Hormonelle forandringer og din nattesøvn

Hvad der er målt hos mænd, og hvor præcist

Lad os begynde med det, der er undersøgt i laboratorium, for det er mere præcist end rygtet. Og lad os være tydelige om, hvem det handler om: afsnittet her bygger på en oversigtsartikel fra 2022 om søvn, testosteron og kortisol hos aldrende mænd, og dens fund gælder mænd. Den kvindelige side har sit eget afsnit længere nede.

Oversigten gennemgik forsøg, hvor man begrænsede søvnen og målte hormoner. Fundene er mere specifikke, end man skulle tro.

Om kortisol. I de forsøg, oversigten opgør, hævede søvnbegrænsning kortisol om eftermiddagen. Men morgenkortisol og kortisol målt over hele døgnet var ikke påvirket. Det er værd at standse ved, fordi det almindelige udsagn lyder, at dårlig søvn hæver kortisol. Forfatternes opgørelse viser en tidsspecifik virkning og ikke en generel stigning. Oversigten er skrevet om mænd, så jeg gengiver ikke fundet som gældende for begge køn.

Om testosteron. Søvntab og kortere søvn var knyttet til lavere testosteron om morgenen, om eftermiddagen og over hele døgnet. I det ene forsøg, der også omfattede ældre mænd, sænkede søvnbegrænsning testosteron hos både ældre og yngre, men nedsatte udskillelsens pulsfrekvens kun hos de ældre.

Hvad forfatterne slutter af det. De tolker forskydningen som en ændring i balancen mellem det opbyggende signal, testosteron, og det nedbrydende, kortisol. Og de peger på søvntabet som årsagen frem for at se hormonerne som det primære. Den slutning gælder den akse, oversigten undersøger, hos mænd, og den kan ikke løftes til en almen regel om hormoner og søvn.

Men her er forbeholdene, og de er omfattende. Forfatterne anfører selv, at de fleste forsøg kun målte testosteron om morgenen, at kun tre målte over hele døgnet, hvoraf et var forstyrret af hård træning, at kun ét forsøg omfattede ældre mænd, at længdedata om aldersændringer i hormonaksen mangler, og at tværsnitsstudier ikke viser en konsistent sammenhæng mellem søvnlængde og testosteron, mens længdestudier ikke findes. Kortisolmålinger med for få prøver mangler desuden styrke, så kun tætte målinger er pålidelige.

Kortisol som emne hører i Kortisol og søvn: stresshormonets rolle og i Kortisol: hvad hormonet gør, og hvordan det varierer gennem døgnet, som ejer det. Melatonin hører i Melatonin: kroppens eget søvnhormon, og væksthormonet i Væksthormon og den dybe søvn.

Retningen afhænger af hvilket hormon og hvilket køn

Her er artiklens egentlige bidrag, og det er mere nuanceret end en enkelt pil.

Den udbredte tankegang er, at hormonerne er årsagen og søvnen følgen: får du styr på hormonerne, kommer søvnen. Det er også den retning, de fleste produkter sælges på. Men spørgsmålet kan ikke besvares generelt, fordi de to forskningsfelter undersøger hver sin retning.

For mænd og aksen testosteron-kortisol har de kontrollerede forsøg gået fra søvn til hormoner: man begrænsede søvnen og målte, hvad der skete. Oversigten fra 2022 peger derfor på søvntabet som årsag. Men det er en oplysning om, hvad der er undersøgt på den akse hos mænd, og ikke et bevis for, at den modsatte vej ikke findes.

For kvinders reproduktive hormoner går spørgsmålet den anden vej. Her har litteraturen netop undersøgt hormonernes virkning på søvnen, altså den retning der er dårligt belyst på den mandlige akse. Omfanget og kvaliteten af den litteratur står i næste afsnit.

Konklusionen er derfor en skelnen og ikke en pil. Hvilken retning der er bedst undersøgt, afhænger af hvilket hormon og hvilket køn der er tale om. Jeg kan ikke sige, at den ene retning generelt er bedre dokumenteret end den anden, og en tidligere version af denne artikel sagde netop det for bredt.

Feltet selv behandler spørgsmålet som åbent. I en lederartikel i et endokrinologisk tidsskrift fra 2024 formulerer redaktørerne det, at kronisk forringet søvn "kan være både en årsag til og en følge af forstyrret hormonel aktivitet." Det er en lederartikel og ikke en oversigt, og jeg henter ingen enkeltfund fra den; den citeres alene for, at retningen holdes åben i faget.

Søvntrykket hører i Adenosin og søvntryk forklaret, og sammenhængen mellem dagens belastning og nattens søvn i Stress om dagen, dårlig søvn om natten.

Hvad der er undersøgt hos kvinder

Dette afsnit står her, fordi den mandlige akse ikke kan tale for begge køn, og fordi kvindesiden ikke er et uudforsket område.

Oversigten fra 2023 dækker menstruationscyklus, hormonel prævention, graviditet og tiden efter fødsel, overgangsalderen og tiden efter, samt PCOS og for tidligt ophør af æggestokkenes funktion. Den tabellagde 72 studier, vurderet med kvalitetsværktøjer fra de amerikanske sundhedsinstitutter: 24 om cyklussen (2 gode, 21 rimelige, 1 ringe), 8 om graviditet og tiden efter (2 gode, 6 rimelige) og 40 om overgangsalderen (19 gode, 20 rimelige, 1 ringe).

Læg mærke til fordelingen. Overgangsalderen er det bedst underbyggede område i hele oversigten, både i antal og i kvalitet. Graviditet og tiden efter fødsel er derimod tynde, og oversigten anfører, at kun få studier har undersøgt østrogens rolle for søvnforstyrrelser under graviditet, og at der for tiden efter fødsel kun findes ét studie om østradiol og søvnløshed.

Hvor usikkerheden ligger, er altså specifikt og ikke generelt. Oversigten anfører, at endogent østrogen ikke viser nogen klar sammenhæng med søvnændringer gennem menstruationscyklussen, at virkningen af hormonel prævention på en søvnparameter er uafklaret fordi fundene er modstridende, og at "patofysiologien aktuelt er dårligt forstået." Men det er noget andet end, at området ikke er undersøgt.

Og ét forhold trækker direkte imod en generel påstand om, at hormonerne ikke betyder noget for søvnen. Oversigten anfører, at der ses en markant bedring af søvnforstyrrelser ved hormonbehandling i overgangsalderen. To forbehold hører med, og det andet er oversigtens eget: det er en iagttagelse gengivet i en oversigt og ikke et forsøg, jeg har læst, og oversigten anfører selv, at det samme ikke ses hos yngre kvinder i præventionsbehandling, hvorfor andre årsager må overvejes. Overgangsalderen ejes af Overgangsalder og søvn og hedeture om natten af Hedeture om natten: sådan håndterer du dem, og behandlingen hører hos en læge.

Oversigten peger desuden på noget, der er let at overse. Under graviditet knytter den søvnforstyrrelserne til natlig vandladning, sure opstød og gener i muskler og led, og skriver, at disse forhold "højst sandsynligt maskerer enhver virkning af hormonerne." Andre foreslåede årsager er alder, hedeture og nedtrykthed. Hormonerne er altså ikke nødvendigvis det, der bærer mest, selv hvor de ændrer sig mest. Graviditet hører i Søvn under graviditet og cyklussen i Menstruationscyklus og søvn, som ejer dem.

Hvad oversigten ikke gør. Den undersøger ikke udtrykkeligt, om søvnforstyrrelser ændrer hormonniveauerne, altså den modsatte retning. Den kan derfor ikke bruges til at sige noget om den vej, og jeg bruger den ikke til det.

"Hormonbalance" er ikke en kategori, du får målt

Nu til et ord, der bruges meget, og som betyder mindre end man tror.

På den mandlige side anfører Lægehåndbogen om lavt testosteron, at screening med blodprøver ikke anbefales, og at symptomspørgeskemaer til screening heller ikke anbefales. Diagnosen kræver symptomer eller tegn sammen med en lav blodprøve, prøven skal tages fastende om morgenen, et unormalt svar skal gentages, og der kræves mindst to uafhængige patologiske værdier, før behandling overvejes.

Og her er den oplysning, der betyder mest i praksis. Samme kilde anfører, at overvægt sænker SHBG og dermed det samlede testosteron, og at vægttab normaliserer begge, hvorefter behandling ikke er indiceret. Et lavt tal kan altså afspejle noget andet end en hormonel sygdom. Mænd og søvn hører i Mænd og søvn: testosteron og hvile, som ejer det.

På den kvindelige side anfører Lægehåndbogen om klimakteriet, at diagnosen er klinisk hos kvinder over 45 med typiske symptomer. Under 45 bør der måles, og andre årsager undersøges. Altså: over 45 stilles den ud fra symptombilledet, ikke ud fra en hormonprofil. Overgangsalderen hører i Overgangsalder og søvn og hedeture om natten i Hedeture om natten: sådan håndterer du dem.

Hvad det tilsammen betyder. De to kliniske spor er symptomdrevne, ikke prøvedrevne. Der findes ikke et almindeligt "hormonbalance-tjek", der afgør, om dine hormoner forklarer din søvn. Det er en afgrænset lægelig vurdering, og den begynder med symptomerne.

Artiklen gengiver ingen behandling, ingen præparatnavne og ingen doser. Hormonbehandling findes på begge sider og kræver en lægelig vurdering, og det hører hos lægen.

Alderen forklarer mindre, end man regner med, hos mænd

To fund fra oversigtsartiklen fra 2022 er værd at kende, fordi de flytter forklaringen. Begge gælder mænd, fordi det er den befolkning, oversigten behandler.

Det første. Testosteron falder med alderen, men forfatterne tilskriver en stor del af faldet overvægt og sygdom frem for alderen i sig selv. Det er den samme pointe, Lægehåndbogen når frem til ad en anden vej med SHBG og vægttab. To uafhængige kilder peger altså samme sted, og det er usædvanligt nok til at nævne.

Det andet. Alderen er knyttet til højere kortisol sidst på eftermiddagen og først på aftenen og til en tidligere forskydning af kortisolrytmen. Forfatterne mener, det bidrager til aldersbetinget insulinresistens. Men de anfører samtidig, at fundene om kortisol over hele døgnet på tværs af aldre er inkonsistente, og at årsagen til uoverensstemmelsen ikke er klar.

Hvad der måleligt ændrer sig ved søvnen med alderen hører i Søvn og alderdom: hvad ændrer sig?, og hvorfor ældre vågner tidligere i Hvorfor ældre vågner tidligere.

En parentes om søvnapnø, fordi den går begge veje. Oversigtsartiklen anfører, at obstruktiv søvnapnø er knyttet til lavere testosteron, også når der er taget højde for alder og overvægt, og at højdosis testosteronbehandling kan fremkalde søvnapnø. Her går sammenhængen altså dokumenteret i begge retninger. Søvnapnø hører i soevnapnoe-tegn-du-ikke-skal-overse.

Et forsøgsfund, der ikke er et råd

Dette afsnit står her, fordi fundet er interessant, og fordi det ville være let at misbruge.

Oversigtsartiklen omtaler et forsøg, hvor man med en såkaldt dobbelt hormonklemme korrigerede balancen mellem testosteron og kortisol hos forsøgspersoner under søvnbegrænsning. Det nedsatte den insulinresistens, søvnbegrænsningen havde fremkaldt, og forfatterne fremstiller det som det første bevis på, at den metaboliske skade af søvntab kan mindskes uden at sove længere.

Hvorfor det ikke er et råd. Det er en eksperimentel indgriben i et laboratorium med kontrolleret tilførsel af hormoner. Det er ikke noget, en læser kan gøre, og det er ikke en behandling, der tilbydes. Fundet handler om den metaboliske følge og ikke om søvnen i sig selv, som forsøget netop holdt begrænset. Jeg gengiver det, fordi det belyser, at balancen mellem de to hormoner ser ud til at være det, der bærer en del af skaden. Det er ikke en genvej omkring søvnen.

Hvad du kan gøre

Tre punkter. Denne artikel er en støtteartikel, og handleanvisningerne ejes andetsteds, så de tre handler om, hvordan man forholder sig til hormonspørgsmålet.

1. Begynd med søvnen, men af en nøgtern grund

Søvnen er det, du selv kan arbejde med uden en lægelig vurdering, og det er billigt at forsøge. Det er grunden, og det er ikke, at hormonsporet er afvist.

Grundlag: dette er mit praktiske forslag og ikke et fund. Hvad kilderne understøtter, er mere afgrænset: hos mænd har forsøgene gået fra søvnbegrænsning til hormoner, og de viser ikke, at hormonerne normaliseres, hvis du sover mere. Hos kvinder går oversigtens 72 studier den anden vej og undersøger hormonernes virkning på søvnen, hvor overgangsalderen er bedst underbygget. Jeg kan derfor ikke sige, at søvnsporet generelt er bedre dokumenteret end hormonsporet, kun at det er det, du kan begynde med selv.

2. Gå efter symptomer frem for efter en hormonprofil

Begge de danske kliniske spor begynder med symptombilledet. Screening med blodprøver anbefales udtrykkeligt ikke på den mandlige side, og diagnosen er klinisk over 45 på den kvindelige.

Grundlag: direkte fra de to sider i Lægehåndbogen. Det er det bedst underbyggede af de tre råd, fordi det er to faglige anvisninger og ikke en slutning. Hvad der så skal undersøges, og hvornår, er lægens vurdering og ikke noget denne artikel afgør.

3. Tag vægten med i overvejelsen, før du tilskriver det alderen

To uafhængige kilder peger på, at et lavt testosterontal kan afspejle overvægt frem for en hormonel sygdom, og at vægttab kan normalisere tallet.

Grundlag: oversigtsartiklens vurdering af, at en stor del af aldersfaldet skyldes overvægt og sygdom frem for alderen, og Lægehåndbogens oplysning om SHBG og vægttab. Vigtigt forbehold: begge udsagn handler om testosterontallet, ikke om søvnen. Ingen af kilderne viser, at vægttab forbedrer søvnen gennem hormonerne, og det ville være en slutning for langt. Søvn og vægt hører i Søvn og vægt: hvorfor dårlig søvn øger vægten.

Hvornår bør du tale med din læge?

Når du overvejer at få målt dine hormoner. Det er netop her, en lægelig vurdering hører til, fordi screening ikke anbefales, og fordi tolkningen af et svar afhænger af symptombilledet, af tidspunktet på dagen og af gentagelse.

Når symptomerne er der uanset tallene. Begge kliniske spor begynder med symptomerne. Beskriv dem, og nævn søvnen udtrykkeligt, så den indgår i billedet.

Ved tegn på søvnapnø. Snorken med vejrtrækningspauser og kraftig søvnighed om dagen hører i soevnapnoe-tegn-du-ikke-skal-overse. Den er dokumenteret knyttet til lavere testosteron, også når der er korrigeret for alder og vægt, så det er relevant at nævne begge dele.

Hvis du tager eller overvejer hormonbehandling. Det kræver en lægelig vurdering på begge sider, og du skal ikke ændre en igangværende behandling på baggrund af en artikel.

Søvnbesvær mindst tre gange om ugen i mindst tre måneder er grænsen, hvor søvnløshed kan betragtes som kronisk. Det er et diagnostisk kriterium og ikke en periode, du skal vente. Går det ud over din hverdag nu, er det grund nok nu. Mere i Søvnløshed: forstå hvad der sker.

Hvor kan du starte?

Kort fortalt: hvilken retning der er bedst undersøgt, afhænger af hvilket hormon og hvilket køn der er tale om.

Hos mænd har forsøgene gået fra søvn til hormoner. Hos kvinder gennemgår en oversigt fra 2023 hormonernes virkning på søvnen i 72 studier, bedst underbygget for overgangsalderen. Der er altså ikke én retning, der gælder for alle.

Begynd alligevel med søvnen. Grunden er praktisk: søvnen er det, du selv kan arbejde med uden en lægelig vurdering. Hormonsporet er ikke afvist, det hører blot hos lægen.

Og lad være med at lede efter et hormonbalance-tjek. Det findes ikke som almindelig kategori, og screening anbefales udtrykkeligt ikke på den mandlige side.

Hele hormonemnet hører i hormoner-og-krop, som denne artikel støtter, og hormonbalance og søvnkvalitet specifikt i Hormonbalance og søvnkvalitet. Melatonin hører i Melatonin: kroppens eget søvnhormon, melatonin som tilskud i Bør du tage melatonin som tilskud?, kortisol i Kortisol: hvad hormonet gør, og hvordan det varierer gennem døgnet og Kortisol og søvn: stresshormonets rolle, adenosin og søvntryk i Adenosin og søvntryk forklaret, væksthormonet i Væksthormon og den dybe søvn, serotonin i Serotonin, søvn og humør og sexlysten i Søvn og sexlyst: hormonernes rolle. Den dybe søvn hører i Hvad er dyb søvn, og hvorfor er den vigtig?. Livsfaserne hører i livsfaser, med overgangsalderen i Overgangsalder og søvn, cyklus i Menstruationscyklus og søvn, graviditet i Søvn under graviditet, mænd i Mænd og søvn: testosteron og hvile, alderdommen i Søvn og alderdom: hvad ændrer sig? og Hvorfor ældre vågner tidligere og hedeture i Hedeture om natten: sådan håndterer du dem. Søvnen som helhed ligger i Søvn: den komplette guide, søvnproblemer i Søvnproblemer: den komplette guide og stress i Stress og søvn: den komplette guide.

Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Artiklen stiller ingen diagnoser, gengiver ingen præparatnavne, ingen doser og intet behandlingsforløb, og den anbefaler hverken at starte eller stoppe nogen behandling. Artiklens hovedpointe er en skelnen og ikke en generel konklusion: hvilken retning mellem søvn og hormoner der er bedst undersøgt, afhænger af hvilket hormon og hvilket køn der er tale om. Fundene om søvnbegrænsning, testosteron og kortisol stammer fra en oversigtsartikel fra 2022 om aldrende mænd og gælder den akse og den befolkning; de er ikke gengivet som gældende for hormoner i al almindelighed eller for kvinder. Oversigtens forfattere anfører selv, at de fleste forsøg kun målte testosteron om morgenen, at kun tre målte over hele døgnet, at kun ét omfattede ældre mænd, at længdedata mangler, og at tværsnitsstudier ikke viser en konsistent sammenhæng mellem søvnlængde og testosteron. Fundene om kortisol er tidsspecifikke: eftermiddagskortisol var påvirket, mens morgenkortisol og kortisol over hele døgnet ikke var det. Den kvindelige side hviler på en oversigt fra 2023, der tabellagde 72 studier af de reproduktive hormoners virkning på søvnen gennem kvindelivet, bedst underbygget for overgangsalderen med 40 studier. Kvinders hormonelle forandringer og søvn er altså ikke et uudforsket område; usikkerheden er specifik, og oversigten anfører selv, at patofysiologien aktuelt er dårligt forstået. Oversigten fra 2023 undersøger ikke, om søvnforstyrrelser ændrer hormonniveauerne, og bruges ikke til det. Forsøget med en dobbelt hormonklemme er gengivet som et forskningsfund og udtrykkeligt ikke som et råd; det er en eksperimentel indgriben, der ikke tilbydes som behandling, og det handler om en metabolisk følge og ikke om søvnen. Oplysningerne om at screening ikke anbefales og at diagnosen er klinisk over 45 kommer fra to sider i Lægehåndbogen, der er skrevet til fagpersoner; hvad der skal undersøges i et konkret tilfælde, afgør en læge. Forslaget om at begynde med søvnen er mit og hviler på, at søvnen er det, man selv kan arbejde med uden en lægelig vurdering, ikke på at hormonsporet skulle være afvist. Overvejelser om at få målt hormoner, symptomer uanset tallene, tegn på søvnapnø, igangværende eller påtænkt hormonbehandling samt søvnbesvær mindst tre gange om ugen i mindst tre måneder bør vurderes af din læge.