Mænd og søvn: testosteron og hvile

Testosteron følger døgnet, og søvnen ligger midt i det

Først det, der er værd at kende om rytmen, fordi det forklarer en del af forvirringen om emnet.

Testosteron er højest om morgenen. Det står i Lægehåndbogens gennemgang af mandlig hypogonadisme, og det har en praktisk konsekvens, kilden selv fremhæver: en blodprøve skal tages fastende om morgenen, fordi niveauet både svinger hen over døgnet og påvirkes af, om man har spist.

Det betyder også, at et tal taget en tilfældig eftermiddag ikke siger meget. Og det betyder, at man ikke kan læse sit eget niveau ud af, hvordan man har det.

Og her kommer forsøget, der har gjort emnet populært. I 2011 offentliggjorde en forskergruppe fra University of Chicago et forsøg i JAMA. Ti raske unge mænd, gennemsnitsalder 24, slanke og screenet for hormonelle, psykiske og søvnrelaterede sygdomme, sov først tre nætter i laboratoriet med op til ti timers søvn og derefter otte nætter med under fem timer. På sidste dag i hver periode blev der taget blodprøver hvert 15. til 30. minut gennem et helt døgn.

Testosteronniveauet faldt 10 til 15 procent i perioden med kort søvn. Faldet var tydeligst sidst på dagen og om aftenen. Deltagerne vurderede samtidig deres eget humør og energi lavere, og det blev værre, efterhånden som søvnbegrænsningen fortsatte.

Tre forbehold hører med, og de er væsentlige. Der var ti deltagere, alle unge, slanke og raske, så fundet kan ikke uden videre overføres til ældre mænd, til mænd med overvægt eller til mænd med sygdom. Forsøget varede knap to uger og siger derfor intet om, hvad der sker over måneder eller år. Og jeg har ikke kunnet åbne selve artiklen i JAMA; oplysningerne her stammer fra universitetets egen beskrivelse af forsøget, så de er andenhånds.

Pressemeddelelsen sammenligner desuden faldet med at blive 10 til 15 år ældre, med henvisning til at mænds testosteron falder 1 til 2 procent om året med alderen. Det er en sammenligning af to tal og ikke et udsagn om, at konsekvenserne er de samme, og jeg bruger den ikke videre.

Hvad dyb søvn i øvrigt er, hører i Hvad er dyb søvn, og hvorfor er den vigtig?, og søvnens faser i Søvnfaser forklaret: let, dyb og REM. Hormonerne som samlet emne hører i hormoner-og-krop, væksthormon og dyb søvn i Væksthormon og den dybe søvn.

Hvad lavt testosteron faktisk er i lægefaglig forstand

Her bliver billedet markant anderledes end i markedsføringen, og det er den vigtigste del af artiklen.

Diagnosen kræver to ting på én gang. Lægehåndbogen definerer hypogonadisme som symptomer og tegn på utilstrækkelig egen testosteronproduktion plus et lavt testosteron i blodprøven. Kilden angiver ingen enkelt nedre grænse, men anfører, at en værdi over 12 nmol/l i vidt omfang udelukker testosteronmangel.

Tilstanden er mindre almindelig, end emnets omfang antyder. Forekomsten blandt danske mænd er ukendt, men kilden gengiver tal fra en europæisk undersøgelse for sent opstået hypogonadisme: 0,1 procent blandt 40 til 49-årige, 0,6 procent blandt 50 til 59-årige, 3,2 procent blandt 60 til 69-årige og 5,1 procent blandt 70 til 79-årige. Til sammenligning anfører kilden, at receptdata peger på, at mere end 6.700 mænd i Danmark var i testosteronbehandling i 2025.

Symptomerne er følsomme, men upræcise. Det er kildens egen formulering: symptomerne er meget sensitive og dårligt specifikke. De seksuelle symptomer hænger stærkest sammen med tilstanden. Hos ældre mænd er symptomerne uspecifikke og kan være maskeret af anden sygdom. Og kilden anfører udtrykkeligt, at spørgeskemaer til screening ikke anbefales.

Det er værd at læse den sidste sætning to gange, hvis du er stødt på en online test for lavt testosteron.

Blodprøven skal tages rigtigt, og én prøve er ikke nok. Fastende om morgenen. Og fordi udskillelsen svinger, skal et unormalt svar gentages med mindst tre til seks ugers mellemrum, før diagnosen kan stilles. Behandling bør først starte, når der foreligger mindst to uafhængigt målte unormale værdier. Kilden anfører desuden, at screening med blodprøver ikke anbefales, og at prøver ikke bør tages under akut sygdom, under bedring efter sygdom eller under en opblussen af kronisk sygdom.

Og meget kan trække tallet ned uden at være testosteronmangel. Kilden beskriver en gruppe, den kalder funktionel hypogonadisme, hvor årsagerne blandt andet omfatter overvægt, type 2-diabetes, opioidbrug, misbrug af anabole steroider, anden kronisk sygdom og stort alkoholforbrug. Her er behandlingen rettet mod årsagen og ikke mod testosteronen.

Overvægt er værd at fremhæve, fordi mekanismen er konkret: overvægt sænker SHBG, hvilket sænker det samlede testosteron. Vægttab normaliserer begge, og så er testosteronbehandling ikke indiceret. Søvn og vægt hører i Søvn og vægt: hvorfor dårlig søvn øger vægten.

Og søvn nævnes ikke i denne kilde. Lægehåndbogens gennemgang af mandlig hypogonadisme omtaler ikke søvn eller søvnapnø nogen steder. Det er et udsagn om netop den side og ikke om dansk udredning som helhed: jeg har kun læst denne ene kilde om hypogonadisme, og hvad andre danske faglige kilder eller den enkelte læges vurdering lægger vægt på, ved jeg ikke. Det, fraværet med rimelighed kan bruges til, er at søvn ikke optræder blandt de årsager og undersøgelser, netop denne gennemgang nævner.

Den søvntilstand, der faktisk rammer mænd, og som ligner lavt testosteron

Nu til det, der efter min vurdering er artiklens mest brugbare oplysning.

Obstruktiv søvnapnø rammer mænd langt hyppigere end kvinder. Lægehåndbogens gennemgang angiver, at tilstanden blandt 30 til 60-årige optræder hos 10 til 20 procent af mænd og 5 til 9 procent af kvinder. Når der også er dagtræthed eller udtalt søvnighed, taler man om søvnapnø-syndrom, som angives til 4 procent af mænd og 2 procent af kvinder.

Og her er den oplysning, der forbinder det hele. Blandt de symptomer, kilden lister om dagen, står: ikke udhvilet om morgenen, morgenhovedpine, dårligt humør, irritabilitet, nedsat koncentration, dårlig hukommelse, nedtrykthed, manglende energi, træthed, søvnanfald især i monotone situationer, nedsat sexlyst, og hos mænd nedsat rejsningsevne.

Det er i vidt omfang den samme liste, som mænd forbinder med lavt testosteron.

Om natten angiver kilden uregelmæssig snorken med pauser, urolige bevægelser, nattesved, natlig vandladning, korte opvågninger, og opvågninger med kvælningsfornemmelse, åndenød eller hjertebanken. En sengepartner bemærker ofte snorken og vejrtrækningspauser, før manden selv gør.

Men pas på at læse listen som en tjekliste. Kilden anfører udtrykkeligt, at patienter kan have kun nogle af symptomerne, og at nogle slet ikke har natsymptomer. Fraværet af snorken udelukker altså ikke tilstanden.

Risikofaktorerne omfatter blandt andet overvægt, hvor fedtfordelingen på overkroppen har betydning, tilbagestående eller lille under- eller overkæbe, store mandler, hævede slimhinder og tilstoppet næse. Alkohol og beroligende medicin forværrer. Risikoen stiger med alder og vægt.

Og det afgørende praktiske forhold: ingen blodprøve kan påvise det. Kilden anfører, at hverken blodprøver, spørgeskemaer eller kliniske parametre har diagnostisk værdi. Diagnosen kræver en søvnundersøgelse, enten ambulant kardiorespiratorisk monitorering eller polysomnografi, og nogle gange flere nætter. Rutineprøver hos egen læge bruges til at udelukke andet, ikke til at stille diagnosen.

Kilden anbefaler henvisning ved den mindste mistanke om tilstanden. Og mens man venter, er rådet at sove med hovedgavlen hævet eller på siden, og at undgå at køre bil, når man er træt.

Vågner du træt trods nok søvn, er der mere i Jeg vågner træt, selvom jeg har sovet nok: hvorfor? og i Hvorfor du er træt, selvom du sover nok. Snorken som emne hører i snorken-og-soevnkvalitet, og sexlyst og hormoner i Søvn og sexlyst: hormonernes rolle.

Hvordan de tre dele hænger sammen

Lad mig samle det, for det er her artiklen giver noget, læseren ikke får andre steder. Tre niveauer, der ikke må blandes sammen.

Niveau 1, forskningsfundet. Kort søvn sænkede testosteron 10 til 15 procent hos ti unge raske mænd over knap to uger. Det er et eksperimentelt fund med en lille deltagergruppe, og det er gengivet andenhånds.

Niveau 2, den faglige beskrivelse af lavt testosteron. Diagnosen kræver symptomer plus to uafhængige lave blodprøver taget fastende om morgenen, tilstanden er uhyppig i de yngre aldersgrupper, screening og spørgeskemaer anbefales ikke, og søvn er ikke en del af udredningen.

Niveau 3, det overlap kilderne dokumenterer, og hvad det kan bruges til. Symptomlisten for obstruktiv søvnapnø rummer nedsat sexlyst og hos mænd nedsat rejsningsevne, altså netop de symptomer, der oftest forbindes med lavt testosteron. Det overlap står i kilden og er dokumenteret. Hvad det kan bruges til, er mere beskedent: at symptomerne ikke peger entydigt på én tilstand, og at de derfor hører hos en læge, som kan vurdere hele billedet.

Hvad overlappet ikke kan bruges til. Det afgør ikke en udredningsrækkefølge. De to forekomsttal er ikke direkte sammenlignelige: apnøtallet gælder et bredt aldersspænd fra 30 til 60 år, hypogonadisme-tallene er opgjort pr. tiår i en anden undersøgelse med andre metoder, og de to er ikke opgjort for at kunne stilles op mod hinanden. Og de to tilstande udelukker ikke hinanden; de kan optræde samtidig hos den samme mand. Derfor anbefaler artiklen ingen rækkefølge. Den anbefaler at bringe hele symptombilledet til lægen og at nævne tegn på forstyrret vejrtrækning under søvn, fordi de er lette at overse og nemme at overhøre.

Overvægt er desuden det ene forhold, der går igen i begge spor: den sænker det samlede testosteron gennem SHBG, og den er en hovedrisikofaktor for søvnapnø.

Hvad du kan gøre

Tre punkter. For hvert står der, hvad det hviler på.

1. Sov nok, og mål ikke din hormonstatus på hvordan du har det

Giv søvnen den plads, den skal have, og lad være med at konkludere på dit testosteron ud fra energi, humør eller sexlyst. Hvor meget søvn du har brug for, hører i Hvor meget søvn har du brug for?.

Grundlag: 2011-forsøget viser, at kort søvn kan sænke testosteron hos unge raske mænd, men det blev målt i et laboratorium over knap to uger med ti deltagere. Lægehåndbogen anfører, at symptomerne er meget sensitive og dårligt specifikke, og at spørgeskemaer til screening ikke anbefales. At du derfor ikke bør konkludere på dit niveau ud fra din tilstand, er min slutning af de to oplysninger.

2. Spørg din sengepartner, om du snorker eller holder pauser

Det er den ene oplysning, du ikke selv kan skaffe, og den er den mest værdifulde, du kan bringe med til lægen.

Grundlag: Lægehåndbogen anfører, at en sengepartner ofte bemærker snorken og vejrtrækningspauser. Kilden anfører samtidig, at nogle ikke har natsymptomer, så et nej fra partneren udelukker ikke tilstanden. At du aktivt bør spørge, er mit praktiske forslag.

3. Tag hele symptombilledet med til lægen, og nævn søvnen udtrykkeligt

Har du de symptomer, der optræder på begge kilders lister, så beskriv dem samlet frem for at bede om én bestemt prøve. Nævn udtrykkeligt, hvordan du sover, og om der er snorken med pauser, uudhvilet opvågnen eller søvnighed om dagen. Det er den del, der er lettest at glemme, og Lægehåndbogen anbefaler henvisning ved den mindste mistanke om søvnapnø.

Grundlag: at tegnene på søvnapnø bør nævnes, hviler på kildens symptomliste og dens anbefaling om henvisning ved den mindste mistanke. Artiklen anbefaler ingen udredningsrækkefølge: de to tilstandes forekomsttal er ikke direkte sammenlignelige, og tilstandene kan optræde samtidig. Det er lægen, der vurderer symptombilledet og afgør, hvad der skal undersøges. At du selv bør bringe søvnen op, er mit praktiske forslag.

Hvornår bør du tale med din læge?

Ved den mindste mistanke om søvnapnø. Det er Lægehåndbogens egen formulering. Tegnene er uregelmæssig snorken med pauser, opvågninger med kvælningsfornemmelse eller åndenød, nattesved, natlig vandladning, og om dagen manglende udhvilethed, morgenhovedpine, nedsat koncentration og søvnanfald i monotone situationer. Kilden anfører desuden, at nydiagnosticeret forhøjet blodtryk eller type 2-diabetes bør give anledning til at udelukke søvnapnø.

Og hvis du bliver søvnig bag rattet, er det ikke noget, der kan vente. Kilden råder udtrykkeligt til at undgå at køre bil, når man er træt. Det gælder især, hvis du kører erhvervsmæssigt.

Ved vedvarende symptomer, der kan passe på lavt testosteron. Nedsat sexlyst, manglende spontane morgenerektioner, rejsningsproblemer, vedvarende træthed og nedtrykthed. Det skal vurderes af en læge og ikke af en test på nettet. Bliver tilstanden bekræftet, anfører kilden, at der altid skal henvises til en specialafdeling.

Ved vedvarende træthed uanset hvor meget du sover. Start med Hvorfor er jeg altid træt?, og tag det op med din læge, hvis det har stået på i uger.

Søvnbesvær mindst tre gange om ugen i mindst tre måneder er den grænse, hvor søvnløshed kan betragtes som kronisk. Det er et diagnostisk kriterium og ikke en periode, du skal vente. Påvirker søvnen din hverdag væsentligt, er det grund nok nu. Mere i Søvnløshed: forstå hvad der sker, og hvornår du skal søge hjælp.

Om behandling og om tilskud. Denne artikel beskriver ingen behandling, nævner ingen lægemidler og angiver ingen doser, selvom kilden beskriver dem. Testosteronbehandling har reelle kontraindikationer, kræver løbende kontrol og kan nedsætte eller standse sædproduktionen, så det er en beslutning, der hører hos en specialafdeling. Og anabole steroider er ikke en genvej: kilden nævner misbrug af dem som en årsag til at testosteronen bliver lav, altså det modsatte af hensigten. Overvejer du et tilskud, der markedsføres på testosteron, så tag det med din læge eller dit apotek først.

Hvor kan du starte?

Kort fortalt: søvnen er værd at tage alvorligt, og testosterontallet er sjældnere svaret, end emnet lover.

Spørg din sengepartner om snorken og pauser. Det tager et minut, og det er den oplysning, lægen har mest brug for.

Før en søvndagbog i et par uger, hvis du vil have noget konkret med. Håndværket ligger i Sådan bruger du en søvndagbog rigtigt.

Og nævn søvnen, når du beskriver symptomerne. Snorken med pauser, uudhvilet opvågnen, søvnighed om dagen. Artiklen anbefaler ingen rækkefølge for, hvad der undersøges først, for de to tilstande kan optræde samtidig, og det er lægen, der vurderer symptombilledet.

Kvinder og søvn hører i Kvinder og søvn: hvad er anderledes?, søvn og alderdom i Søvn og alderdom: hvad ændrer sig?, og de hormonelle forandringer gennem livet i Hormonelle forandringer og din nattesøvn. Hele livsfase-emnet ligger i livsfaser. Praktisk videre: Søvnproblemer: forstå årsagen, og hvor du starter og Søvn: den komplette guide.

Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Artiklen stiller ingen diagnoser, beskriver ingen behandling, nævner ingen lægemidler og angiver ingen doser, selvom kilderne gør det. Den lover ikke, at mere søvn hæver dit testosteron: forsøget, den bygger på, havde ti unge raske deltagere, varede knap to uger, og er gengivet andenhånds, fordi jeg ikke har kunnet åbne selve artiklen. Lavt testosteron i lægefaglig forstand kræver både symptomer og gentagne lave blodprøver, og screening og spørgeskemaer anbefales ikke. Søvn omtales ikke i den artikel om hypogonadisme, artiklen bygger på; det er et udsagn om den kilde og ikke om dansk udredning som helhed. Artiklen anbefaler ingen udredningsrækkefølge: symptomoverlappet med obstruktiv søvnapnø er dokumenteret i kilden, men de to tilstandes forekomsttal er opgjort forskelligt og kan ikke stilles op mod hinanden, og tilstandene kan optræde samtidig. Symptomerne hører derfor hos en læge, der vurderer hele billedet, og tegn på forstyrret vejrtrækning under søvn er særligt værd at nævne. Anabole steroider er ikke en genvej og nævnes i kilden som en årsag til lavt testosteron. Tegn på søvnapnø bør vurderes ved den mindste mistanke, søvnighed bag rattet skal tages alvorligt med det samme, og vedvarende symptomer eller træthed bør vurderes af din læge.