Partneren, sengen og søvnen

Hvad artiklen handler om

Det her er et spørgsmål, mange går rundt med uden at spørge om det: forstyrrer min partner min søvn, og burde vi prøve at sove i hver sin seng?

Artiklen handler om selve det at dele seng med en partner, og hvad det gør ved søvnen.

Den handler ikke om snorken, som Snorken og søvnkvalitet dækker, eller om søvnapnø, som Søvnapnø: tegn du ikke skal overse dækker. Hvis det er dét, der vækker dig, er du i virkeligheden ved at læse om noget andet, og det er værd at vide tidligt. Den handler heller ikke om soveværelsets indretning, temperatur, støj eller lys, som Sådan indretter du soveværelset for søvn, Den rigtige temperatur i soveværelset, Støj og søvn: sådan skaber du ro og Lys i soveværelset: mørke der virker dækker, eller om madras og pude, som Madras, pude og søvn: betyder det noget? dækker.

Hvad der faktisk er målt

To kilder bærer artiklen, og de er meget forskellige i karakter.

Et laboratoriestudie fra 2020 fulgte tolv heteroseksuelle par, altså 24 personer, over to weekender med fire nætter hver. Den ene weekend sov de hver for sig, den anden sammen, og rækkefølgen var byttet om mellem parrene. Begge partnere blev målt samtidig med fuld søvnregistrering. Deltagerne var unge, raske og uden børn, med en gennemsnitsalder på 23,5 år.

En oversigtsartikel fra 2007 gennemgik 21 studier, hvoraf fem handlede om at sove sammen. Den er ældre og bredere, og flere af de studier den gengiver, er fra 1969 og 1994.

Det, studiet fra 2020 fandt

Her er tallene, fordi de er mere nuancerede end den overskrift, studiet fik i pressen.

Læs tabellen to gange, for der står to ting på én gang. REM-søvnen var både længere og mindre opsplittet, når parrene sov sammen. Og der var flere benbevægelser, samt en tendens til flere opvågninger, som dog ikke var statistisk sikker.

Hvad REM-søvn er, og hvad den bruges til, er behandlet i Søvnfaser forklaret: let, dyb og REM. Og her er et forbehold, der hører direkte til: studiet undersøgte ikke, om den ekstra REM-søvn havde nogen virkning. Forfatterne nævner selv, at de ikke testede hukommelse eller følelsesmæssig bearbejdning, som REM-søvn sættes i forbindelse med. Så fundet er en ændring i søvnens sammensætning, ikke en dokumenteret gevinst.

Det, deltagerne selv oplevede

Ingenting.

Deltagernes egne vurderinger om morgenen adskilte sig ikke mellem de to situationer, og deres egen optælling af opvågninger gjorde det heller ikke. Forfatterne konkluderer derfor udtrykkeligt, at det at sove sammen ikke generelt forbedrede søvnkvaliteten.

Det er værd at standse ved, fordi det er en forsker, der afviser sin egen overskrift. Målingerne flyttede sig. Oplevelsen gjorde ikke.

Det, de ældre studier peger på

Oversigten fra 2007 gengiver flere ældre forsøg, og to af dem er værd at kende. Jeg har læst dem gennem oversigten og ikke i originalform, hvilket betyder, at jeg gengiver oversigtens fremstilling.

Et forsøg fra 1969 med fjorten par målte mere dyb søvn og mindre REM-søvn på de nætter, hvor deltagerne sov alene. Men de var mindre tilfredse med søvnen alene.

Et forsøg fra 1994 fandt, at par rapporterede bedre søvnkvalitet, når de sov sammen, selvom bevægelsesmålinger viste mere bevægelse. Det er den tydeligste illustration i oversigten af, at det målte og det oplevede ikke følger hinanden.

Oversigten gengiver desuden et forsøg, hvor personer uden sengepartner var omkring tyve minutter længere om at falde i søvn end personer med.

Og her er en forskel mellem kilderne, der skal frem: de ældre forsøg fandt en tydelig præference for at sove sammen, mens studiet fra 2020 ikke fandt nogen oplevet forskel. Det er forskellige mål, forskellige deltagere og flere årtier imellem. Det er ikke en modsigelse, der kan afgøres her.

Hvad med forskelle mellem mænd og kvinder?

De to kilder siger ikke det samme, og det er værd at være præcis om.

Studiet fra 2020 fandt ingen forskelle mellem mænd og kvinder på nogen af de mål, det undersøgte for køn.

Oversigten fra 2007 gengiver derimod ældre fund, hvor kvinder oftere angav at blive forstyrret af deres partner, og hvor kvinder beskrev at føle sig mere trygge ved at sove sammen, mens mænd i højere grad holdt fast i det af vane. Oversigten beskriver generelt kvinder som mere følsomme over for både de gode og de dårlige sider af et parforhold.

Et tredje forsøg, som oversigten gengiver, fandt sammenlignelige mængder bevægelse hos mænd og kvinder, men forskel på, hvordan partnerens bevægelser påvirkede søvnen.

Så: det nyeste og mest kontrollerede studie fandt ingen kønsforskel, mens ældre, mere selvrapporterede data gjorde. Jeg kan ikke afgøre det for dig.

Det, forskningen ikke kan bære

Fire forhold, som alle gælder begge kilder, og som tilsammen er grunden til, at artiklen ikke giver dig en anbefaling.

Studiet fra 2020 havde 24 deltagere i et laboratorium. De var unge, raske, barnløse og i gennemsnit 23,5 år. Forfatterne nævner selv, at det er usikkert, hvor godt fundene kan overføres til andre aldre, til par med sygdom, til par af samme køn og til at sove hjemme frem for i et laboratorium.

Oversigten fra 2007 er en gennemgang, ikke en beregning. Den samler studier uden at lægge dem sammen til et samlet tal, og dens forfattere anfører selv, at der findes få langtidsstudier, at fundene er uensartede, og at parforholdets kvalitet er målt meget forskelligt fra studie til studie.

Ingen af kilderne har undersøgt at flytte fra hinanden. Alle forsøgene måler mennesker, der normalt sover sammen, i to situationer. Ingen af dem har fulgt par, der traf beslutningen om at sove i hver sin seng, og set hvordan det gik. Så hvis du leder efter dokumentation for, at det virker eller ikke virker, findes den ikke.

Og årsagsretningen er uafklaret. Oversigten fra 2007 betegner forbindelsen mellem parforholdets kvalitet og søvnen som gensidig og konkluderer, at der er betinget støtte for, at de to hænger sammen, men at manglen på direkte evidens udelukker sikre konklusioner om årsag.

Hvad du kan gøre

Tre greb. Det første er vigtigere end de to andre, og det handler om at stille det rigtige spørgsmål.

1. Find ud af, om det i virkeligheden er noget andet

Hvis du bliver vækket, så er spørgsmålet ikke først og fremmest, om I skal sove hver for sig. Det er, hvad der vækker dig.

Snorken og vejrtrækningsstop om natten er noget andet end at dele seng, og de hører hos Snorken og søvnkvalitet og Søvnapnø: tegn du ikke skal overse. Det samme gælder rastløse ben, som Rastløse ben om aftenen dækker. Hvis din partner snorker højt, holder pauser i vejrtrækningen eller er usædvanligt træt om dagen, så er det værd at tage op med en læge frem for at løse det med en ekstra soveværelse.

Oversigten fra 2007 gengiver et lille forsøg, hvor partnere til mennesker med søvnapnø fik færre opvågninger og bedre søvneffektivitet, da patienten kom i behandling. Det er tien par, så det afgør ingenting, men det illustrerer pointen: nogle gange er løsningen behandling af den anden, ikke adskillelse.

Grundlag: De to kilders egen afgrænsning samt oversigtens gengivelse af et forsøg med ti par, hvor partnerens søvn blev bedre under behandling af patientens søvnapnø. Forsøget er gengivet gennem oversigten og ikke læst i originalform, og ti par kan ikke bære en generel konklusion. Henvisningen til læge er min, og den hviler på, at snorken og vejrtrækningsstop er lægefaglige spørgsmål og ikke indretningsspørgsmål.

2. Prøv det, hvis I vil, men mål det ikke på følelsen alene

Hvis I vil prøve at sove hver for sig i en periode, er der intet i kilderne, der taler imod det. Men der er noget, der er værd at vide: i studiet fra 2020 flyttede målingerne sig, uden at oplevelsen gjorde, og i de ældre forsøg flyttede oplevelsen sig i den modsatte retning af bevægelsesmålingerne.

Det vil sige, at din fornemmelse af, om det hjalp, ikke nødvendigvis følger det, der sker i søvnen. Det er ikke et argument for at købe måleudstyr. Det er et argument for ikke at drage en hurtig konklusion efter to nætter.

Grundlag: Studiet fra 2020, hvor de subjektive mål ikke adskilte sig mellem situationerne, og oversigtens gengivelse af forsøget fra 1994, hvor rapporteret kvalitet og målt bevægelse pegede hver sin vej. Ingen af kilderne har undersøgt en prøveperiode med adskilt søvn, og ingen af dem angiver, hvor længe en sådan periode skulle vare. Forslaget om ikke at konkludere efter få nætter er mit og er ikke undersøgt.

3. Lad være med at gøre det til et spørgsmål om parforholdet

Dette greb bygger ikke på et måleresultat, men på noget oversigten fra 2007 lægger op til: forbindelsen mellem parforhold og søvn går begge veje.

I praksis betyder det, at en beslutning om soveværelset ikke behøver at betyde noget om forholdet, og at det er værd at tale om den som et praktisk spørgsmål frem for et følelsesmæssigt. Studiet fra 2020 fandt i øvrigt, at de deltagere, der oplevede mindst støtte i forholdet, havde den største ændring i REM-søvn, når de sov sammen. Det er en udforskende analyse i et lille studie, og den skal ikke bæres længere end det.

Grundlag: Oversigten fra 2007's konklusion om en gensidig forbindelse, hvor årsagsretningen udtrykkeligt ikke er afklaret, samt en udforskende analyse i studiet fra 2020. Den analyse var ikke korrigeret for antallet af test, og forfatterne anfører selv, at de udforskende analyser i det lille materiale skal fortolkes med forsigtighed. Den praktiske omsætning er min.

Hvornår er det noget for lægen?

Kort, men det hører med.

Hvis du vågner mange gange hver nat uden at kunne forklare hvorfor, eller hvis du er træt i dagtimerne i en længere periode, så er det ikke et indretningsspørgsmål. Det samme gælder, hvis din partner snorker højt, har pauser i vejrtrækningen eller falder i søvn om dagen.

Søvnløshed: forstå hvad der sker, og hvornår du skal søge hjælp er stedet at læse videre, og Urolig søvn: mulige årsager og hvad du kan gøre hvis natten er urolig uden en tydelig årsag. Jeg stiller ingen diagnoser og anbefaler ingen behandling.

Hvor kan du starte?

Det, der er målt: når par sover sammen, ser REM-søvnen ud til at blive længere og mindre opsplittet, mens der er flere benbevægelser. Søvnlængde og søvneffektivitet ændrer sig ikke. Og deltagerne i det nyeste studie mærkede ingen forskel.

Det, der ikke er målt: om nogen af det betyder noget for, hvordan du har det. Om det gælder andre end unge, raske, barnløse par i et laboratorium. Og om det hjælper at flytte fra hinanden, for det har ingen undersøgt.

Så hvis du skal tage én ting med: der findes ikke et fagligt argument for, at I bør sove sammen, og der findes ikke et for, at I bør sove hver for sig. Find først ud af, om det er snorken eller noget andet lægefagligt. Er det ikke det, så er valget jeres, og det er ikke et sundhedssvigt at træffe det, som passer jer.

Skal du videre, så samler Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter hele problemområdet, og Hvor meget søvn har du brug for? Sådan finder du dit behov står for søvnbehovet. Vågner du og kan ikke falde i søvn igen, er Jeg vågner om natten og kan ikke falde i søvn igen: hvad gør jeg? det nærmeste svar.

Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge.

Om grundlaget: artiklen hviler på et laboratoriestudie fra 2020 med 24 unge, raske og barnløse deltagere, og på en oversigtsartikel fra 2007, der gennemgår 21 studier uden at lægge dem sammen. Begge er læst i fuldtekst. De ældre forsøg, artiklen gengiver, er læst gennem oversigten og ikke i originalform. Ingen af kilderne har undersøgt virkningen af at begynde at sove hver for sig, og artiklen giver derfor ingen anbefaling i nogen af retningerne. Forfatterne bag studiet fra 2020 konkluderer selv, at det at sove sammen ikke generelt forbedrede søvnkvaliteten, og de testede ikke, om den målte ændring i REM-søvn havde nogen virkning. Detaljeret dokumentation står i kildeflagene nedenfor.