Energien efter frokost: undgå dykket
Kort svarNavnet snyder. En oversigtsartikel fra 2005 om eftermiddagsdykket anfører, at det er et reelt fænomen, som kan optræde selv når personen ikke har spist frokost og ikke er klar over, hvad klokken er. Frokost er altså ikke nødvendig for, at det klassiske eftermiddagsdyk opstår. Samme oversigt konkluderede, at dykket med sikkerhed forværres af en kulhydratrig frokost, men den formulering bør ikke gengives som aktuel konsensus: to nyere randomiserede overkrydsningsforsøg med skolebørn gav ikke klar støtte til en enkel regel om, at frokostens glykæmiske indeks bestemmer den efterfølgende kognitive præstation. Bemærk desuden, hvem det gælder. Oversigten taler om et fald for nogle præstationsmål og hos nogle personer, ikke om noget der rammer alle ens.
Hvorfor navnet snyder
Det er værd at få på plads først, fordi det ændrer, hvad man overhovedet skal gøre ved det.
Oversigtsartiklen fra 2005 beskriver, at dykket kan optræde, selv når personen ikke har spist frokost, og selv når personen ikke ved, hvad klokken er. Begge dele er afgørende: det betyder, at hverken måltidet eller forventningen om et måltid er nødvendig for, at dykket opstår.
Bemærk, hvad der følger, og hvad der ikke gør. Det følger, at frokost ikke er en nødvendig forudsætning for fænomenet. Det følger ikke, at et måltid aldrig kan påvirke, hvordan man har det bagefter.
Oversigten beskriver dykket som et biologisk fænomen og peger på en mulig sammenhæng med størrelsen af tolvtimersleddet i døgnrytmen. Det er en mulig komponent, kilden nævner, ikke en fastslået mekanisme.
Hvad dykket er, og hvad man ellers gør ved det, er behandlet i Eftermiddagsdykket: hvorfor det sker og hvad du gør. Denne artikel handler alene om frokostens rolle.
Hvad frokosten så gør
Her bliver billedet mere blandet, end det ofte fremstilles.
Oversigten fra 2005 anfører, at dykket med sikkerhed forværres af en kulhydratrig frokost. Formuleringen er usædvanlig bestemt, men den bør ikke omsættes til en regel om, at mindre kulhydrat automatisk giver mere energi om eftermiddagen.
To nyere randomiserede overkrydsningsforsøg med skolebørn har sammenlignet frokoster med forskelligt glykæmisk indeks.
Forsøget fra 2020 testede kognitive funktioner omkring 45 minutter efter frokost og fandt ikke klar evidens for en samlet korttidseffekt af frokostens glykæmiske indeks. Analysen stødte på overførselseffekter for to mål, og en analyse af første forsøgsperiode gav her enkelte resultater i favør af måltidet med højest glykæmisk indeks. Forfatterne understregede, at de fund kræver bekræftelse.
Forsøget fra 2022 testede 90 minutter efter frokost og fandt, at de udvalgte kognitive mål ikke blev påvirket af frokostens glykæmiske indeks, hverken i hovedanalysen eller i analysen af dem, der fulgte protokollen.
Tre forbehold hører til. Glykæmisk indeks er ikke det samme som kulhydratmængde, så forsøgene tester ikke præcis det, oversigten fra 2005 udtalte sig om. Deltagerne var skolebørn, ikke voksne. Og de målte funktioner, vågenhed, opgaveskift og arbejdshukommelse, er kognitive præstationsmål og ikke det samme som oplevet energi.
Tilsammen giver de nyere forsøg ikke grundlag for en enkel regel om, at frokostens glykæmiske indeks bestemmer den efterfølgende kognitive præstation.
Man kan heller ikke udlede af forskningen, at det klassiske eftermiddagsdyk forsvinder ved at springe frokosten over; oversigten beskriver netop, at fænomenet også kan forekomme uden frokost.
Hvad blodsukkeret har med sagen at gøre, er behandlet i Energi og blodsukker gennem dagen. Denne artikel gengiver ikke det stof.
Hvem det især gælder
To afgrænsninger fra kilden er værd at have med, fordi de ofte falder ud af formidlingen.
Det gælder nogle præstationsmål og nogle personer. Oversigten indleder netop med den afgrænsning. Det er ikke et fænomen, der rammer alle ens eller påvirker alt, man laver.
Oversigten nævner udprægede morgenmennesker som en mulighed. Det står i kilden som en mulig sammenhæng, ikke som etableret viden om kronotype, og denne artikel gengiver det ikke stærkere. Kronotype som emne ligger i A- eller B-menneske: betyder kronotype noget?.
Hvad kan du gøre?
Punkterne her er afgrænsninger snarere end anvisninger. Artiklens evidensgrundlag giver ikke en dokumenteret måltidssammensætning, og artiklen opfinder ikke en.
Skeln mellem måltid og tidspunkt. Oplever du et tydeligt mønster efter bestemte måltider, er det værd at skelne fra det generelle eftermiddagsdyk. Artiklen giver ikke grundlag for at udlede en bestemt optimal sammensætning.
Et måltid er ikke hele forklaringen. Det klassiske eftermiddagsdyk kan forekomme uden frokost. Det udelukker ikke, at måltider kan påvirke bestemte udfald efter et måltid.
At springe frokosten over er ikke en dokumenteret løsning. Forskningen giver ikke grundlag for at bruge det som en måde at undgå eftermiddagsdykket på.
Hold øje med, om det passer på dig overhovedet. Oversigten taler om nogle personer og nogle præstationsmål. Det er ikke givet, at du hører til dem.
Hvor kan du starte?
Det korte af det lange: frokost er ikke nødvendig for, at eftermiddagsdykket opstår. Oversigten fra 2005 beskrev en kulhydratrig frokost som forværrende, men de nyere forsøg giver ikke grundlag for en enkel regel, og artiklen har ikke grundlag for en anbefalet måltidssammensætning.
Det mest brugbare er at skelne mellem det generelle eftermiddagsdyk og et eventuelt mønster efter bestemte måltider.
Hvad dykket er, og hvad man ellers gør ved det, ligger i Eftermiddagsdykket. Handler det om blodsukkeret, ligger det i Energi og blodsukker gennem dagen. Hele emnet er samlet i Energi og overskud: den komplette guide.
Forløbet er undervisning og praktisk vejledning. Det er ikke lægelig behandling og erstatter ikke læge, psykolog eller anden sundhedsfaglig hjælp.
Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge.
Kilder
- Monk TH. The post-lunch dip in performance. Clinics in Sports Medicine 2005;24(2):e15-e23, xi-xii. DOI: 10.1016/j.csm.2004.12.002
- Jansen K, Tempes J, Drozdowska A, Gutmann M, Falkenstein M, Buyken AE, Libuda L, Rudolf H, Lücke T, Kersting M. Short-term effects of carbohydrates differing in glycemic index (GI) consumed at lunch on children's cognitive function in a randomized crossover study. European Journal of Clinical Nutrition 2020;74(5):757-764. DOI: 10.1038/s41430-020-0600-0
- Drozdowska A, Sinningen K, Falkenstein M, Rudolf H, Libuda L, Buyken AE, Lücke T, Kersting M. Impact of lunch with carbohydrates differing in glycemic index on children's cognitive functioning in the late postprandial phase: a randomized crossover study. European Journal of Nutrition 2022;61(3):1637-1647. DOI: 10.1007/s00394-021-02766-y
Ofte stillede spørgsmål
Frokost er ikke nødvendig for, at fænomenet opstår. En oversigtsartikel fra 2005 anfører, at eftermiddagsdykket kan optræde, selv når personen ikke har spist frokost og ikke er klar over, hvad klokken er. Det er ikke det samme som, at måltider aldrig påvirker, hvordan man har det bagefter.
Det siger artiklen ikke. Oversigten fra 2005 konkluderede, at dykket med sikkerhed forværres af en kulhydratrig frokost. Men nyere randomiserede forsøg med skolebørn har ikke givet klar støtte til en enkel sammenhæng mellem frokostens glykæmiske indeks og den efterfølgende kognitive præstation. Studierne havde forskellige måletidspunkter og resultater, og et af dem fandt enkelte resultater i favør af måltidet med højest glykæmisk indeks, som forfatterne understregede krævede bekræftelse. Bemærk desuden, at glykæmisk indeks ikke er det samme som kulhydratmængde.
Forskningen giver ikke grundlag for at bruge det som en dokumenteret løsning på eftermiddagsdykket. Oversigten beskriver netop, at fænomenet også kan forekomme uden frokost. Artiklen anbefaler hverken at spise eller at springe frokosten over.
Det giver artiklens kilder ikke grundlag for at svare på. Oversigten fra 2005 beskrev en kulhydratrig frokost som forværrende, men de nyere forsøg giver ikke grundlag for en enkel regel. De målte desuden kognitive funktioner som vågenhed, opgaveskift og arbejdshukommelse, hvilket ikke er det samme som oplevet energi. Artiklen angiver ingen sammensætning, mængde eller tidspunkt.
Nej. Oversigten taler om et fald for nogle præstationsmål og hos nogle personer. Den nævner desuden udprægede morgenmennesker som en mulighed, men det står i kilden som en mulig sammenhæng og ikke som etableret viden om kronotype.
Oversigten fra 2005 peger på en mulig sammenhæng mellem dykkets størrelse og tolvtimersleddet i døgnrytmen. Det er en mulig komponent, kilden nævner, ikke en fastslået mekanisme, og denne artikel gengiver den som sådan.
Det er et andet spørgsmål, og det er behandlet i artiklen om eftermiddagsdykket, som ejer emnet. EN-13's evidensgrundlag giver ikke en konkret fremgangsmåde til at undgå dykket.
Læs videre
Vil du forstå din energi bredere?
Den samlede oversigt over energi og overskud ligger i klyngens hub.
