Søvn i 20'erne, 30'erne, 40'erne og 50'erne

Hvad danskerne faktisk svarer

Lad os begynde med danske tal, for de findes, og de er mere konkrete end fornemmelser.

Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2022 en temarapport om søvn bygget på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021 med 11.098 svarpersoner over 16 år. Spørgsmålet var, om man får søvn nok til at føle sig udhvilet, med tre svarmuligheder: ja som regel, ja men ikke tit nok, og nej aldrig eller næsten aldrig.

Andelen, der svarede "nej, aldrig eller næsten aldrig", fordelt på alder:

Læg mærke til formen. Andelen er højest i 25-34-årsgruppen for begge køn og falder derefter med alderen. Rapporten anfører netop det, og at faldet gælder for både mænd og kvinder efter 25-34 år.

Det er værd at standse ved, for det er ikke det, de fleste forventer. Set på det, folk selv rapporterer, er 20'erne og 30'erne de hårdest ramte årtier, ikke 40'erne og 50'erne.

Og her er en forskel mellem kønnene, der vokser. Blandt mænd falder andelen fra 16,7 % til 9,2 % mellem 25-34 og 55-64. Blandt kvinder falder den kun fra 17,6 % til 14,2 %. Forskellen mellem kønnene er størst i 45-54- og 55-64-årsgrupperne. Hvad der ligger bag, behandler artiklen ikke: overgangsalderen hører i Overgangsalder og søvn og hedeture om natten i Hedeture om natten: sådan håndterer du dem, som ejer de spørgsmål.

Nyere tal, og de peger samme vej

Et spring frem i tiden, for undersøgelsen er gentaget.

I august 2026 offentliggjorde samme institut tal fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2025 med over 10.000 svarpersoner. Her svarede 15 % af den voksne befolkning, at de aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet, hvilket svarer til omkring 800.000 danskere. I 2013 var tallet 11 %.

Desuden: 35 % af de voksne får ikke søvn, der svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er 7 til 9 timer for 18 til 64-årige og 7 til 8 timer for dem over 65.

To forbehold hører med. Undersøgelsen er tværsnit, hvilket instituttet selv fremhæver: den kan ikke afgøre, om dårlig søvn forårsager de problemer, den optræder sammen med. Og de to årstal 2013 og 2025 er de eneste, der oplyses, så forløbet mellem dem kender jeg ikke.

Spørgsmålet om, hvor meget søvn man har brug for, hører i Hvor meget søvn har du brug for?, som ejer det. Her gengives alene den danske anbefaling for voksne.

Det, der skifter: årsagerne

Nu til artiklens egentlige indhold, og det er her tallene bliver brugbare.

Temarapporten spurgte dem, der ikke får søvn nok, hvorfor, og opgjorde svarene pr. aldersgruppe. Vigtigt forbehold først: de tal jeg kunne hente, er for kvinder. Mændenes tilsvarende tabel kunne jeg ikke åbne, så tallene nedenfor gælder kvinder og må ikke overføres til mænd. Grundlaget er kvinder, der svarede "ikke tit nok" eller "aldrig", og antallet af svarpersoner var mellem 337 og 457 pr. aldersgruppe. Der kunne angives flere årsager, hvilket fremgår af at summen overstiger 100 %; det er min slutning af tallene og ikke en oplyst regel.

Det, der falder markant gennem årtierne:

Det, der stiger markant:

Og det, der er højt hele vejen:

Se mønstret. I 20'erne og 30'erne er det noget, der skubber sengetiden senere: børn, skærme, huslige gøremål og arbejde. I 40'erne og 50'erne er det noget, der bryder natten op: sygdom og toiletbesøg. Og bekymringerne ligger højt i alle fire årtier, hvor bekymringer om familie og personlige problemer er den største enkeltårsag i tre af de fire grupper.

Det er den oplysning, jeg mener er mest brugbar i hele artiklen. To mennesker kan sige "jeg sover for dårligt" og mene noget helt forskelligt, og hvad der kan gøres, afhænger af hvilken ende problemet kommer fra.

Hvem ejer hvad. Børn i husstanden hører i Forældre og søvnunderskud, og søvn efter fødsel i Søvn efter fødsel. Skærmene om aftenen hører i Skærmlys om aftenen: praktiske løsninger. Bekymringer og tankemylder hører i Tankemylder om aftenen: hvorfor hovedet kører, når du lægger dig og i Stress om dagen, dårlig søvn om natten, med hele emnet i Stress og søvn: den komplette guide. Natarbejde og skiftende arbejdstider, som 5 til 7 % angav i alle fire grupper, hører i Søvn og skifteholdsarbejde og Sådan overlever du natarbejde bedre.

Den spænding, jeg ikke udglatter

Her er noget, der ikke går op, og det er ærligere at vise det end at vælge den ene halvdel.

Målt på udstyr bliver søvnen dårligere med alderen. Metaanalysen bag Søvn og alderdom: hvad ændrer sig? fandt blandt voksne, at den vågne tid i løbet af natten steg omkring 10 minutter pr. årti fra 30-årsalderen, og at søvneffektiviteten faldt omkring 3 procentpoint pr. årti fra 40-årsalderen.

Målt på hvad folk selv siger, bliver det bedre med alderen. I de danske tal falder andelen, der aldrig føler sig udhvilet, fra 25-34 og frem.

De to ting modsiger ikke hinanden, men de måler ikke det samme, og det er pointen. Den ene måler søvnens struktur hos screenede, raske deltagere i et laboratorium. Den anden måler, hvordan en repræsentativ dansk befolkning oplever sin egen søvn i hverdagen. At stille dem op mod hinanden er min sammenstilling, og de to undersøgelser er ikke designet til at sammenlignes: forskellig metode, forskellig befolkning, forskellige årtier.

Hvad man kan tage med: flere målbare afbrydelser betyder ikke automatisk, at man føler sig dårligere udhvilet. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, og kilderne undersøger det ikke. Spørgsmålet om kvalitet mod kvantitet hører i universets egne artikler om søvnbehov, og hvad der måleligt ændrer sig, i Søvn og alderdom: hvad ændrer sig?.

Hvad du kan gøre

Tre punkter. For hvert står der, hvad det hviler på.

1. Find ud af, om problemet skubber eller bryder

Kommer du for sent i seng, eller bliver natten brudt op? De to ting kræver forskellige svar, og de danske tal viser, at tyngden flytter sig fra det første til det andet gennem årtierne.

Grundlag: begrundelsestallene fra temarapporten, hvor de skubbende årsager falder og de afbrydende stiger gennem de fire aldersgrupper. At man derfor bør skelne mellem de to typer, før man gør noget, er min slutning af fordelingen og ikke et råd fra rapporten. Husk at tallene gælder kvinder.

2. Tag bekymringerne alvorligt som årsag, ikke kun som følge

Tanker og bekymringer om familie eller personlige problemer var den største enkeltårsag i tre af de fire aldersgrupper, med mellem 40,8 % og 52,3 %. Emnet hører i Tankemylder om aftenen: hvorfor hovedet kører, når du lægger dig og i Sådan lukker du ned for dagen inden sengetid.

Grundlag: direkte fra temarapportens begrundelsestabel, og understøttet af de nyere tal, hvor 40 % af kvinder og 31 % af mænd angav bekymringer om familie og personlige forhold. Det er det bedst underbyggede af de tre råd, fordi det er to uafhængige undersøgelsesrunder, der peger samme vej. Hvad man gør ved det, ejes af stress-klyngen og gengives ikke her.

3. Skriv en uge ned, før du konkluderer hvad der er galt

Noter sengetid, omtrentlig indsovning, hvor mange gange du er vågen, hvorfor du vågner, og hvordan dagen føltes. Håndværket ligger i Sådan bruger du en søvndagbog rigtigt.

Grundlag: mit praktiske forslag. Kilderne undersøger ikke, hvad det gør at registrere sin egen søvn, så rådet hviler på, at begrundelseskategorierne i rapporten netop er noget man kan observere hos sig selv, og ikke på et fund.

Hvornår bør du tale med din læge?

Når natten brydes op af kropslige forhold. I de danske tal steg egen sygdom eller lidelse til 40,9 % og toiletbesøg til 36,9 % blandt kvinder i 55-64-årsgruppen med utilstrækkelig søvn. Det er ikke noget, man selv skal vurdere, og det er netop den slags, en læge kan undersøge.

Ved tegn på en søvnlidelse. Snorken med vejrtrækningspauser og kraftig søvnighed om dagen hører i soevnapnoe-tegn-du-ikke-skal-overse. Nævn, hvad din sengepartner har observeret.

Når bekymringerne er vedvarende og fylder mere end søvnen. Bekymringer var den største enkeltårsag i tre af fire aldersgrupper. Er de der hele tiden, er det værd at tage op som mere end et søvnspørgsmål.

Søvnbesvær mindst tre gange om ugen i mindst tre måneder er grænsen, hvor søvnløshed kan betragtes som kronisk ifølge Lægehåndbogen. Det er et diagnostisk kriterium og ikke en periode, du skal vente. Går det ud over din hverdag nu, er det grund nok nu. Mere i Søvnløshed: forstå hvad der sker.

Og bed om en gennemgang af din medicin, hvis du tager flere lægemidler. Flere kan påvirke søvnen, og det er lægen eller apoteket, der kan svare på det.

Hvor kan du starte?

Kort fortalt: de fire årtier adskiller sig mest på årsagen, ikke på mængden.

Så find ud af, om problemet skubber eller bryder. Kommer du for sent i seng, eller bliver natten brudt op. Det afgør, hvor du skal lede.

Og læg mærke til, at bekymringerne er høje hele vejen. De var den største enkeltårsag i tre af de fire aldersgrupper, og de forsvinder ikke med alderen.

Hvad der måleligt ændrer sig ved søvnen gennem livet, hører i Søvn og alderdom: hvad ændrer sig?, og hvorfor ældre vågner tidligere i Hvorfor ældre vågner tidligere. Døgnrytmens ændring med alderen hører i Døgnrytmen ændrer sig med alderen. Overgangsalderen hører i Overgangsalder og søvn, hedeture om natten i Hedeture om natten: sådan håndterer du dem, menstruationscyklus i Menstruationscyklus og søvn, graviditet i Søvn under graviditet, søvn efter fødsel i Søvn efter fødsel, mænd og testosteron i Mænd og søvn: testosteron og hvile, og de hormonelle forandringer i Hormonelle forandringer og din nattesøvn. Forældres søvnunderskud hører i Forældre og søvnunderskud, teenagerens rytme i Søvn og teenagere: den forskudte rytme, og skifteholdsarbejde i Søvn og skifteholdsarbejde og Sådan overlever du natarbejde bedre. Hele livsfase-emnet ligger i livsfaser. Søvnen som helhed ligger i Søvn: den komplette guide, søvnproblemer i Søvnproblemer: den komplette guide, døgnrytmen i Døgnrytme: den komplette guide, energien i Energi og overskud: den komplette guide og restitutionen i Restitution: den komplette guide.

Skrevet af Michael Dahlmann, grundlægger af Livet i Balance Academy. Indholdet er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Artiklen stiller ingen diagnoser og anbefaler ingen behandling. Hovedtallene kommer fra to runder af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, en dansk spørgeskemaundersøgelse. De måler, hvad folk selv svarer om deres søvn, ikke søvn målt med udstyr, og instituttet fremhæver selv, at undersøgelsen er tværsnit og derfor ikke kan afgøre, om dårlig søvn forårsager det, den optræder sammen med. Begrundelsestallene fordelt på alder gælder kvinder. Mændenes tilsvarende tabel kunne jeg ikke åbne, så tallene må ikke overføres til mænd. Data fra 2021 blev indsamlet under covid-19-pandemien, og forfatterne anfører, at det kan have haft indflydelse på resultaterne. Sammenstillingen af de danske selvrapporterede tal med de måleresultater, der ejes af Søvn og alderdom: hvad ændrer sig?, er min. De to undersøgelser er ikke designet til at sammenlignes, og de måler ikke det samme. At flere årsager kunne angives, er min slutning af at summen overstiger 100 %, og ikke en oplyst regel. Natlige afbrydelser af kropslige forhold, tegn på en søvnlidelse, vedvarende bekymringer samt søvnbesvær mindst tre gange om ugen i mindst tre måneder bør vurderes af din læge, og en gennemgang af din medicin er værd at bede om, hvis du tager flere lægemidler.