Nikotin og søvn

Hvad der er målt hos rygere

Nikotin virker stimulerende på nervesystemet, og det er den enkleste del af forklaringen. Et stimulerende stof tæt på sengetid kan gøre det sværere at falde i søvn. Det samme princip gælder for koffein, som er behandlet selvstændigt i Koffeins halveringstid forklaret.

Men den stimulerende virkning er en mekanisme, og det er noget andet end et dokumenteret udfald. Det, der er målt, er søvnen hos rygere sammenlignet med ikke-rygere, så lad os se på tallene og på hvad de kan og ikke kan bære.

En oversigt fra 2009 gennemgik 52 studier af nikotin og søvn hos både mennesker og dyr. Under forbrug var det hyppigste billede søvnløshedsagtige symptomer: længere tid om at falde i søvn, mere fragmenteret søvn, mindre dyb søvn, lavere søvneffektivitet og mere dagtræthed. De fleste studier rapporterede desuden dæmpet REM-søvn. Dyrestudier kan isolere nikotinen, men kan ikke uden videre overføres til mennesker; menneskestudierne er overvejende på rygere.

Forfatterne er samtidig eksplicitte om problemet med deres eget materiale: de fund, de gennemgik, var delvis uoverensstemmende, og det tilskriver de hovedsageligt forskellig metodik mellem studierne. De efterlyser en mere ensartet måde at vurdere rygestatus, kontrollere for anden sygdom og medicin, og definere udfaldskriterier.

En metaanalyse fra 2021 gjorde det mere stringent. Den inkluderede 14 studier, hvoraf 10 kunne indgå i selve metaanalysen, og sammenlignede kroniske tobaksrygere uden anden sygdom med raske kontroller på objektive mål fra søvnregistrering og bevægelsesmåling.

Resultaterne, angivet som standardiserede middelforskelle med konfidensintervaller:

• Andelen af letteste søvnstadie, N1, var højere hos rygere: 0,65 med interval fra 0,22 til 1,07
• Andelen af næste stadie, N2, var højere: 1,45 med interval fra 0,26 til 2,63
• Vågen tid efter indsovning var højere: 6,37 med interval fra 2,48 til 10,26
• Dyb søvn var lavere: −2,00 med interval fra −3,30 til −0,70

Forskellene lå ifølge forfatterne især i nattens første del.

To forbehold, som er afgørende for, hvad tallene kan bruges til.

Det er rygere, ikke nikotin. Sammenligningen er mellem mennesker, der ryger tobak, og mennesker, der ikke gør. Cigaretrøg indeholder tusindvis af stoffer ud over nikotin, og rygere kan desuden adskille sig fra ikke-rygere på en række forhold, som ikke er nikotinens virkning. Metaanalysen viser altså en forskel knyttet til rygning. Den viser ikke, hvor stor en del af forskellen nikotinen alene står for, og den kan som observerende sammenligning ikke vise årsag.

Det tredje tal er usædvanligt stort. En standardiseret middelforskel på 6,37 er sjælden; værdier over cirka 3 peger normalt på stor variation mellem de inkluderede studier eller få og små studier bag estimatet. Jeg gengiver tallet, som kilden angiver det, men det skal læses som en indikation af retning og ikke som en præcis størrelse.

Hvad søvnstadierne er, og hvorfor dyb søvn betyder noget, ligger i Søvnfaser forklaret: let, dyb og REM og i Hvad er dyb søvn, og hvorfor er den vigtig?.

Hvad spørgeskemamålet viste — og hvad det ikke viste

Metaanalysen havde også et subjektivt mål, og det er værd at gengive præcist, fordi det ofte bliver fortolket for vidtgående — også i en tidligere udgave af denne artikel.

Det eneste subjektive mål, der kunne samles på tværs af studierne, var et anerkendt spørgeskema om egen søvnkvalitet. På det mål var forskellen mellem rygere og ikke-rygere ikke statistisk signifikant: 0,53 med et interval fra −0,18 til 1,23. Intervallet rører altså ingen forskel.

Nu til det vigtige: hvad det fund ikke betyder.

Det betyder ikke, at rygere generelt ikke oplever søvnproblemer. Det betyder ikke, at menneskers oplevelse af deres egen søvn er upålidelig. Og det betyder ikke, at du ikke kan regne med, hvad du selv mærker. Ingen af de konklusioner kan bæres af ét samlet spørgeskemamål.

Hvad det så betyder: at i de studier, der kunne samles på netop dette mål, var forskellen mellem gruppernes gennemsnitlige selvvurdering ikke stor nok til at nå statistisk signifikans. Det er et beskedent fund med flere mulige forklaringer. Det kan være, at forskellen er mindre end de objektive mål antyder. Det kan være, at spørgeskemaet er for groft til at opfange den. Det kan være, at der var for få studier til at påvise den. Og et gennemsnit på gruppeniveau siger under alle omstændigheder ikke, hvad den enkelte mærker — nogle rygere i de studier kan udmærket have oplevet dårlig søvn.

Den praktiske konsekvens er forsigtighed i begge retninger. Hvis du bruger nikotin og synes, du sover fint, er det ikke bevis for, at der ingen forskel er på målinger. Og hvis du synes, du sover dårligt, er det heller ikke noget, dette fund modsiger — tværtimod er din egen oplevelse det, der betyder noget for, hvordan du har det, og den er værd at tage alvorligt.

Hvad fundet mest af alt gør, er at dæmpe forventningen om, at du vil mærke en stor forskel med det samme, hvis du ændrer dit nikotinforbrug. Det er ikke det samme som at sige, at du ikke mærker noget.

Når nikotinen forsvinder

Den anden halvdel af historien er abstinenserne, og den er praktisk vigtig.

Sundhedsstyrelsens Rygestopguide fra 2023 beskriver abstinenser som reaktioner, der kan vise sig både fysisk og psykisk, og søvnbesvær står på listen over almindelige symptomer. Guiden angiver, at symptomerne er værst i begyndelsen, og at der efter tre til fire uger kun er få symptomer tilbage. Trangen kommer typisk i bølger, der varer tre til syv minutter.

Det er et vigtigt stykke information at have, før man stopper: søvnen kan blive dårligere først. Oversigten fra 2009 fandt netop, at depressive symptomer og søvnforstyrrelser under abstinens var forbundet med lavere afholdsrater. Altså: de, der sover dårligt under abstinensen, holder i mindre grad stoppet.

Det gør søvnen til en del af et rygestop frem for en belønning bagefter.

Her skal jeg flagge en uoverensstemmelse mellem to af Sundhedsstyrelsens egne udgivelser. En publikation fra 2022 angiver, at nikotinabstinenser typisk kun varer en til to uger. Rygestopguiden fra 2023 angiver, at der efter tre til fire uger kun er få symptomer tilbage. De to tidsangivelser kan ikke forenes direkte. Jeg lægger Rygestopguiden til grund, fordi den er nyere og henvendt til almindelige læsere, men du skal kende forskellen.

Nikotinerstatning og rygestopmedicin

Og hvad med plastrene? Det er et rimeligt spørgsmål, for hvis nikotin forstyrrer søvnen, så gør nikotinerstatning det måske også.

Svaret er, at det ser ud til at gøre en forskel hvilket middel man bruger — men at forskellen er mindre end abstinensens egen virkning.

En netværksmetaanalyse fra 2024 gennemgik 1.261 identificerede studier og inkluderede 37 i den kvantitative analyse, heraf 34 om søvnløshed og 23 om parasomni, som er forstyrrende fænomener under søvnen, herunder usædvanligt livlige drømme. Deltagerne var voksne rygere uden ustabil eller psykiatrisk komorbiditet, og midlerne var vareniclin i 23 studier, bupropion i 15 og nikotinerstatning i 10.

Hovedfundene, som forfatterne formulerer dem:

Søvnløshed og parasomni var hyppigere ved rygestopbehandling end ved placebo, med bupropion som undtagelse. Søvnløshed var sjældnere ved nikotinerstatning end ved de øvrige midler, mens den var hyppigere ved bupropion. Parasomni var sjældnere ved bupropion og hyppigere ved vareniclin end ved de øvrige midler.

Forfatternes konklusion var, at nikotinerstatning har den mest gunstige profil for søvnløshed og bupropion for parasomni, og at søvnen bør vurderes rutinemæssigt, når rygestopbehandling begynder, så behandlingen kan tilpasses den enkeltes søvnprofil.

To forbehold. Abstraktet angiver ikke de samlede odds ratioer, så jeg gengiver retninger og ikke tal. Og oversigten fra 2009 gjorde opmærksom på netop den vanskelighed, der ligger under hele spørgsmålet: efter et rygestop er nikotinerstatningens virkning på søvnen ofte svær at skille fra abstinenssymptomerne i sig selv.

Og det vigtigste her: dette er ikke et grundlag for at vælge eller fravælge rygestopmedicin selv. Sundhedsstyrelsens Rygestopguide angiver, at receptpligtig medicin kræver recept, at nikotinprodukter og medicin typisk bruges i de første 8 til 12 uger og derefter trappes ned, og at man skal tale med sin læge først, hvis man tager anden medicin eller har visse helbredstilstande. Valget af middel er en samtale med læge eller apotek, hvor søvnen kan være ét af flere hensyn.

Snus og e-cigaretter: hvad vi ikke ved

Her er det mest ærlige afsnit i artiklen, og det er også det, de fleste danskere faktisk spørger om.

Næsten hele den stærke evidens ovenfor handler om cigaretter. Det gælder metaanalysen fra 2021, som undersøgte kroniske tobaksrygere, og det gælder størstedelen af oversigten fra 2009.

Netværksmetaanalysen fra 2024 havde udtrykkeligt sat sig for også at vurdere e-cigaretter. Resultatet var, at ingen e-cigaret-studier kunne inkluderes. Der var ikke materiale nok.

Der findes en gennemgang fra 2025, som samlede 14 tværsnitsstudier af e-cigaretbrug og søvn. Den fandt, at e-cigaretbrugere havde højere odds for kort søvnlængde end ikke-brugere, med en samlet odds ratio på 1,38 og et interval fra 1,24 til 1,55, og at e-cigaretbrug blandt unge var forbundet med 33 til 61 procent højere risiko for utilstrækkelig søvn.

Men begrænsningerne er betydelige, og de er forfatternes egne. Alle 14 studier var tværsnitsstudier, hvilket betyder, at de ikke kan vise årsag. Sammenligningsgruppen var ikke-brugere og ikke cigaretrygere, så gennemgangen siger ikke noget om, hvorvidt e-cigaretter er bedre eller værre end cigaretter for søvnen. Evidensgrundlaget er domineret af amerikanske studier. Og en test for publikationsskævhed var signifikant, hvilket peger på, at de publicerede studier kan overdrive sammenhængen. Publikationen angiver desuden konfidensintervallet lidt forskelligt i abstrakt og resultatafsnit, hvilket er et mindre men reelt forbehold.

Om snus har jeg ikke fundet et tilsvarende grundlag. Sundhedsstyrelsens Rygestopguide omtaler hverken snus eller e-cigaretter.

Så det ærlige svar: at nikotin er stimulerende, gælder uanset hvor det kommer fra. Men de konkrete fund om søvnarkitektur gælder cigaretter, de spæde fund om e-cigaretter er observationelle og mulige påvirkede af publikationsskævhed, og om snus og søvn kan jeg ikke sige noget dokumenteret.

Den anden vej: rygning og vejrtrækningen om natten

Et punkt mere, som hører med, fordi det peger på noget, der skal undersøges frem for forklares.

Oversigten fra 2009 anfører, at rygning var forbundet med flere søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser, og at de yderligere forværrede søvnkvaliteten og dagtrætheden.

Det betyder i praksis, at hvis du ryger, snorker kraftigt og er træt om dagen, er nikotinens direkte virkning på søvnen ikke nødvendigvis hele billedet. Det hører hos en læge. Søvnapnø som emne er behandlet selvstændigt i Søvnapnø: tegn du ikke skal overse.

Hvad kan du gøre?

Flyt den sidste nikotin væk fra sengetid, hvis du ikke stopper. Det er den enkleste ændring, og den følger af, at nikotin er stimulerende. Jeg har ikke en kilde, der har fastlagt et antal timer, så jeg angiver ikke et. Det er værd at prøve og se, hvad det gør.

Tag din egen oplevelse alvorligt, men lad den ikke afgøre spørgsmålet alene. I metaanalysen skilte de objektive mål grupperne, mens det samlede spørgeskemamål ikke gjorde. Synes du, du sover fint, er det ikke bevis for, at målinger ville vise det samme. Synes du, du sover dårligt, er det omvendt det, der betyder noget i praksis, og det er værd at handle på.

Regn med, at søvnen kan blive dårligere først, hvis du stopper. Søvnbesvær står på Sundhedsstyrelsens liste over abstinenssymptomer, og guiden angiver, at der efter tre til fire uger kun er få symptomer tilbage. At vide det på forhånd er noget andet end at blive overrasket af det.

Tag søvnen med i samtalen om rygestopmedicin — men træf ikke valget selv. Netværksmetaanalysen peger på, at midlerne har forskellig søvnprofil, og forfatterne anbefaler netop, at søvnen vurderes rutinemæssigt ved behandlingsstart. Det er et spørgsmål til lægen eller apoteket, ikke et valg at tage på egen hånd.

Forvent ikke, at bedre søvn alene bærer et rygestop. Søvnbesvær hører til abstinensens første uger, og metaanalysens spørgeskemamål giver ikke grundlag for at love en mærkbar forbedring. Der er mange gode grunde til at stoppe; en mærkbart bedre nattesøvn i den første måned er ikke en, du kan regne med.

Få hjælp, hvis du vil stoppe. Stoplinien er gratis telefonrådgivning på 80 31 31 31. Din kommune har rygestoprådgivere, og apoteket rådgiver om nikotinprodukter. Det er ikke et søvnråd, men det er det råd, der flytter mest på søvnen på længere sigt.

Hvornår bør du tale med din læge?

Tal med din læge, hvis du bruger nikotin og har haft indsovningsbesvær, natlige opvågninger eller for tidlig opvågning mere end tre gange om ugen i mere end tre måneder, og det påvirker din funktion i dagtimerne. Så opfylder du kriterierne for kronisk søvnløshed, som hører i almen praksis, og det er beskrevet i Søvnløshed: forstå hvad der sker.

Vær særligt opmærksom, hvis du snorker kraftigt, og nogen har bemærket pauser i din vejrtrækning om natten. Kombinationen af snorken, vejrtrækningspauser og dagtræthed kan være tegn på søvnapnø og bør undersøges. Oversigten fra 2009 anfører, at rygning var forbundet med flere søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser, så det er ikke en fjern mulighed, hvis du ryger.

Tal med din læge eller apoteket, før du begynder på nikotinerstatning eller rygestopmedicin, hvis du tager anden medicin eller har en helbredstilstand, der kan have betydning. Sundhedsstyrelsens Rygestopguide anfører det samme, og den angiver desuden, at gravide og ammende så vidt muligt rådes til at stoppe uden nikotinprodukter, og at receptpligtig rygestopmedicin ikke er egnet til dem.

Oplever du usædvanligt livlige eller forstyrrende drømme, mens du er i rygestopbehandling, er det værd at nævne for den, der har ordineret den. Netværksmetaanalysen fandt, at den slags fænomener forekom med forskellig hyppighed afhængigt af middel, og behandlingen kan tilpasses.

Hvis du har svært ved at holde dig vågen i monotone situationer, skal du tage det alvorligt med det samme. Kør ikke, når du er udpræget søvnig.

Og stop aldrig medicin på egen hånd. Det gælder også rygestopmedicin — tal med den læge, der har ordineret den.

Hvor kan du starte?

Det korte af det lange: det bedst dokumenterede er, at rygere har en anden søvnstruktur end ikke-rygere, med forskellene især i nattens første del. Hvor meget af den forskel nikotinen alene står for, kan de citerede studier ikke afgøre, for de sammenligner rygere med ikke-rygere og ikke nikotin med ingen nikotin. Og på det ene samlede spørgeskemamål for egen søvnkvalitet var forskellen ikke statistisk signifikant — et beskedent fund, som ikke dokumenterer, at rygere ikke oplever søvnproblemer. Den anden halvdel af emnet er abstinensen, hvor søvnbesvær er et velkendt symptom.

Det mest brugbare første skridt afhænger af, hvor du står. Vil du ikke stoppe lige nu, er den enkleste ændring at flytte den sidste nikotin længere væk fra sengetid. Vil du stoppe, er søvnbesvær noget at regne med i de første uger frem for noget at blive overrasket af, og Stoplinien på 80 31 31 31 er gratis.

Og hvis du leder efter de andre stimulanser: koffeins timing ligger i Hvornår skal du drikke dagens sidste kop kaffe?, alkohol i Alkohol og søvn: hvorfor det snyder dig, og hele emnet er samlet i Koffein og søvn.