Balance mellem arbejde og hvile
Kort svarLange arbejdsuger hænger sammen med kortere søvn, og sammenhængen vokser med timerne, men den er observationel og ikke et påvist årsagsforhold. I et britisk studie med 48.990 observationer fra 28.137 arbejdende var 41 til 54 timers uger forbundet med kort søvn, og uger på 55 timer eller mere var forbundet med det omkring halvanden gang så ofte som normale uger. Men søvnens kvalitet er en anden historie: de fleste sammenhænge med forstyrret søvn forsvandt, når der blev taget højde for arbejdsforholdene, og den ene, der blev stående, handlede ikke om antallet af timer, men om at arbejde på skæve tidspunkter. Den samlede metaanalyse af 814.084 arbejdende peger samme vej, men dens stærkeste søvntal er samtidig dens dårligst dokumenterede. Og uanset hvad er arbejdstiden ikke kun et personligt valg: hovedreglen er 11 timers daglig hviletid og et fridøgn inden for hver syv døgn, men der findes en række lovlige undtagelser, og de er ikke få.
Hvad timerne gør ved søvnens længde
Det bedst undersøgte spørgsmål på området er det simpleste: hænger lange arbejdsuger sammen med kortere søvn?
Det største studie, der har set på det med danske forhold i rimelig rækkevidde, er et britisk befolkningsstudie med 48.990 observationer fra 28.137 beskæftigede og selvstændige, indsamlet i to runder mellem 2012 og 2017. Søvnen blev opgjort som kort, under syv timer, almindelig, syv til otte timer, eller lang, ni timer eller mere.
Resultatet var en tydelig trappe:
| Arbejdsuge | Sammenhæng med kort søvn | Efter justering for arbejdsforhold og øvrige forhold |
|---|---|---|
| 41 til 54 timer | 1,20 gange så ofte | 1,11 |
| 55 timer eller mere | 1,65 gange så ofte | 1,39 |
Og i den anden ende: deltidsarbejde var forbundet med lang søvn, 1,40 gange så ofte, og 1,29 efter justering.
Trappen er det vigtige her. Jo længere ugen, jo oftere kort søvn, og sammenhængen holdt sig, da der blev justeret for andre forhold, selv om den blev svagere. Det er den klareste sammenhæng i hele artiklen.
Men der er to forbehold, der skal med, før man bruger tallene.
Det første: det er et tværsnitsstudie. Forfatterne anfører udtrykkeligt, at omvendt årsagssammenhæng ikke kan udelukkes, og at designet ikke understøtter årsagspåstande. Det kan altså lige så godt være, at den, der sover kort, ender i andre arbejdsmønstre, eller at noget tredje ligger bag begge.
Det andet: søvnen blev opgjort som timer og ikke i forhold til den enkeltes behov. Forfatterne nævner selv, at søvnbehovet varierer fra person til person, og at de ikke kunne sammenligne med den enkeltes eget optimum. Hvor meget søvn man faktisk har brug for, hører i Hvor meget søvn har du brug for? Sådan finder du dit behov.
Der var også forskel mellem kønnene. For uger på 41 til 54 timer var sammenhængen med kort søvn 1,12 for mænd og 1,25 for kvinder. For uger på 55 timer eller mere var den 1,58 for mænd og 1,68 for kvinder, men da der blev justeret for arbejdsforhold, forsvandt forskellen mellem kønnene.
Og hvad de ikke tydeligt gør ved søvnens kvalitet
Her bliver det mere interessant, og det er artiklens egentlige bidrag.
Samme studie opgjorde også forstyrret søvn, altså et samlet mål for hvor lang tid man var om at falde i søvn, hvor sammenhængende man sov, og hvordan man bedømte kvaliteten.
Og dér holdt sammenhængene ikke.
Uger på 55 timer eller mere var forbundet med forstyrret søvn, 1,30 gange så ofte, og 1,20 efter justering for arbejdsforhold. Men i den fuldt justerede model var der ingen sammenhæng.
Uger på 41 til 54 timer mistede sammenhængen, så snart arbejdsforholdene blev medregnet.
Weekendarbejde var forbundet med forstyrret søvn, 1,14 og 1,21 gange så ofte alt efter hvor mange weekender. Men også de sammenhænge forsvandt i den fuldt justerede model.
Så antallet af timer ser ud til at forkorte søvnen tydeligere, end det forstyrrer den. Det er en skelnen, der er værd at have, fordi de to ting ikke nødvendigvis har samme løsning: den ene handler om, hvor meget plads søvnen får, og den anden om hvad der forstyrrer den, når man ligger der.
Her skal jeg være ærlig om, hvad justeringen betyder, og hvad den ikke betyder. At en sammenhæng forsvinder, når man justerer for arbejdsforhold, kan betyde, at den ikke var der. Men det kan også betyde, at arbejdsforholdene er en del af vejen fra de lange timer til den forstyrrede søvn, og at man dermed har justeret virkningen væk. Forfatterne nævner selv muligheden for overjustering, netop fordi nogle af de forhold, de justerer for, kan være mellemled. Så den rigtige konklusion er ikke, at lange uger er uden betydning for søvnkvaliteten, men at studiet ikke kan skille de to ting fra hinanden.
Hvornår du arbejder ser ud at betyde mere for kvaliteten end hvor meget
Der var én sammenhæng med forstyrret søvn, der blev stående gennem alle modellerne, og den handlede ikke om antallet af timer.
Skæve arbejdstider var forbundet med forstyrret søvn, 1,24 gange så ofte, og tallet var uændret på tværs af alle modeller. De samme skæve tider var også forbundet med kort søvn, 1,31 gange så ofte.
Det er værd at lægge mærke til. Af alt det, studiet undersøgte, var det hvornår man arbejdede, og ikke hvor meget, der holdt sammenhængen med søvnkvaliteten, da der blev justeret.
Min læsning er, at det passer med, hvad der ellers er kendt om døgnrytmen: en forskudt eller uregelmæssig arbejdstid lægger søvnen på et tidspunkt, kroppen ikke er indstillet til, og det er en anden slags problem end at have for få timer til rådighed. Men det er min læsning og ikke noget studiet undersøger. Rytmen som helhed ligger i Døgnrytme: den komplette guide.
Og her er en grænse, der er vigtig: studiet opgjorde ikke skæve arbejdstider nærmere end weekendarbejde, hvilket forfatterne selv anfører som en begrænsning. Skifteholdsarbejde og natarbejde er noget andet og har deres egne artikler i Søvn og skifteholdsarbejde og Sådan overlever du natarbejde bedre. Denne artikel behandler dem ikke.
Den samlede opgørelse, og dens svageste tal
Ud over det enkelte studie findes der en metaanalyse, som samler 46 artikler med i alt 243 opgørelser, 814.084 deltagere og 13 lande, om lange arbejdstider og overarbejde.
Søvn indgår dér i en samlet kategori, som fik den højeste risikoforhøjelse af alle de undersøgte tilstande: 1,465 gange så ofte, med et sikkerhedsinterval fra 1,332 til 1,611. Men læg mærke til, hvad forfatterne derefter gør: de justerer for publikationsskævhed, og så falder tallet til 1,323, med et interval fra 1,188 til 1,473. Det er ordentligt arbejde, og det er værd at bemærke, at skævheden var der.
Opdelt på de enkelte søvnmål fandt de:
| Søvnmål | Risikoforhøjelse |
|---|---|
| Kort søvnlængde | 1,909 |
| Forstyrret søvn | 1,395 |
| Dårlig søvnkvalitet | 1,276 |
Og her skal jeg være meget tydelig om noget, der er let at overse. De 1,909 er det stærkeste enkelttal i hele metaanalysen, og det er netop det tal, en artikel som denne ville være mest tilbøjelig til at fremhæve. Men kilden angiver hverken et sikkerhedsinterval eller hvor mange opgørelser der ligger bag, og dens diskussion henviser til fire studier om kort søvnlængde. Det er altså artiklens dårligst dokumenterede tal, selv om det er det største, og det kan ikke bruges til at sige, hvor meget kortere nogen sover.
Til sammenligning var risikoforhøjelsen for mentalt helbred 1,366, faldende til 1,197 efter justering for publikationsskævhed, og for fysisk helbred 1,177, faldende til 1,118. Træthed lå på 1,439. Den samlede risikoforhøjelse på tværs af alt var 1,245.
Fem forhold afgør, hvad metaanalysen må bruges til. Kun engelsksprogede studier indgik. De indgående studier justerede for forskellige forhold. Helbredet var ofte målt ved selvrapportering frem for ved undersøgelse. Nogle studier havde slået mænd og kvinder sammen uden at oplyse fordelingen. Og vigtigst for denne artikel: skiftehold og natarbejdere var udelukket, så opgørelsen gælder dagarbejdere.
Der er en hovedregel i loven, og der er undtagelser
Det her er værd at vide, fordi balance mellem arbejde og hvile ofte bliver fremstillet som noget, man helt selv skal finde ud af. For en del af det er der en hovedregel, men den er ikke absolut.
Arbejdstilsynets vejledning om det ugentlige fridøgn angiver som hovedregel:
Den daglige hviletid er 11 timer.
"Inden for hver periode på 7 døgn skal den ansatte have et fridøgn."
Fordi fridøgnet skal ligge i direkte forlængelse af en daglig hvileperiode, giver det normalt en sammenhængende hvileperiode på 35 timer hver syvende dag.
Der må højst gå seks døgn mellem to fridøgn, og fridøgnet bør så vidt muligt ligge på en søndag.
Og så undtagelserne, som ikke er få
Vejledningen har et selvstændigt afsnit om lovlige fravigelser, og det er vigtigt at kende, før man bruger hovedreglen som målestok for sin egen situation. Den nævner blandt andet:
Uforudsete hændelser, der forstyrrer den normale drift, som naturomstændigheder, ulykker og maskinsammenbrud. Fravigelsen skal begrænses til det nødvendige og dokumenteres skriftligt, og vejledningen kalder undtagelsen snæver og anfører, at sygdom normalt ikke er omfattet.
Dispensation fra Arbejdstilsynet i enkelttilfælde.
Omlægning af fridøgnet ved blandt andet pasning af mennesker, dyr og planter, arbejde der skal bevare værdier, rådighedstjeneste og landbrug. Arbejdsgiveren skal først drøfte det med tillidsrepræsentanten eller de ansatte, men resultatet af drøftelsen er ikke bindende. For rådighedstjeneste og landbrug må der højst gå 12 døgn mellem to fridøgn.
En række aktivitetstyper i vejledningens bilag, herunder vagt og overvågning, vedvarende drift som hospitaler, havne og forsyning, forudsigeligt merarbejde som landbrug, turisme og postvæsen, visse jernbaneaktiviteter og arbejde i flere korte perioder, for eksempel rengøring.
Hele grupper er undtaget, hvis de almindelige sikkerhedsprincipper følges. Det gælder blandt andet arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, arbejde udført alene af arbejdsgiverens familie, og arbejde hvor arbejdstiden ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller hvor den ansatte selv fastsætter den, for ansatte med selvstændig beslutnings- eller ledelsesret. Vejledningen anfører, at den sidste undtagelse fortolkes snævert.
Og hvis fridøgnet ikke kan gives, skal der gives et erstatningsfridøgn "snarest muligt", og kan det heller ikke, skal der i stedet gives passende beskyttelse.
Vejledningen behandler undtagelser til fridøgnet. Den opstiller ikke selvstændige fravigelser fra de 11 timers daglige hviletid, men kræver, at fridøgnet ligger i direkte forlængelse af en daglig hvileperiode. Jeg kan derfor ikke sige, hvilke undtagelser der gælder for de 11 timer, og artiklen hævder det ikke.
Reglerne handler om hvileperioder og ikke om søvn, og vejledningen siger intet om søvnkvalitet eller søvnlængde. Den sammenhæng, artiklen drager mellem de to, er min og ikke noget vejledningen siger. Og hovedreglen er en retlig ramme med undtagelser, ikke en sundhedsanbefaling og ikke en absolut grænse. Det her er ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, er det din arbejdsplads, din faglige organisation eller Arbejdstilsynet, der kan svare.
Hvad du kan gøre
Fire greb. Ingen af dem er en behandling, og ingen af dem er juridisk rådgivning. Hvert greb står med en note om, hvad det bygger på.
1. Se på antallet af timer, hvis søvnen er for kort
Det er den klareste sammenhæng i materialet. Sover du for lidt, er arbejdsugens længde et af de få forhold, hvor der faktisk er en trappe: jo længere ugen, jo oftere kort søvn, og tydeligst over 55 timer.
Grundlag: det britiske studies fund, at uger på 41 til 54 timer var forbundet med kort søvn 1,20 gange så ofte og uger på 55 timer eller mere 1,65 gange så ofte, faldende til 1,11 og 1,39 efter justering. Det er et tværsnitsstudie, og forfatterne anfører udtrykkeligt, at omvendt årsagssammenhæng ikke kan udelukkes. Søvngælden hører i Søvngæld: kan du indhente tabt søvn?.
2. Se på tidspunkterne, hvis søvnen er urolig
Det er det andet greb, og det peger et andet sted. Af alt det, studiet undersøgte, var skæve arbejdstider den eneste sammenhæng med forstyrret søvn, der blev stående gennem alle modellerne. Antallet af timer gjorde det ikke.
Grundlag: skæve arbejdstider var forbundet med forstyrret søvn 1,24 gange så ofte, uændret på tværs af modellerne, og med kort søvn 1,31 gange så ofte. Studiet opgjorde ikke skæve tider nærmere end weekendarbejde, hvilket forfatterne selv anfører. At det passer med, hvad der er kendt om døgnrytmen, er min læsning. Skifteholds- og natarbejde ejes af Søvn og skifteholdsarbejde og Sådan overlever du natarbejde bedre.
3. Kend hovedreglen, men også at den har undtagelser
Det er det mest konkrete i artiklen. Hovedreglen er 11 timers daglig hviletid og et fridøgn inden for hver syv døgn. Ligger din hverdag under det, er det i det mindste værd at få afklaret, om det er lovligt, frem for at behandle det som et spørgsmål om din egen aftenrutine.
Men hovedreglen kan ikke bruges som en afgørelse. Der findes lovlige undtagelser for uforudsete hændelser, for en række brancher og aktivitetstyper, ved omlægning af fridøgnet, ved dispensation, og for ansatte med selvstændig beslutnings- eller ledelsesret. Hvad der gælder for netop dig, kan jeg ikke svare på.
Grundlag: Arbejdstilsynets vejledning om ugentligt fridøgn, herunder dens eget afsnit om fravigelser. Reglerne handler om hvileperioder og ikke om søvn, og vejledningen siger intet om søvnkvalitet. Koblingen til søvnen er min. Dette er ikke juridisk rådgivning, artiklen gengiver ikke undtagelsernes nærmere betingelser, og vejledningen opstiller ikke selvstændige fravigelser fra de 11 timer, så hvad der gælder for dem, fremgår ikke af kilden. Spørgsmål om, hvad der gælder i en konkret situation, hører hos arbejdspladsen, den faglige organisation eller Arbejdstilsynet.
4. Hold forventningen til, hvad en aftenrutine kan udrette
Det er den ærlige del. Er arbejdsugen lang nok til at presse søvnen, kan ingen aftenvane skaffe timerne tilbage. Det, aftenen kan, er behandlet i Mental restitution: at hvile hovedet for den mentale hvile, og rammen ligger i Aftenrutine: sådan bygger du din egen. Men mængden af tid er et andet problem end kvaliteten af den tid.
Grundlag: dette er min slutning af, at timetallet hang sammen med søvnens længde, mens kvalitetssammenhængene ikke holdt. Ingen af kilderne har afprøvet en aftenrutine mod en kortere arbejdsuge. Dagens belastning og natten hører i Stress om dagen, dårlig søvn om natten.
Hvornår bør du tale med din læge?
Når søvnbesværet har stået på længe. Søvnbesvær mindst tre gange om ugen i mindst tre måneder er grænsen for kronisk søvnløshed. Tilstanden er beskrevet i Søvnløshed: forstå hvad der sker, og hvornår du skal søge hjælp.
Når trætheden påvirker, hvad du kan færdes i. Er du søvnig i trafikken eller ved maskiner, er det ikke et balanceproblem.
Når arbejdsbelastningen har gjort dig syg, eller du er tæt på det. Det hører hos din læge, og det hører på din arbejdsplads. Ingen af dem er denne artikel.
Når trætheden er udtalt uden en forklaring, du kan se. Så er færre arbejdstimer ikke nødvendigvis næste skridt, men en vurdering.
Når humøret har været lavt længe, eller du har mistet glæden ved ting. Det er ikke et spørgsmål om hvile.
Jeg stiller ingen diagnoser, jeg anbefaler ingen behandling, og jeg giver ingen juridisk rådgivning. Er du i tvivl om, hvor du står med søvnen, så er Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter stedet at begynde.
Hvor kan du starte?
Kort fortalt: del spørgsmålet i to, for timerne og tidspunkterne gør ikke det samme.
Er søvnen for kort, så se på antallet af timer. Det er den klareste trappe i materialet, og den er tydeligst over 55 timers uger.
Er søvnen urolig, så se på tidspunkterne. Skæve arbejdstider var den eneste sammenhæng med forstyrret søvn, der blev stående gennem alle modellerne.
Men hold fast i, at det hele er observationelt. Begge studier er tværsnit, forfatterne til det ene siger udtrykkeligt, at omvendt årsagssammenhæng ikke kan udelukkes, og metaanalysens stærkeste søvntal er samtidig dens dårligst dokumenterede.
Og kend hovedreglen. 11 timers daglig hviletid og et fridøgn inden for hver syv døgn er ikke kun et personligt valg. Men hovedreglen har en række lovlige undtagelser, så den kan ikke bruges som en afgørelse af, hvad der gælder for dig.
Hele emnet mental balance hører i Mental balance: den komplette guide, overtænkning om aftenen i Overtænkning om aftenen, søvn og humør i Søvn og humør: den tætte forbindelse, hvorfor alt føles værre når du er træt i Hvorfor alt føles værre, når du er træt, den mentale hvile i Mental restitution: at hvile hovedet, det at hovedet ikke vil holde fri i Når hovedet ikke vil holde fri, mentale grænser i Sådan skaber du mentale grænser og det, at balance ikke er perfektion, i Balance er ikke perfektion. Balancen mellem belastning og restitution hører i Balancen mellem belastning og restitution, pauser i hverdagen i Pauser i hverdagen: den oversete restitution, restitution i en travl hverdag i Restitution i en travl hverdag, søvngælden i Søvngæld: kan du indhente tabt søvn? og spørgsmålet om kvalitet mod kvantitet i Kvalitet vs. kvantitet: er 6 gode timer nok?. Skifteholdsarbejde hører i Søvn og skifteholdsarbejde og natarbejde i Sådan overlever du natarbejde bedre. Søvnbehovet ligger i Hvor meget søvn har du brug for? Sådan finder du dit behov, rytmen i Døgnrytme: den komplette guide, aftenens ramme i Aftenrutine: sådan bygger du din egen og dagens belastning i Stress om dagen, dårlig søvn om natten. Søvnen som helhed ligger i Søvn: den komplette guide, søvnproblemer i Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter, stressen i Stress og søvn: den komplette guide og energien i Energi og overskud: forstå hvorfor energien svinger.
Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Artiklen stiller ingen diagnoser, anbefaler ingen behandling og giver ingen juridisk rådgivning. Alle sammenhænge i artiklen er observationelle og ikke påviste årsagsforhold. Det britiske studie er et tværsnitsstudie, og forfatterne anfører udtrykkeligt, at omvendt årsagssammenhæng ikke kan udelukkes, og at designet ikke understøtter årsagspåstande; det kan altså lige så godt være, at den der sover kort ender i andre arbejdsmønstre. Tallene for søvnlængde er 1,20 for uger på 41 til 54 timer og 1,65 for uger på 55 timer eller mere, faldende til 1,11 og 1,39 efter justering, opgjort på 48.990 observationer fra 28.137 beskæftigede og selvstændige i to runder mellem 2012 og 2017. Søvnen blev opgjort i timer og ikke i forhold til den enkeltes behov, hvilket forfatterne selv anfører som en begrænsning. Sammenhængene med forstyrret søvn forsvandt i den fuldt justerede model for både timetal og weekendarbejde. Det kan betyde, at de ikke var der, men forfatterne nævner selv muligheden for overjustering, fordi nogle af de forhold der justeres for kan være mellemled; studiet kan derfor ikke skille de to muligheder fra hinanden. Den eneste sammenhæng med forstyrret søvn, der blev stående gennem alle modeller, var skæve arbejdstider, 1,24 gange så ofte. Studiet opgjorde ikke skæve tider nærmere end weekendarbejde, og min læsning af, at fundet passer med det kendte om døgnrytmen, er min egen. Metaanalysens samlede søvnkategori lå på 1,465 og faldt til 1,323, da forfatterne justerede for publikationsskævhed. Dens tal for kort søvnlængde på 1,909 er det stærkeste enkelttal i opgørelsen, men kilden angiver hverken sikkerhedsinterval eller antal opgørelser bag det, og diskussionen henviser til fire studier; det er derfor artiklens dårligst dokumenterede tal og kan ikke bruges til at sige hvor meget kortere nogen sover. Metaanalysen omfattede kun engelsksprogede studier, helbredet var ofte selvrapporteret, og skiftehold og natarbejdere var udelukket, så den gælder dagarbejdere. Arbejdstilsynets hovedregel om 11 timers daglig hviletid og et fridøgn inden for hver syv døgn handler om hvileperioder og ikke om søvn; vejledningen siger intet om søvnkvalitet eller søvnlængde, og koblingen til søvnen er min. Hovedreglen er ikke absolut: vejledningen har et selvstændigt afsnit om lovlige fravigelser, herunder uforudsete hændelser, dispensation i enkelttilfælde, omlægning af fridøgnet i bestemte brancher, en række aktivitetstyper i et bilag, erstatningsfridøgn, og hele grupper der er undtaget, blandt andet ansatte med selvstændig beslutnings- eller ledelsesret. Artiklen gengiver undtagelsernes hovedkategorier men ikke deres nærmere betingelser. Vejledningen opstiller ikke selvstændige fravigelser fra de 11 timers daglige hviletid, så hvad der gælder for dem, fremgår ikke af kilden, og artiklen hævder intet om det. Intet i artiklen er juridisk rådgivning, og spørgsmål om en konkret situation hører hos arbejdspladsen, den faglige organisation eller Arbejdstilsynet. Langvarigt søvnbesvær, søvnighed der påvirker trafik eller arbejde ved maskiner, en arbejdsbelastning der har gjort dig syg eller er tæt på det, udtalt træthed uden forklaring, samt langvarigt lavt humør eller tab af glæde, bør vurderes af din læge.
Forløbet er undervisning og praktisk vejledning. Det er ikke lægelig behandling og erstatter ikke læge, psykolog eller anden sundhedsfaglig hjælp.
Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Har du tanker om selvmord, så søg hjælp: Livslinien 70 201 201, eller ring 112 ved umiddelbar fare.
Kilder
Weston G, Zilanawala A, Webb E, Carvalho LA, et al. Work hours, weekend working, nonstandard work schedules and sleep quantity and quality: findings from the UK household longitudinal study. BMC Public Health. 2024;24:309. DOI: 10.1186/s12889-024-17762-0. Artiklens hovedkilde og den eneste, der skiller søvnens længde fra dens kvalitet. Tværsnitsanalyse af data fra et britisk husstandspanel, runde 4 fra 2012 til 2014 og runde 7 fra 2015 til 2017, med beskæftigede og selvstændige. Den samlede stikprøve for ugentlige timer havde 48.990 observationer fra 28.137 deltagere, og stikprøven for weekendarbejde og arbejdstider havde 25.605 deltagere. Søvnen blev målt med spørgsmål baseret på et etableret søvnkvalitetsskema; længden blev inddelt i kort under syv timer, almindelig syv til otte timer som sammenligningsgrundlag, og lang ni timer eller mere, og forstyrret søvn blev opgjort som et samlet mål for indsovningstid, sammenhæng og kvalitet, hvor den øverste fjerdedel blev regnet som forstyrret. Analyserne brugte multinomial eller logistisk regression, stikprøvevægte og imputering af manglende data. De fund, artiklen bruger: for søvnens længde at deltid var forbundet med lang søvn (1,40, og 1,29 i den fuldt justerede model), at uger på 41 til 54 timer var forbundet med kort søvn (1,20, og 1,11), og at uger på 55 timer eller mere var forbundet med kort søvn (1,65, og 1,39); at weekendarbejde var forbundet med kort søvn (1,19 ved nogle weekender og 1,36 ved de fleste eller alle) og med lang søvn (1,52); at skæve arbejdstider var forbundet med kort søvn (1,31) og lang søvn (1,28), hvor den sidste mistede betydning i den fuldt justerede model; for forstyrret søvn at uger på 55 timer eller mere var forbundet dermed (1,30, og 1,20 efter justering for arbejdsforhold) men uden sammenhæng i den fuldt justerede model, at uger på 41 til 54 timer mistede betydning efter justering for arbejdsforhold, at weekendarbejde var forbundet dermed (1,14 og 1,21) men uden sammenhæng i den fuldt justerede model, og at skæve arbejdstider var forbundet dermed med 1,24 uændret på tværs af modellerne; og for kønsforskelle at sammenhængen mellem lange uger og kort søvn var 1,12 for mænd og 1,25 for kvinder, at den for uger over 55 timer var 1,58 for mænd og 1,68 for kvinder, og at forskellen forsvandt efter justering for arbejdsforhold. Forhold, der afgør, hvad fundene må bruges til, og forfatternes egne forbehold er afgørende her: data var selvrapporterede, og panelet brugte ikke alle spørgsmålene fra det etablerede søvnskema og havde intet valideret pointsystem; søvnen blev opgjort for den seneste måned i almindelighed og ikke særskilt for arbejdsdage og fridage; designet er et tværsnit, så omvendt årsagssammenhæng ikke kan udelukkes, og forfatterne anfører udtrykkeligt, at årsagspåstande ikke understøttes, og at mellemled ikke kunne afprøves; de nævner selv muligheden for overjustering, fordi nogle af de medregnede forhold kan være mellemled, hvilket artiklen gengiver tre steder; mange sammenligninger og små undergrupper øger risikoen for falske fund; søvnbehovet varierer fra person til person, og længden blev ikke sammenlignet med den enkeltes eget optimum; og skæve arbejdstider blev ikke opdelt nærmere end weekendarbejde, hvilket artiklen oplyser tre steder. Sikkerhedsintervaller fremgår ikke af den læste tekst, og artiklen angiver derfor ingen; se produktionsnote 4. Kønsopdelte analyser blev kun lavet for søvnens længde, hvilket artiklen ikke udvider til kvaliteten. Kildeflag: læst på tidsskriftets egen side; design, stikprøvestørrelser, målemetoder, alle ovenstående tal og forfatternes anførte begrænsninger er verificeret dér. Forfatterlisten var afkortet i den læste udgave og er gengivet som den fremgik.
Wong K, Chan AHS, Ngan SC. The Effect of Long Working Hours and Overtime on Occupational Health: A Meta-Analysis of Evidence from 1998 to 2018. International Journal of Environmental Research and Public Health. 2019;16(12):2102. DOI: 10.3390/ijerph16122102. Artiklens samlede opgørelse. Metaanalyse af 46 artikler med i alt 243 opgørelser, 814.084 deltagere og 13 lande. De fund, artiklen bruger: at søvn indgår i kategorien beslægtet helbred med 54 opgørelser og den højeste samlede risikoforhøjelse af alle undersøgte tilstande, 1,465 (95 % sikkerhedsinterval 1,332 til 1,611), som efter justering for publikationsskævhed faldt til 1,323 (1,188 til 1,473); at de enkelte søvnmål lå på 1,909 for kort søvnlængde, 1,395 for forstyrret søvn og 1,276 for dårlig søvnkvalitet; at træthed lå på 1,439; at mentalt helbred lå på 1,366 faldende til 1,197 og fysisk helbred på 1,177 faldende til 1,118 efter samme justering; og at den samlede risikoforhøjelse på tværs af alle opgørelser var 1,245 (1,195 til 1,298). Forhold, der afgør, hvad fundene må bruges til, og det første er afgørende: kilden angiver hverken sikkerhedsinterval eller antal opgørelser for de enkelte søvnmål, og dens diskussion henviser til fire studier om kort søvnlængde. Tallet 1,909 er derfor det stærkeste og samtidig det dårligst dokumenterede i artiklen, hvilket er oplyst i Kort svar, i brødteksten med fed markering, i afslutningen, i bylinen og i et FAQ-svar. Dertil forfatternes egne forbehold: kun engelsksprogede studier indgik; de indgående studier brugte forskellige kontrolvariable, hvilket kan påvirke effektstørrelserne; helbredet var ofte målt ved selvrapportering frem for ved klinisk undersøgelse; nogle studier havde slået mænd og kvinder sammen uden at oplyse fordelingen; de fleste studier klassificerede ikke deltagerne efter en gennemarbejdet arbejdsmarkedsinddeling; den økonomiske krises betydning blev ikke vurderet; og vigtigst for denne artikel: skiftehold og natarbejdere var udelukket, så opgørelsen gælder dagarbejdere, hvilket er oplyst to steder. At forfatterne selv justerede for publikationsskævhed og oplyste begge tal, er en styrke ved kilden, og artiklen gengiver begge tal hver gang. Kildeflag: læst på tidsskriftets egen åbne side; alle tal, intervaller hvor de fandtes, justeringen for publikationsskævhed og forfatternes anførte begrænsninger er verificeret.
Arbejdstilsynet. Ugentlig fridøgn. AT-meddelelse 5.01.2-1, VEJ nr 9667. Journalnummer 20245000024. Oprindelig fra november 1997, opdateret 5. september 2024. Udstedt under Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet. Artiklens danske kilde og den eneste, der fastsætter en grænse frem for at måle en sammenhæng. De oplysninger, artiklen bruger: at den daglige hviletid er 11 timer; hovedreglen "Inden for hver periode på 7 døgn skal den ansatte have et fridøgn", gengivet ordret; at fridøgnet skal ligge i direkte forlængelse af en daglig hvileperiode, hvilket normalt giver en sammenhængende hvileperiode på 35 timer hver syvende dag; at der højst må gå seks døgn mellem to fridøgn; og at fridøgnet så vidt muligt bør ligge på en søndag. Forhold, der afgør, hvad oplysningen må bruges til: vejledningen handler om hvileperioder og ikke om søvn. Den siger intet om søvnkvalitet, søvnlængde eller helbred, og den sammenhæng artiklen drager mellem hvileperioder og søvn er min og ikke noget vejledningen siger, hvilket er oplyst i brødteksten, i grundlagsnoten til råd 3 og i bylinen. Vejledningen har et selvstændigt afsnit om lovlige fravigelser, og artiklen gengiver dets hovedkategorier: uforudsete hændelser som naturomstændigheder, ulykker og maskinsammenbrud, hvor fravigelsen skal begrænses og dokumenteres skriftligt og hvor sygdom normalt ikke er omfattet; dispensation fra Arbejdstilsynet i enkelttilfælde; omlægning af fridøgnet ved pasning af mennesker, dyr og planter, bevaring af værdier, rådighedstjeneste og landbrug, hvor arbejdsgiveren først skal drøfte det med tillidsrepræsentanten eller de ansatte uden at drøftelsens resultat er bindende, og hvor der for rådighedstjeneste og landbrug højst må gå 12 døgn mellem to fridøgn; en række aktivitetstyper i et bilag; erstatningsfridøgn "snarest muligt" og ellers passende beskyttelse; samt hele grupper der er undtaget, herunder arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, arbejde udført alene af arbejdsgiverens familie, og ansatte med selvstændig beslutnings- eller ledelsesret, hvor vejledningen anfører at undtagelsen fortolkes snævert. Artiklen gengiver ikke undtagelsernes nærmere betingelser. Vejledningen henviser desuden til fravigelse ved aftale, men peger på en vejledning, der er ophævet, så den giver ingen detaljer; det gengiver artiklen ikke. Og vejledningen opstiller ikke selvstændige fravigelser fra de 11 timers daglige hviletid, hvilket artiklen oplyser tre steder. Artiklen oplyser fem steder, at den ikke giver juridisk rådgivning: i afsnittet om reglerne, i indledningen til de praktiske greb, i grundlagsnoten til råd 3, i lægehenvisningen og i bylinen. Kildeflag: læst i den officielle udgave i Retsinformation; titel, udstedende myndighed, dokumentnummer, journalnummer, datoer og alle gengivne regler er verificeret dér. Hovedreglen er citeret ordret.
Bemærk om kildegrundlaget. Tre kilder: to observationelle forskningskilder, begge læst til denne artikel, og en dansk myndighedsvejledning. Hver kilde har et kildeflag. Grundlaget har en klar styrke og to svagheder, der ligger forskelligt. Styrken er, at de to forskningskilder er meget store og supplerer hinanden: metaanalysen samler 814.084 arbejdende på tværs af 13 lande, og det britiske studie har 48.990 observationer og er det eneste, der skiller søvnens længde fra dens kvalitet og opgør skæve arbejdstider særskilt. Den første svaghed er, at alt er observationelt. Ingen af kilderne kan vise årsag og virkning, det ene studie er et tværsnit, hvor forfatterne udtrykkeligt afviser årsagspåstande, og omvendt årsagssammenhæng er en reel mulighed, fordi søvn og arbejdsmønster kan påvirke hinanden i begge retninger. Den anden svaghed er, at artiklens mest iøjnefaldende tal er dens dårligst dokumenterede: de 1,909 for kort søvnlængde står uden sikkerhedsinterval og uden oplyst antal opgørelser. Dertil gælder metaanalysen alene dagarbejdere, fordi skiftehold og natarbejdere er udelukket, og myndighedsvejledningen handler om hvileperioder og ikke om søvn.
Ofte stillede spørgsmål
De hænger tydeligst sammen med kortere søvn, og mindre tydeligt med dårligere søvn. I et britisk studie med 48.990 observationer var uger på 41 til 54 timer forbundet med kort søvn 1,20 gange så ofte, og uger på 55 timer eller mere 1,65 gange så ofte. Men sammenhængene med forstyrret søvn forsvandt, da der blev justeret for arbejdsforholdene. Og alt er observationelt: forfatterne anfører udtrykkeligt, at omvendt årsagssammenhæng ikke kan udelukkes.
Det kan materialet ikke sige præcist, men trappen er tydeligst over 55 timer. Under 41 timer blev der ikke fundet en sammenhæng med kort søvn, mellem 41 og 54 timer var den 1,20, og over 55 timer 1,65. Men det er en sammenhæng mellem grupper og ikke en grænse for den enkelte, og søvnen blev opgjort i timer frem for i forhold til, hvad den enkelte har brug for. Der er til gengæld en hovedregel i loven: 11 timers daglig hviletid og et fridøgn inden for hver syv døgn. Men den har en række lovlige undtagelser, blandt andet for uforudsete hændelser, for en række brancher, ved omlægning af fridøgnet, ved dispensation og for ansatte med selvstændig beslutnings- eller ledelsesret, så den kan ikke bruges som en grænse for den enkelte.
Fordi der blev justeret for arbejdsforholdene, og det kan betyde to ting. Enten var sammenhængen ikke der. Eller arbejdsforholdene er en del af vejen fra de lange timer til den forstyrrede søvn, så man har justeret virkningen væk. Forfatterne nævner selv muligheden for overjustering, netop fordi nogle af de forhold, de justerer for, kan være mellemled. Så den rigtige konklusion er, at studiet ikke kan skille de to muligheder fra hinanden, og ikke at lange uger er uden betydning for søvnkvaliteten.
For søvnens kvalitet ser det ud til det, og det er artiklens mest interessante fund. Skæve arbejdstider var den eneste sammenhæng med forstyrret søvn, der blev stående gennem alle modellerne, 1,24 gange så ofte. Antallet af timer gjorde det ikke. Men studiet opgjorde ikke skæve tider nærmere end weekendarbejde, og skifteholds- og natarbejde er noget andet og har deres egne artikler i universet. At fundet passer med det kendte om døgnrytmen, er min læsning.
Den peger samme vej, men dens bedste tal er ikke dens stærkeste. Metaanalysen af 814.084 arbejdende fandt søvn i en samlet kategori med en risikoforhøjelse på 1,465, som faldt til 1,323, da forfatterne justerede for publikationsskævhed. Tallet for kort søvnlængde på 1,909 er det største i hele opgørelsen, men kilden angiver hverken sikkerhedsinterval eller antal opgørelser bag det, og diskussionen henviser til fire studier. Det er derfor det dårligst dokumenterede tal i artiklen, selv om det er det mest iøjnefaldende. Bemærk også, at skiftehold og natarbejdere var udelukket.
Det har ingen af kilderne afprøvet, så jeg kan ikke svare med et tal. Men logikken i fundene peger på nej for den del, der handler om søvnens længde: er ugen lang nok til at presse timerne, kan ingen aftenvane skaffe dem tilbage. Det er min slutning af, at timetallet hang sammen med søvnens længde, mens kvalitetssammenhængene ikke holdt, og ikke noget kilderne siger. Hvad aftenen og den mentale hvile kan, har sine egne artikler i universet.
Læs videre
Vil du forstå søvn og det mentale som en helhed?
Hele emnet samles i Mental balance: den komplette guide.
