægger ikke et normalområde for den enkelte forælder, og det kan ikke afgøre, hvornår søvnmangel eller træthed bør undersøges. Studiet har ikke undersøgt, om det hjælper at kende tallene; den praktiske omsætning er min.

2. Aftal natten på forhånd frem for undervejs

Et konkret greb: beslut om dagen, hvem der tager hvad om natten, frem for at forhandle det klokken tre.

Jeg skal være ærlig om, at studiet ikke støtter dette. Det fandt stort set ingen sammenhæng mellem at være to eller alene om det og hvor meget søvnen ændrede sig, og det undersøgte ikke fordelingen af natten. Grebet står her, fordi det fjerner en beslutning fra et tidspunkt, hvor ingen træffer gode beslutninger.

Grundlag: Min praktiske erfaring. Studiet fandt stort set ingen sammenhæng mellem at være to forældre og ændringen i søvn, og det undersøgte ikke, hvordan natten blev fordelt. Grebet er derfor ikke dokumenteret, og det er markeret som erfaring. Hvorfor en beslutning truffet på forhånd holder bedre end en truffet i situationen, er behandlet i Sådan bruger du triggere til nye vaner.

3. Lad de almindelige søvnråd ligge indtil videre

De fleste råd om søvn forudsætter, at du kan styre, hvornår du sover. Det kan du ikke lige nu.

Faste sengetider, lange aftenrutiner og regler om skærme er ikke til megen nytte, når natten afgøres af en anden. At lægge dem på dig selv nu vil for mange mennesker blot tilføje endnu et punkt, man kan føle at man ikke lever op til.

De råd er stadig gode. De er bare til senere. Når perioden er en anden, er Hvor meget søvn har du brug for? Sådan finder du dit behov et sted at begynde.

Grundlag: Projektets metode og min praktiske erfaring. Ingen af artiklens kilder har undersøgt, om det er en fordel at udskyde søvnråd i denne periode. Det er en redaktionel vurdering, ikke et forskningsresultat. Kilden fra Patienthåndbogen giver i øvrigt ingen søvnråd for perioden efter fødslen.

Hvornår skal du tale med nogen?

Dette afsnit er det, jeg helst vil have dig til at læse, og det bygger på Patienthåndbogen på sundhed.dk.

Der er en planlagt kontrol. Otte uger efter fødslen bliver du tilbudt et besøg hos din egen læge. Formålet er, at lægen kan vurdere, hvordan du har det både fysisk og psykisk, og besøget omfatter blandt andet en samtale om familiens trivsel. Det er et sted, hvor søvn og træthed hører naturligt til, også selvom det ikke står på programmet.

Træthed, der ikke passer til søvnen, bør undersøges. Patienthåndbogen anfører, at vedvarende træthed kan være tegn på stofskiftesygdom. Det er værd at kende, fordi træthed efter en fødsel nemt bliver forklaret med det åbenlyse, og fordi en blodprøve er en enkel ting at få taget.

Nedtrykthed efter fødslen er almindelig, og der er forskel på to ting. Patienthåndbogen beskriver, at nedtrykthed i den første uge efter fødslen, det der kaldes baby blues, opleves af 50 til 65 procent af alle kvinder, og at de fleste får det bedre inden for en uge. Den kan forstærkes, hvis man mangler søvn, har svært ved at amme, er stresset eller er udmattet efter fødslen. Fødselsdepression er noget andet og rammer omkring 10 procent af alle kvinder, og risikoen er højere, hvis man tidligere har haft en depression, eller hvis nogen i familien har haft det.

Hvis du er nedtrykt, og det ikke løfter sig, så kontakt din læge eller din sundhedsplejerske. Jeg opstiller ikke en liste over symptomer og ikke en tidsgrænse, og Patienthåndbogen gør det heller ikke. Du behøver ikke at opfylde et kriterium for at tage kontakt.

Har du svært ved at sove, også når barnet sover, så er det et spor for sig. Søvnløshed: forstå hvad der sker, og hvornår du skal søge hjælp og Jeg vågner om natten og kan ikke falde i søvn igen: hvad gør jeg? er de nærmeste svar, og det er værd at nævne ved kontrollen.

Jeg stiller ingen diagnoser og anbefaler ingen behandling.

Hvor kan du starte?

Det, der er dokumenteret: i de første tre måneder efter en fødsel sov kvinderne i et stort tysk studie 62 minutter mindre og var markant mindre tilfredse med søvnen end før graviditeten. Fædrene sov 13 minutter mindre. De første tre måneder var bunden, og ingen af grupperne var helt tilbage på udgangspunktet seks år efter.

Det, der ikke er dokumenteret: hvad der hjælper, og hvad der er normalt for den enkelte. Studiet beskriver, hvad der skete i en stor gruppe, og hverken alder, indkomst eller det at være to forældre viste sig som beskyttende faktorer i disse data.

Så hvis du skal tage én ting med: faldet var stort for gruppen, og det er ikke din fejl, at det også er stort for dig. Men gennemsnittet er ikke en målestok for, hvad du kan leve med. Få trætheden undersøgt, hvis den ikke passer til din søvn, og tag nedtrykthed op med din læge eller sundhedsplejerske uden at vente på, at det bliver slemt nok.

Skal du videre, så ligger det vedvarende søvnunderskud som forælder i Forældre og søvnunderskud, og Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter samler problemområdet.

Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge, jordemoder eller sundhedsplejerske.

Om grundlaget: artiklen hviler på et tysk panelstudie fra 2019 med 2.541 kvinder og 2.118 mænd, læst i fuldtekst, og på Patienthåndbogen på sundhed.dk om kontrol efter fødsel. Søvnen i studiet er målt med enkeltspørgsmål og ikke med objektive mål, data er tyske og ikke danske, og studiet er beskrivende og kan derfor ikke afgøre, hvad der virker. Studiet rapporterer gennemsnitlige ændringer for en stor gruppe. Det fastlægger ikke et normalområde for den enkelte forælder og kan ikke afgøre, hvornår søvnmangel eller træthed bør undersøges. Vedvarende træthed, nedtrykthed eller bekymring hører hos læge eller sundhedsplejerske, uanset hvad gennemsnittet siger. Artiklen giver ingen råd om barnets søvn, om hvor barnet skal sove eller om amning. De spørgsmål hører hos sundhedsplejersken og hos de officielle anbefalinger. Artiklen opstiller ingen liste over symptomer på fødselsdepression og ingen tidsgrænse for, hvornår man skal søge hjælp, fordi den anvendte kilde ikke angiver nogen. Detaljeret dokumentation står i kildeflagene nedenfor.